Evaluering af Fit for Kids/Cool2BFit
Fit for Kids var en 40 ugers indsats bygget op omkring en kombination af fysisk træning, coaching og motivation, øget viden om sund livsstil, kostvejledning og madlavning. Programmet var målrettet børn, der lider af svær overvægt, er inaktive, i dårlig fysisk form og/eller har dårlig kropsbevidsthed. Rockwool Fonden evaluerede Fit For Kids-programmet i 2011-2012 og på baggrund af evalueringsresultaterne fra Fit for Kids, valgte Rockwool Fonden at videreudvikle projektet, som ændrede navn til Cool2BFit. Evalueringen pegede blandt andet på behovet for en mere målrettet fastholdelsesstrategi, samt at det var kost- og motionsaktiviteterne, der havde størst betydning.
Cool2BFit var både målrettet børnene og deres familier og tilbød kostvejledning i hjemmene, træning, fælles madlavning og temamøder. Desuden var der stort fokus på fastholdelse af den sunde livsstil efter projektets afslutning. Der blev også udarbejdet en Cool2BFit bog med konkrete værktøjer til, hvordan man som familie lever sundt.
Evalueringen
Fit for Kids-evalueringen bestod af både en kvalitativ og en kvantitativ evaluering. Den kvantitative evaluering blev udarbejdet af Center for Inflammation og Metabolisme på Rigshospitalet ledet af prof. Bente Klarlund Pedersen. Evalueringen havde fokus på den kortsigtede effekt af initiativet samt på risikoen for at udvikle sukkersyge og hjertekarsygdomme hos børn i den tidlige skolealder. Den kvalitative evaluering blev udarbejdet af ALS-research med fokus på; 1) indholdet i programmet og synergien mellem elementerne fysisk træning, mental træning og kostvejledning; 2) børnenes udbytte af programmet – både i form af deres motivation for sundere livsstil og i form af øget selvværd, livskvalitet og sociale kompetencer; 3) betydningen af deltagelsen i programmet for familien; samt 4) projektets organisering og forvaltning.
Evalueringsmetoder
Den kvantitative evaluering fulgte i projektets 1. halvår (altså 20 uger) 40 børn og deres fysiske udvikling undervejs i programmet. Af dem startede halvdelen i Fit for Kids i januar 2012, mens den anden halvdel startede i august 2012. Børnene, der startede i august 2012, fungerede således som kontrolgruppe i forskningsprojektet. Undersøgelserne blev foretaget på Rigshospitalet og omfattede blandt andet måling af blodprøver, vægt, højde, livvidde, blodtryk samt hoppetest, konditest, undersøgelse af koncentration, hukommelse og livskvalitet.
Den kvalitative evaluering blev baseret på interview med deltagende børn og forældre, medarbejdere fra Fit for Kids samt samarbejdspartnere. Derudover blev der gennemført deltagerobservationer i forbindelse med træning, kostvejledning og coaching. Datamaterialet blev indsamlet fra januar til december 2012. Desuden blev der i forbindelse med evalueringen gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene i november-december 2012. Dataindsamlingen var casebaseret, og blandt de deltagende familier blev der udvalgt ni case-familier, som evaluator fulgte gennem hele forløbet.
Hovedresultater
Resultaterne fra den kvantitative evaluering viste, at efter 20 ugers intervention var der er sket en signifikant reduktion af børnenes BMI, taljevidde og fedtprocent. Interventionen sænkede således børnenes risiko for at udvikle sukkersyge og hjertekarsygdomme. Desuden var deres fitnessniveau samt deres selv-rapporterede selvopfattelse blevet signifikant bedre. Konklusionen er, at de børn, som gennemgik interventionen, var væsentlig mere aktive og dermed et skridt længere væk fra de livsstilssygdomme, de ellers var i risiko for at udvikle.
Resultaterne fra den kvalitative evaluering indikerede en god synergieffekt imellem de forskellige projektelementer. Det vurderedes dog, at især kostvejledningen og den fysiske træning var de bærende elementer i forløbet. Ligeledes var den kontinuerlige kontakt til projektmedarbejdere og opfølgningen herfra nødvendig i forhold til at motivere deltagerne. De fleste deltagende familier gav udtryk for, at deres børn havde oplevet øget selvværd som resultat af deres vægttab og forbedrede fysiske form, samt at disse faktorer også havde haft en positiv effekt på børnenes relationer til, for eksempel, deres klassekammerater.
Det er imidlertid vigtig at notere, at resultaterne var baseret på korttidseffekter under og umiddelbart efter interventionen. Det var således ikke muligt at sige noget om, hvorvidt programmet havde en varig effekt på børnenes helbred og velvære. Desuden påpegede den kvalitative evaluering, at stort set alle børn havde en betydelig vægtøgning i sommerferien. Dette pegede på behovet for en fastholdelsesstrategi til at sikre programmets positive effekter efter programmets afslutning.