Stigende social arv medfører stigende ulighed i uddannelsesudgifter
På 30 år er den sociale arv vokset markant. Samtidig går flere uddannelsesmidler til børn med højtuddannede forældre.
Offentlige udgifter til uddannelse går i stigende grad til unge fra ressourcestærke familier, hvilket skyldes en stigende social arv i uddannelse. Dette er resultatet i et nyt studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Jo længere uddannelse man tager, desto større er det offentliges udgifter til uddannelsen i gennemsnit. Derfor medfører en større social arv i uddannelse, hvor det primært er unge med højtuddannede forældre, der tager lange uddannelser, at offentlige uddannelsesudgifter i stigende grad går til personer med højtuddannede forældre.
Figur 1 viser, for årgange født mellem 1969 og 1989, hvor meget de gennemsnitlige uddannelsesudgifter ændrer sig, når forældres uddannelseslængde stiger med et år. Et ekstra års uddannelse til ens forældre var for 1969-årgangen forbundet med ca. 40.000 kr. (i 2015-kr.) højere uddannelsesudgifter i gennemsnit. Denne sammenhæng er steget med omkring 60% til ca. 70.000 kr. over de efterfølgende 20 årgange. Stigningen skyldes den stigende sociale arv i uddannelse, som forskning fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed tidligere har dokumenteret. Studiet fra 2019 viste, at den sociale arv i uddannelse faldt markant fra årgangene født i starten af 1940’erne til årgange født i 1960’erne. Men for børn født omkring 1970 vendte tendensen, og sammenhængen mellem børns og forældres uddannelse steg herefter. Specielt for årgange født i slutningen af 1970’erne og fremefter har ændringen været markant.
I figur 1 fremgår de underliggende udgiftsposter. Figuren viser, at de stigende forskelle i uddannelsesudgifter primært kan tilskrives forskelle i, hvem der fuldfører korte og mellemlange videregående uddannelser, samt den medfølgende uddannelsesstøtte. Kandidatuddannelser har også bidraget til udviklingen. Sammenhængen mellem udgifter til dette uddannelsestrin og forældres uddannelseslængde er mere end fordoblet fra 1969- til 1989-årgangen. Dog er andelen af en årgang, der opnår en lang videregående uddannelse så lav, at denne post ikke fylder meget i den samlede opgørelse.
Figur 1. Sammenhængen mellem gennemsnitlige uddannelsesudgifter og forældres uddannelseslængde
Note: Figuren viser, hvor meget de gennemsnitlige uddannelsesudgifter ændrer sig, når forældres uddannelseslængde stiger med et år, for fødselsårgangene 1969-1989. Udgifterne er grupperet som: i) SU på kandidatniveau, ii) SU for korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og på bachelorniveau (profession og universitet), iii) omkostninger til kandidatuddannelser, iv) omkostninger til korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelser (profession og universitet), v) omkostninger til erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser, vi) omkostninger til grundskole. Se faktaboks sidst i nyhedsbrevet for yderligere detaljer.
Udgivelser bag artiklen
Vidensoverblik
Stigende social arv medfører stigende ulighed i uddannelsesudgifter
Gå til vidensoverblikketForskningsrapport
Social arv og offentlige udgifter til uddannelse
Gå til forskningsrapportenSeneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Forskning
Indlæg
Unges uddannelsesomveje er svære at styre
Oktober 2024
Forskning
Indlæg
Skærpet adgangskrav til gymnasiet og bortfald af engelskprøven har stor betydning for især drenge og ikke-vestlige
Oktober 2024
Forskning
Podcast
Bløde værdier i uddannelsessystemet
September 2024
Forskning
Vidensoverblik
Baby under uddannelsen kan give mor højere løn som 40-årig
September 2024