Overrepræsentation af dømte blandt ikke-vestlige efterkommere

artikel

6. Marts 2023

Risikoen for at blive dømt er siden 1990’erne faldet for både ikke-vestlige efterkommere og etniske danskere. Men domsrisikoen er væsentligt højere for ikke-vestlige efterkommere, hvilket peger på udfordringer i integrationen, når det gælder den kriminalpræventive indsats.

Domsrisikoen for unge mænd er faldet meget siden 1990’erne, både for ikke-vestlige efterkommere og for etniske danskere. Men bag den gode nyhed gemmer sig ny viden om integrationsudfordringerne, som de kommer til udtryk i ikke-vestlige efterkommeres overrepræsentation i dommene. Det viser en analyse, som er en del af en ny bog om ROCKWOOL Fondens Forskningsenheds forskning i kriminalitet og straf siden 2015.

Ikke-vestlige efterkommeres overrepræsentation i kriminalitet handler helt kort fortalt om, hvor meget højere domsrisikoen er for en ikke-vestlig efterkommer i forhold til en etnisk dansker. Figur 3 viser de sidste ca. 30 års overrepræsentation både med og uden statistisk kontrol. Der kontrolleres for en lang række af forskelle på gruppernes sammensætning – det gælder for eksempel på baggrundsfaktorer som egen socioøkonomi og forældrenes socioøkonomi. Da der er tale om en omfattende statistisk kontrol, fokuserer analyserne her på mænd i alderen 15-65 år, og alle tal er kontrolleret for forskelle i gruppernes alderssammensætning.

Figuren viser tre vigtige resultater. For det første er domsrisikoen for en tilfældigt udvalgt ikke-vestlig mandlig efterkommer meget højere end for en tilfældigt udvalgt etnisk dansk mand med samme alder. I starten af 1990’erne var forholdet mellem grupperne højere end 1:3. Det tal faldt op gennem 1990’erne og i starten af nullerne. Men herefter sætter en stigning ind, og niveau-et ender højere, end det startede: næsten på en faktor 1:4.

For det andet: En meget stor del af forskellen på gruppernes kriminalitet kan henføres til forskelle på baggrundsfaktorer, som vi ved er vigtige for domsrisikoen. Hvis man i stedet for at sammenligne tilfældigt udvalgte ikke-vestlige efterkommere og etniske danskere med samme alder vælger at sammenligne to jævnaldrende mænd med samme socioøkonomiske vilkår, falder overrepræsentationen til under faktor 1:2 i det meste af dataperioden.

For det tredje viser figuren, at målet for overrepræsentationen – også når man kontrollerer for gruppernes sammensætning – faldt fra starten af 1990’erne og frem til 2006 for herefter at stige igen. I slutningen af perioden er niveauet oppe over 1:2.

Figur 3. Forholdet mellem procentdel dømte ikke-vestlige efterkommere og etniske danskere, kontrolleret for hhv. alder og socioøkonomi, 1993-2019

Note: Figuren viser procentdelen af mænd, der har modtaget mindst én dom inden for et givent år, anført for gruppen af ikke-vestlige efterkommere i forhold til etniske danskere (niveauet for etniske danskere er således sat til 1 for hvert år). Linjerne viser resultatet kontrolleret for hhv. alder og for egne såvel som forældrenes socioøkonomiske baggrundsfaktorer. Fokus er på mænd, da relativt set få kvinder dømmes for kriminalitet. Figuren viser ikke resultater, der ikke er korrigeret for alder, da der er få ikke-vestlige efterkommere i de højere aldersgrupper, hvormed manglende korrektion for alder ville være misvisende for sammenligneligheden af grupperne.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, gengivet fra bogen ”Hvad ved vi om de dømte og deres kriminalitet”, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Samlet set viser resultaterne, at vi som samfund står med en udfordring, hvor gruppen af ikke-vestlige efterkommere har højere risiko for at blive dømt for kriminalitet end etniske danskere, selv når man kon-trollerer grundigt for gruppernes sammensætning. At overrepræsentationen ydermere er steget over de seneste ca. 15 år, rejser vigtige spørgsmål, idet den stigende overrepræsentation kan have flere årsager. Den kan skyldes, at ikke-vestlige efterkommere ikke får samme kriminalpræventive gevinst som etniske danskere ved for eksempel at tage en uddannelse. Eller at danske mænd med begrænsede socioøkonomiske ressourcer er begyndt at holde mere igen med kriminaliteten end ikke-vestlige efterkommere i samme situation. Sidst kan den også skyldes, at finanskrisen ramte udsatte grup-per og især unge mænd med ikke-vestlige baggrunde hårdest, hvilket kan have spillet en rolle for gruppens kriminalitet.

Man kan ikke på baggrund af denne analyse skelne imellem betydningen af disse forklaringer. Men uanset hvilken af forklaringerne der er mest præcis, bør den sti-gende overrepræsentation tiltrække sig opmærksomhed.

Allervigtigst er måske det åbenlyse sociale problem, der ligger i, at der er så stor forskel på gruppernes krimi-nalitet – både når man ikke tager højde for forskelle på gruppernes sammensætning og når man gør – og at denne overrepræsentation er steget over de seneste ca. 15 år. Det vidner om en vedvarende social udfordring, som har en etnisk dimension.

Hvorfor kontrollere for alder og socioøkonomiske faktorer?

Kriminalitet er mest udbredt blandt unge mænd med begrænsede socioøkonomiske ressourcer. Og hverken mht. alder eller socioøkonomi ligner gruppen af ikke-vestlige efterkommere og etniske danskere hinanden i gennemsnit.

Gruppen af efterkommere er i gennemsnit yngre end gruppen af etniske danskere. Dette skyldes, at efterkommere typisk er født i Danmark af indvan-drere, der kom til landet med indvandringsbølger-ne i 1970-1990’erne, hvilket giver en helt naturlig begrænsning på, hvor gamle efterkommere overhovedet kan have nået at blive endnu. Ved at kontrol-lere for alder sikres det, at denne forskel i alderssammensætning ikke – pga. den stærke sammenhæng mellem alder og kriminalitet – skævvrider sammen-ligningen af ikke-vestlige efterkommeres og etniske danskeres domme. Man bør således altid kontrollere tallene for alder.

Tal, som alene er kontrolleret for alder, er informa-tive på den måde, at de viser den totale overrepræ-sentation i domme som følger af, at ikke-vestlige efterkommere fødes ind i bestemte – som oftest mere udfordrende – socioøkonomiske vilkår.

Gruppen af efterkommere har i gennemsnit også færre socioøkonomiske ressourcer til rådighed end etniske danskere. Fx er uddannelsesgraden lavere for mandlige, ikke-vestlige efterkommere end for etnisk danske drenge, og efterkommere er i gennemsnit vokset op i familier med ringere arbejdsmarkedstilknytning og lavere indkomst. Og da sådanne faktorer og kriminalitetsrisiko hænger sammen, kan de hjælpe os til at forstå forskellen på kriminalitets-niveauerne, når vi sammenligner efterkommere og danskere. Noget af forskellen på gruppernes kriminalitet kan nemlig henføres til forskelle i fx uddannelsesniveau og familiebaggrund, som altså ikke i sig selv har noget med etnicitet at gøre.

Tal, som er kontrolleret for både alder og socioøkonomiske ressourcer er informative på den måde, at de viser – sammenholdt med resultaterne, der alene kontrollerer for alder – hvor stor en del af ikke-vest-lige efterkommeres overrepræsentation der skyldes sociale faktorer, og hvor stor den tilbageværende forskel i domsrisiko er. Det sidste tal, altså tal for overrepræsentationen, som er ”renset” for alder og socioøkonomi, fortolkes typisk som den rene, etniske overrepræsentation i kriminalitet.

Helt ideelt kunne man også kontrollere for andre relevante aspekter af socioøkonomi og adfærd, der har betydning for kriminalitetsrisikoen. Fx kunne det være relevant at kontrollere for opdragelsesme-tode og andre indikatorer for kulturelt bagtæppe, da sådanne faktorer også kan forventes at betyde noget for kriminalitetsrisikoen. Dette har dog ikke været muligt med data bag undersøgelsen her.