Kilderne til social arv adskiller sig alt efter familiers indkomstniveau

artikel

August 2023

En ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed viser, at der er store forskelle i, hvilke faktorer der forklarer sammenhængen mellem børns og forældres indkomst, alt efter hvilken familietype børnene er vokset op i.

Studiet undersøger, hvilke bagvedliggende faktorer der kan forklare den sociale arv i indkomst, og om disse varierer alt efter ens forældres indkomstniveau. Og konklusionen er klar: Til trods for at en stor del af velfærdstiltag i Danmark er målrettet uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, spiller forskelle i uddannelse og beskæftigelse en stor rolle for den sociale arv.

Blandt familier med lave indkomster er forskelle i børnenes beskæftigelse som voksne den vigtigste faktor for social arv, mens børnenes uddannelse har en vigtigere rolle hos familier med middelindkomster. Blandt familier med høje indkomster kan størstedelen af den sociale arv hverken tilskrives beskæftigelse eller uddannelse.

Studiets hovedresultat er illustreret i figur 1. Figuren viser andelen af sammenhængen mellem børns og forældres indkomst, som kan tilskrives forskelle i børnenes beskæftigelse (blå areal) og uddannelse (orange areal) som voksne, alt efter om børnene er vokset op i familier med hhv. lav, middel eller høj indkomst.

Hvis børn vokser op i familier med en lav indkomst, kan størstedelen (81%) af sammenhængen mellem børns indkomst som voksne og deres forældres indkomst forklares af forskelle i andelen af børn med beskæftigelse (som voksne), mens kun en mindre del (10%) kan tilskrives uddannelsesforskelle blandt børnene. Endelig kan en resterende andel (9%) hverken forklares af forskelle i uddannelse eller beskæftigelse.

Vokser barnet derimod op i en familie med middelindkomst, spiller uddannelse en markant større rolle. Her kan 24% af sammenhængen mellem børns og forældres indkomst forklares af forskellene i, hvilken uddannelse børnene opnår. Derimod er vigtigheden af, om man er beskæftiget eller ej, mindre blandt denne gruppe (45%), end det er tilfældet for børn fra lavindkomstfamilier.

I familier med høj indkomst spiller børnenes uddannelse en endnu større rolle for den sociale arv (49%), mens beskæftigelse ikke spiller nogen rolle (0%). Den resterende andel (51%) er hverken forklaret af børnenes beskæftigelse og uddannelse. Dvs. at den primære forklaring bag den sociale arv i denne type familier skal findes et andet sted.

Figur 1.
Andel af sammenhængen mellem børns og forældres indkomst, der kan tilskrives hhv. beskæftigelse og uddannelse

Note: Figuren viser, hvor stor en andel af sammenhængen mellem børns indkomst (som voksne) og deres forældres gennemsnitlige indkomst, der kan tilskrives forskelle i børnenes beskæftigelse (blå) og uddannelse (orange), alt efter om familierne havde lav indkomst (ca. 240.000 kr.), middel indkomst (ca. 530.000 kr.) eller høj indkomst (ca. 800.000 kr). Det grå areal angiver andelen af sammenhængen mellem børns og forældres indkomst, der ikke kan tilskrives forskelle i børnenes beskæftigelse og uddannelse. Indkomst måles som markedsindkomst (løn, profitter fra firmaer, kapitalindkomst mv.)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Kapitalindkomst mest central for social arv blandt familier med høj indkomst

Når kun en mindre del af den sociale arv kan tilskrives beskæftigelse og uddannelse blandt børn, der er vokset op i familier med høj indkomst, skyldes det, at den primære kilde ikke skal findes i lønindkomst (som er naturligt forbundet med både beskæftigelse og uddannelse), men i stedet i kapitalindkomst.

Figur 2 viser, at betydningen af kapitalindkomst for sammenhængen mellem børns og forældres indkomst er størst blandt familier med høj indkomst. Dette mønster er tydeligst blandt børn, der er vokset op i de 5% af familier med den højeste indkomst: Her kan omkring 83% af sammenhængen mellem børns og forældres indkomst tilskrives kapitalindkomst – dvs. forrentning af formue.

Offentlige overførsler mindsker sammenhængene

Sammenhængen mellem børns og forældres indkomst mindskes betydeligt, når omfordelingen gennem offentlige overførselsindkomster medregnes. Før offentlige overførsler medregnes, kan forskelle i børns beskæftigelse og uddannelse tilskrives hhv. 18% og 5% af den ulighed, der ses i indkomst (inden for en generation). Når overførselsindkomster medregnes, falder dette til 5% og 4%.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Figur 2.
Andel af sammenhængen mellem børns og forældres indkomst, der kan tilskrives kapitalindkomst

Note: Figuren viser, hvor stor en andel af sammenhængen mellem børns indkomst (som voksne) og deres forældres indkomst, der kan tilskrives forskelle i børnenes kapitalindkomst som voksne, alt efter forældrenes placering i indkomstfordelingen (på den vandrette akse - fra nederste 25% til øverste 5%).