1. Introduktion

EU er ikke i stand til at følge med produktivitetsudviklingen i USA og Kina, og det er problematisk i forhold til at opretholde Europas betydning i den globale økonomi og dermed betydningen af europæiske værdier (se Draghi, 2024). Det er derfor vigtigt at afklare, hvad der kan forbedre væksten i produktiviteten. Et vigtigt element i virksomheders konkurrenceevne, og noget der bliver fremhævet som et problem for europæiske virksomheder i Draghi-rapporten, er de bureaukratiske rammevilkår, som virksomhederne i EU står overfor. Vi vil derfor i denne artikel undersøge, om lande, hvor de bureaukratiske rammebetingelser for erhvervslivet vurderes som gode, også har højere produktivitetsvækst end lande, hvor disse rammebetingelserne vurderes som dårligere.

Der findes flere indeks, der på forskellig måde måler rammebetingelserne for at drive forretning i et land, hvilket også kan betegnes som landets konkurrenceevne. Et kendt indeks er IMD’s “World Competitiveness Ranking (WCR), og et andet er World Economic Forum’s Global Competitiveness Index (GCI). Vi vil dog nedenfor argumentere for, at især Verdensbankens “Ease of Doing Business Index (EODB)” er nyttigt i forhold til at vurdere betydningen af de bureaukratiske rammebetingelser for at drive virksomhed. Det skyldes, at dette indeks fokuserer snævert på, hvor let det er for virksomheder at starte og drive forretning i et land.

Rammebetingelserne for at drive virksomhed er en delmængde af de institutioner, der gælder i et land, og det er velkendt, at institutioner er helt afgørende i forhold til et lands produktivitet og velstand. Dette er f.eks. blevet dokumenteret af Nobelpristageren Daron Acemoglu i en række artikler og bl.a. i bogen: “Why Nations Fail: The Origins of Power, Prosperity, and Poverty” (se Acemoglu og Robinson, 2012). I bogen analyserer forfatterne, hvorfor nogle nationer er velstående, mens andre forbliver fattige, og der argumenteres for, at forskellene primært skyldes kvaliteten af landenes institutioner. Der defineres to typer af institutioner, som former en nations økonomi og samfundsudvikling: “Inkluderende institutioner” og “Ekstraktive institutioner.” En nations succes eller fiasko afhænger af i hvor høj grad institutionerne er inkluderende og giver borgerne lige rettigheder. Det sker ved at sikre forhold som ejendomsrettigheder, retlig sikkerhed og lige adgang til økonomisk deltagelse. Modsat de inkluderende institutioner vil ekstraktive institutioner koncentrere magt og rigdom hos en lille elite, der udnytter resten af befolkningen. De skaber ikke incitamenter til innovation eller investering, hvilket begrænser den økonomiske vækst. Et overbevisende eksempel, der illustrerer betydningen af institutioner i forhold til andre forhold som geografi og kultur, er Nord- og Sydkorea. Geografi og kultur, ved dannelsen af de to lande, har været næsten identisk, men institutionerne er fundamentalt forskellige, hvilket har medført, at det ene land i dag er blandt de rigeste i verden, mens det andet er blandt de fattigste.

Når man skal forklare, hvorfor nogle lande er meget rigere end andre, er institutioner således afgørende, og i særdeleshed de såkaldte markedsskabende institutioner, som respekt for ejendomsrettigheder og overholdelse af indgåede kontrakter (se også Rodrik og Subramanian, 2003). Ambitionen med denne artikel er ikke at give en omfattende analyse af institutionernes betydning for vækst og velstand, men at afklare om der er en sammenhæng mellem de institutioner, der kan betragtes som bureaukratiske rammevilkår for at drive virksomhed, og vækst i produktivitet. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er papirets ambition kausalt at forklare væksten i produktiviteten med de bureaukratiske rammevilkår, men udelukkende at afklare sammenhængen. Dette på trods af, at der benyttes mål for rammebetingelser, som er bestemt af politikere og tradition og dermed umiddelbart eksogene i forhold til virksomheder og deres markedsforhold, men det kan ikke afvises, at disse institutioner tilbage i historien har været påvirket af et lands muligheder for at skabe vækst eller af andre forhold, der både påvirker institutioner og vækst i produktiviteten.

Resten af artiklen er struktureret som følger. I afsnit 2 introduceres et mål for kvaliteten af de bureaukratiske rammevilkår, som virksomheder står overfor. I afsnit 3 sammenlignes forskellige landes vækst i produktiviteten, og den relateres til de bureaukratiske rammebetingelser. I afsnit 4 er der en mere grundig analyse af sammenhængene mellem rammevilkår og vækst i produktivitet, og i afsnit 5 er der en konklusion.

2. Verdensbankens ”Ease of Doing Business Index”

Der er forskellige tilgange til at måle og vurdere rammevilkår for at drive virksomhed, men i denne artikel vil vi anvende Verdensbankens ”Ease of Doing Business Index (EODB)”. Indekset er et mål for, hvor nemt det er for virksomheder at starte og drive forretning i et land. Der er snævert fokuseret på praktiske, administrative og juridiske aspekter ved at drive virksomhed. Indekset er baseret på følgende 10 indikatorer:

1. At starte en virksomhed: Måler, hvor nemt det er at etablere og registrere en virksomhed.
2. Håndtering af byggetilladelser: Vurderer processen med at få godkendelse til at bygge, herunder tidsforbrug og omkostninger.
3. Adgang til elektricitet: Evaluerer, hvor nemt og hurtigt det er for en virksomhed at få tilslutning til elektricitetsnettet.
4. Ejendomsregistrering: Undersøger processen for overførsel og registrering af ejerskab af fast ejendom.
5. Adgang til kredit: Måler, hvor nemt virksomheder kan få lån, og hvor stærke kreditinfrastrukturerne er.
6. Beskyttelse af minoritetsinvestorer: Vurderer, hvordan minoritetsaktionærer beskyttes mod magtmisbrug fra flertalsaktionærer.
7. Skattebetaling: Evaluerer, hvor let eller svært det er for virksomheder at overholde skatteforpligtelser.
8. Handel på tværs af grænser: Undersøger, hvor nemt det er at eksportere og importere varer over landegrænser.
9. Håndhævelse af kontrakter: Analyserer, hvor effektivt det juridiske system er til at håndtere og løse kontraktlige tvister).
10. Løsning af insolvens: Måler, hvor effektivt insolvente virksomheder kan rekonstrueres eller likvideres, og kreditorers interesser håndteres.

I de 10 indikatorer er der fokus på kvantitative forhold fra officielle kilder, og de indeholder meget lidt subjektiv vurdering. Dette er i modsætning til to andre kendte indeks for konkurrenceevne eller rammevilkår fra henholdsvis IMD og World Economic Forum, som i langt højere grad er baseret på surveys og subjektive vurderinger af, hvor nemt det er at udøve virksomhed. I forhold til at vurdere betydningen af bureaukratiske rammevilkår forekommer EODB derfor som det mest relevante.

EODB er opgjort i perioden 2005 til 2020, og som eksempler på indeksets værdi for forskellige typer af lande vises i figur 1 udviklingen i rangordningen for Danmark, USA, Tyskland og Italien. Dvs. et land med rang 1, er landet med den højeste værdi af EODB-indekset.

Figur 1. Udvikling i ”Ease of Doing Business” rang for Danmark, Tyskland, Italien og USA

Kilde: Verdensbanken

Det ses, at rangordningen i indekset er ret konstant. Danmark og USA er placeret langt bedre end både Italien og Tyskland i hele dataperioden. Det mest markante i figuren er, at Danmark flytter sig fra rang 8 til rang 3 fra 2005 til 2020. Det er ikke overraskende, at EODB er forholdsvis konstant over tid, da der i høj grad måles på administrative procedurer, som formodentlig ikke ændres meget fra år til år.

3. Produktivitetsvækst og EODB

I dette afsnit vil vi analysere, om der er en sammenhæng mellem landes produktivitetsudvikling og EODB. I det første delafsnit vil vi opgøre landenes produktivitetsudvikling, og i det følgende afsnit vil vi se, om der er en sammenhæng mellem produktivitetsudviklingen og EODB-indekset. I afsnit 4 følges der op med en mere grundig analyse af sammenhæng mellem vækst i produktivitet og EODB-indekset.

3.1 Vækst i produktivitet

Vi vil i det følgende benytte bruttoværditilvækst pr. medarbejder i hele økonomien som mål for produktivitet. Principielt set kunne værditilvækst pr. time eller total faktor produktivitet (TFP) være mere korrekte mål for produktivitet, men værditilvækst pr. medarbejder er et simpelt mål, som der findes tilgængelige data for i forholdsvis mange lande. I figur 2 vises udviklingen i produktiviteten for Danmark, Tyskland, Italien og et samlet EU-27 i forhold til produktiviteten i USA.

Figur 2. Værditilvækst pr. medarbejder i udvalgte lande, angivet som procent af værditilvækst pr. medarbejder i USA

Kilde: OECD.

Under højkonjunkturen efter årtusindeskiftet og frem til finanskrisen i 2008 holder de europæiske lande trit med USA, men efter finanskrisen mister de terræn. Det ses dog også, at Danmark formår i lidt højere grad end Tyskland, Italien og det samlede EU-27 at fastholde produktiviteten i forhold til USA. Det skal her bemærkes, at ved sammenligning af niveauforskelle i produktiviteten gør det en forskel, om man opgør produktiviteten pr. beskæftiget eller pr. time, da den årlige timeindsats varierer mellem landene. Den danske timeproduktivitet er således helt på niveau med den amerikanske (se Dørs, 2023), hvilket afspejler, at man i Danmark arbejder færre timer end i USA.

Det er interessant at bemærke, at rangordningen af landene mht. produktivitet minder meget om rangordningen i EODB-indekset. USA og Danmark ligger øverst, og Italien nederst.
I forhold til at se på de bureaukratiske rammevilkårs betydning for produktivitetsvækst er det naturligvis nødvendigt at inddrage et større antal lande, og vi vil tage udgangspunkt i de lande, som OECD har produktivitetstal for, og hvor der samtidig er værdier af EODB-indekset.

Når der indgår mange forskellige lande, der som udgangspunkt har vidt forskellige indkomstniveauer, bør der tages hensyn til, at mulighederne for at skabe vækst i produktiviteten kan afhænge af udgangspunktet. Lande, hvor produktiviteten som udgangspunkt er lav, har i højere grad mulighed for at kopiere teknologi mv. i lande, hvor produktiviteten som udgangspunkt er høj. I litteraturen om økonomisk vækst betegnes dette ofte som beta-konvergens (se fx Barro, 1991).

I figur 3 ses sammenhængen mellem niveauet af produktiviteten i udgangsåret og væksten i produktiviteten pr. år. Der ses på perioderne fra 1995 til 2008, fra 2008 til 2020 og hele perioden 1995 til 2020.

Figur 3. Sammenhæng mellem vækst i produktivitet for hele økonomien angivet i procent pr. år og produktivitet i udgangsår

Kilde: Egne beregninger på basis af data fra OECD

Det ses, at der er en tydelig og signifikant sammenhæng mellem niveau af produktiviteten i udgangsåret og væksten i produktiviteten i de følgende år. Dvs. der er en klar tendens til, at lande, som starter ud med en relativ lav produktivitet, har en større vækst i den efterfølgende periode. Med andre ord, der er beta-konvergens. Sammenhængen er næsten den samme i de to delperioder og i den samlede periode – dog er sammenhængen mere signifikant (højere R2-værdi), når man ser på den samlede periode fra 1995 til 2020.
Hvis et land ligger præcist på prediktionslinjen i figuren, kan man sige, at landet gør det så godt som forventet, sammenlignet med gruppen af lande, der medtages i regressionen. Omvendt, hvis det ligger over, gør landet det bedre end forventet, mens det gør det dårligere, hvis det ligger under prediktionslinjen. Den lodrette afstand mellem landets placering i figuren og prediktionslinjen er således et korrigeret mål for produktivitetsvækst, som bedre end det rå vækstmål viser, hvor godt landet gør det i forhold til at skabe vækst i produktiviteten.
I tabel 1 er angivet niveauet for det korrigerede vækstmål for udvalgte lande, og grupper af lande.

Tabel 1. Korrigeret produktivitetsvækst for udvalgte lande, procentpoint

Kilde: Egne beregninger på basis af data fra OECD.
Note: Væksten er korrigeret med det niveau, der i en vækstregression kunne forventes med det produktivitetsniveau et land har i udgangsåret.
EU15 er de 15 lande, der var med i EU inden 2004. EU12 er de lande der er optaget i EU siden 2004. EU27 er alle EU-lande, inklusiv UK.

Det er markant, hvordan EU-lande mister tempo i udviklingen af produktiviteten efter finanskrisen. Og det gælder både gamle og nye EU-lande. Før finanskrisen havde de relativt nye EU-lande (EU12) en meget høj vækst i produktiviteten, som klart overgik den man kunne forvente baseret på deres udgangspunkt i 1995. Det kan afspejle, at landene relativt for nyligt i denne periode havde ændret institutioner fra et socialistisk system til et vestligt demokrati, hvilket i en transitionsperiode gav mulighed for ekstra høje vækstrater. Det kan også skyldes, at det forventede medlemskab, og det efterfølgende realiserede medlemskab i EU, gav mulighed for en ekstra høj produktivitetsvækst i en periode. Efter finanskrisen går det mindre godt – både for de gamle EU-lande (EU15) og de nye EU-lande (EU12). Begge grupper af landes underperformance målt ved den korrigerede vækst i produktivitet er over 1 procent om året. For USA gælder det omvendte – der er et markant skifte til bedre performance efter finanskrisen. Det er der i øvrigt også i høj grad for Kina. Danmark skiller sig ud fra andre EU-lande ved også at øge tempo efter finanskrisen, men i langt mindre grad end USA og Kina.

3.2 Vækstperformance og EODB

Da perioden efter 2008 forekommer særlig interessant i forhold til EU-landenes træghed i produktivitetsudvikling, vil vi starte med at zoome ind på denne periode. Vi vil se på, om forskellene i produktivitetsudvikling i denne periode kan skyldes forskellige rammevilkår for at drive virksomhed i de forskellige lande. Perioden efter 2008 er for mange lande mere udfordrende i forhold til konjunkturudvikling og de international markedsvilkår, end de mere optimistiske globaliseringsår inden finanskrisen, og det kan derfor være en periode, hvor gode rammevilkår bliver særligt afgørende. Nedenfor i afsnit 4 vil vi til gengæld se mere grundigt på hele dataperioden fra 1995 til 2020.

I figur 4 vises sammenhængen mellem den korrigerede vækst i produktiviteten (korrigeret for niveauet af produktivitet i udgangsåret) i perioden 2008 til 2020, og EODB-indekset fra 2008.

Figur 4. Sammenhæng mellem EODB-indeks for 2008 og korrigeret vækst i produktivitet, 2008-2020

Kilde: Egne beregninger på basis af data fra OECD og Verdensbanken.

Der ses en tydelig sammenhæng mellem EODB-indekset og performance i produktivitetsvækst. Det er dog også klart, at med en R2 på ”kun” 0,1052 er der en stor del af den korrigerede vækst i produktivitet, som EODB ikke forklarer. Det er f.eks. bemærkelsesværdigt, at Kina har en af de laveste værdier af EODB, men er alligevel landet med den højeste vækst i produktiviteten.

Et vigtigt spørgsmål er, om sammenhængen kan tolkes som kausalt. De elementer, der indgår i indekset, er i høj grad bestemt på basis af lovgivning og tradition, og dermed ikke umiddelbart bestemt af produktivitetsudviklingen i den pågældende periode. Det kan dog ikke udelukkes at den politik og de traditioner, der ligger bag de mål, der indgår i indekset, kan blive påvirket af udviklingen i produktiviteten. En mulighed er, at en høj produktivitet og dermed en høj velstand giver et ”overskud” til at forbedre virksomhedernes rammevilkår. Det forekommer dog umiddelbart mindst lige så sandsynligt, at en dårlig produktivitetsudvikling kan give et politisk pres for at forbedre rammevilkårene, og dermed forsøge at rette op på en dårlig velstandsudvikling. Dvs. vi kan ikke udelukke en omvendt kausalitet, men vi kan ikke afgøre i hvilken retning en eventuel bias går. Det er også muligt, at det er andre forhold, som reelt forklarer både indekset for rammevilkår og performance i produktivitetsvækst. Dertil kommer, at vi kun måler vækstudviklingen over en forholdsvis kort årrække, og for de fleste lande er indekset forholdsvis konstant over den betragtede periode.

4. Rammevilkår og vækst i produktivitet

Ovenfor er EODB’s betydning for produktivitetsvækst analyseret ved en ”two stage” metode for perioden 2008-2020. I første stage fjernes betydning af det initiale produktivitetsniveau, mens betydningen af EODB analyseres i 2. stage. I dette afsnit vil vi se mere grundigt på sammenhængen mellem vækst i produktivitet og EODB, og vi vil estimere i samme regression.

4.1 Betydning af analyseperiode

I tabel 2 vises resultaterne af regressioner, hvor væksten i produktiviteten regresseres på produktivitetsniveauet i udgangsåret (dvs. 1995 eller 2008) og EODB i 2005 eller 2008.

Tabel 2. Sammenhæng mellem EODB-indeks og vækst i produktivitet for alternative perioder

Kilde: Egne beregninger på basis af data fra OECD og Verdensbanken.
Note: I regressionerne for perioden 1995 til 2020 og 1995 til 2008 benyttes EODB for 2005, da det er det tidligste år for EODB. I regressionen for 2008 til 2020 anvendes EODB i 2008.

Det ses, at koefficienten til EODB er positiv i alle tre regressioner. Koefficienten er størst, når der ses på perioden 2008 til 2020, hvilket kan være udtryk for, at rammevilkårene for at drive virksomhed har været vigtigere efter finanskrisen, end før finanskrisen. Vi ser også, at for perioden 1995-2008 er koefficienten til EODB ikke signifikant forskellig fra nul. Det er den dog både for hele perioden 1995-2020 og for perioden 2008-2020.

Som diskuteret ovenfor, kan vi ikke være sikre på, at der er en kausal effekt fra EODB til vækst i produktiviteten. Hvis vi alligevel antager, at den estimerede sammenhæng er kausal, kan man f.eks. beregne, hvad væksten i produktiviteten kunne øges med ved at forbedre rammevilkårene i et land. For eksempel for Tyskland er indekset i 2019 ca. 5 enheder lavere end i Danmark. Hvis vi går ud fra, at koefficienten til EODB er 0,1 (i de tre regressioner i tabel 2 er den henholdsvis 0,09; 0,08 og 0,13), vil den tyske vækst i produktivitet kunne øges med ca. 0,5 procentpoint om året, hvis Tyskland introducerede rammevilkårene fra Danmark. For Italien er indekset ca. 12 enheder lavere end i Danmark, hvilket svarer til, at den italienske vækst kunne være 1,2 procentpoint højere om året.

I appendiks er det vist, hvordan det overordnede EODB-indeks er sammensat på de 10 indikatorer for udvalgte lande. Her fremgår det, at Tyskland f.eks. har en relativ lav score, når der ses på bureaukratiet i forbindelse med at starte en virksomhed og i forbindelse med at registrere ejendomme. Italien ligger f.eks. meget lav i forhold til bureaukrati i forbindelse med byggetilladelser og i forhold til håndhævelse af kontrakter.

4.2 Betydningen af at inddrage flere variable

Når der ikke kontrolleres for andre variable i regressionen end produktiviteten, er der en risiko for, at EODB bliver en proxy for andre variable, som er dem, som i virkeligheden påvirker produktiviteten. I forhold til vækst i produktivitet er det oplagt, at uddannelse og investeringer i forskning og udvikling har en betydning. I Tabel 3 er der i regressionen inkluderet forskning og udvikling (målt i forhold til BNP) og andel af arbejdsstyrken, der har en tertiær uddannelse.

Tabel 3. Sammenhæng mellem EODB-indekset og vækst i produktivitet, når mål for forskning og udvikling samt uddannelse medtages

Kilde: Egne beregninger på basis af data fra OECD og Verdensbanken.
Note: I regressionerne for perioden 1995 til 2020 og 1995 til 2008 benyttes EODB for 2005, da det er det tidligste år for EODB. I regressionen for 2008 til 2020 anvendes EODB i 2008. Forskning og udvikling er målt som andelen af BNP som bliver brugt forskning og udvikling i 2019. Tertiær uddannelse er målt som procent af befolkningen med en tertiær uddannelse for både mænd og kvinder i aldersgruppen 15-64 for det seneste observeret år (generelt 2015).

Det ses, at i de to perioder, hvor EODB er signifikant, dvs. for 1995 til 2020 og 2008 til 2020, da ændrer koefficienten til EODB sig ikke meget, når variable for forskning og udvikling samt uddannelse medtages. Det ses dog også, at forskning og udvikling har en signifikant sammenhæng med udviklingen i produktiviteten.

Konklusion
EU halter efter både USA og Kina, når man ser på produktivitetsudviklingen i de seneste årtier. Det er bl.a. ifølge Draghi-rapporten bekymrende i forhold til EU’s globale betydning. En hypotese er, at en del af årsagen til den lavere vækst i produktivitet er de bureaukratiske rammevilkår, som virksomheder i EU står overfor, hvilket gør det mere besværligt at drive virksomhed i et typisk EU-land end i USA. Verdensbankens Ease of Doing Business Index er et mål for de bureaukratiske rammevilkår, som virksomheder står overfor i forskellige lande, og vi har i denne artikel set på, om der er en sammenhæng mellem værdien af dette indeks for et land og væksten i produktiviteten i det pågældende land.

Vi finder, at der er en signifikant sammenhæng mellem indekset og væksten i produktiviteten, og sammenhængen er særlig stærk i perioden efter finanskrisen. Vi har ingen sikkerhed for, at sammenhængen er kausal, men hvis vi antager, at det er tilfældet – så er sammenhængen også økonomisk betydningsfuld – og f.eks. både Tyskland og Italien ville kunne opnå en væsentlig højere vækst i produktiviteten ved at forbedre rammevilkårene til dansk eller amerikansk niveau.

Referencer

Acemoglu, D. og J.A. Robinson, 2012, Why Nations Fail: The Origins of Power, Prosperity, and Poverty, Crown Business.
Acemoglu, D., S. Johnson og J.A. Robinson, 2001, The Colonial Origins of Comparative Development, American Economic Review 91, 1369-1401.
Barro, R.J., 1991, Economic Growth in a Cross Section of Countries, Quarterly Journal of Economics,
Draghi, M., 2024, The future of European Competitiveness. Report from the European Comission.
DØRS, 2017, Produktivitet 2017,.
DØRS, 2023, Produktivitet 2023.
IMD, 2024, IMD World Competitiveness Booklet, booklet_wcy_2024.pdf
Mankiw, N.G., D. Romer og D.N. Weil, 1992, A Contribution to the Empirics of Economic Growth, Quarterly Journal of Economics, 106, 407-443.
North, D., 1990, Institutions, Institutional Change and Economic Performance
Olson, M., 2000, Power and Prosperity
Rodrik, D. og A. Subramanian, 2003, The Primacy of Institutions, Finance and Development Magazine, International Monetary Fund.
Romer, P.M., 1990, Endogenous Technological Change, Journal of Political Economy 98, S71-S102.
Solow, R.M., 1956, A Contribution to the Theory of Economic Growth, Quarterly Journal of Economics 70, 65-94.
Verdensbanken, 2021, Investigation of Irregularities in Doing Business 2018 and Doing Business 2020.
WEF, 2019, The Global Competitiveness Report, WEF_TheGlobalCompetitivenessReport2019.pdf

Appendiks

I følgende tabel er angivet værdier af EODB og dets underkategorier for udvalgte lande i 2005, 2008 og 2016 og 2019. For 2019 skal tallene tolkes med forsigtighed, da der er dokumenteret manipulation med tallene for 2017 og 17 (se Verdensbanken, 2021 og fodnote 5). I tabellen for 2019 er det specielt tallene for Kina, der kan være manipuleret – og de er derfor skraveret.