Unge, som tager opioider, er oftere udsatte og piger
Skrevet af forskningsprofessor Jeanette Østergaard
De unge, der tager opioider, kommer typisk fra mere sårbare og udsatte familier, og står ofte selv i en vanskelig uddannelsessituation. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL FONDEN, der afdækker, hvad der karakteriserer en ung, der tager stoffer i dag.
Det stærkt afhængighedsskabende stof, opioider, der blandt andet indeholder morfin, er blevet det næstmest anvendte euforiserende stof blandt de unge 15-19-årige, efter hash. Fire procent af de unge angiver, at de har taget opioider det seneste år, mens 15 % har prøvet hash. Kokain er på en tredjeplads.
Men mens hash og kokain især bliver brugt af drenge, der typisk er ældre, er billedet et andet for opioider. Her er brugerne yngre, og kønsfordelingen er næsten lige mellem piger og drenge. Blandt de unge, som udelukkende har taget opioider, og altså ikke har prøvet andre stoffer, er der endda 70 % piger.
Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden blandt næsten 7.000 unge, der har fortalt om deres brug af euforiserende stoffer i de sidste 12 måneder.
Analysen ser både på dem, der kombinerer opioider med andre stoffer, såkaldte flerbrugere, og dem, der udelukkende har taget opioider, såkaldte enkeltbrugere. Fælles for begge grupper er, at de kommer fra hjem, hvor forældrene er markant mere kriminelle end gennemsnittet, og at de unge selv står på kanten af uddannelsessystemet.
Men der er også forskelle. I gruppen af unge, som udelukkende bruger opioider, er der tegn på, at opioider tiltrækker en ny gruppe af unge – nemlig pigerne, og de udviser ikke den risikoadfærd, der normalt er forbundet med at tage illegale stoffer i form af fx tidlig alkoholdebut og kriminalitet.
Relaterede udgivelser
Podcast
Unge og opioider
Gå til podcastenRelevante medarbejdere
Jeanette Østergaard
Forskningsprofessor, udviklingschef
joe@rfintervention.dk
+45 51 27 45 08
Familie og sociale forhold
Sundhed og trivsel
Emil Wehner
Studentermedarbejder
ew@rfintervention.dk
Signe Hald Andersen
Interventionschef, forskningsprofessor
sha@rfintervention.dk
+45 20 69 82 82
Familie og sociale forhold
Sundhed og trivsel
Seneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Analyse
Flere unge på midlertidige helbredsbetingede ydelser kan føre til flere på førtidspension
November 2025
Analyse
Unge, som tager opioider, er oftere udsatte og piger
November 2025
Podcast
Unge og opioider
November 2025
Vidensoverblik
Fyrværkeriulykken i Seest gav PTSD og arbejdsløshed
Oktober 2025