Svenske øresundspendlere øger danskernes løn og produktivitet

Vidensoverblik

Oktober 2024

Eksternt bedømt

Øresundsbroen blev indviet i 2000, og siden da er omfanget af pendling fra Sverige steget markant. Mange af de svenske pendlere er højtuddannede og har specialiseret viden, som de bringer med sig og deler med deres danske kolleger i virksomheder i hovedstadsregionen – og det gavner både danskernes løn og produktivitet.

Download vidensoverblik

International videnspredning, fx via arbejdskraftsmobilitet, har længe været anset for en vigtig kilde til øget vækst og velstand. Det har imidlertid været svært at påvise effekten af denne videnspredning, da det er vanskeligt at måle, hvordan viden fra udenlandsk arbejdskraft konkret påvirker den lokale økonomi.

Et nyt studie fra Københavns Universitet, som er støttet af ROCKWOOL Fonden, bruger pendling i Øresundsregionen som indgang til at undersøge dette emne. Studiet trækker på data fra 1997 til 2015 om svenske pendlere og de danske virksomheder, de finder arbejde i, og sammenligner dem bl.a. med lignende virksomheder uden pendlere ansat.

Pendling mellem Sverige og Danmark har historisk set været besværliggjort af, at landene geografisk er adskilt af Øresund, men i 2000 åbnede Øresundsbroen, og siden da er pendlingen fra Sverige til Danmark steget kraftigt. Før broens åbning var der således kun nogle få tusinde svenske pendlere på det danske arbejdsmarked, men dette tal steg kraftigt frem mod finanskrisen og toppede i 2009 med knap 21.000 pendlere (figur 1). Antallet har efterfølgende stabiliseret sig omkring 16.000 pendlere.

Til sammenligning er det kun ganske få arbejdstagere, der bor i Danmark og arbejder i Sverige.

Kilde: Egne beregninger baseret på data (2000-2015) fra Danmarks Statistik og Statistikmyndigheten SCB.

Mange svenske pendlere fra Malmø

Studiet viser ikke overraskende, at de fleste svenske pendlere finder beskæftigelse i hovedstadsregionen (figur 2). Den højeste andel af svenskere i den samlede kommunale beskæftigelse finder man således i Tårnby Kommune. Det hænger formentlig sammen med, at Københavns Lufthavn både er første stop på den danske side af grænsen for Øresundstoget, og at lufthavnen er en stor arbejdsplads, der tiltrækker mange svenskere. Der er også relativt høje andele af svenske pendlere i de øvrige kommuner i hovedstadsregionen og i Helsingør. Vest for Roskilde er der til gengæld kun ganske få svenske pendlere.

Den højeste koncentration af svenske pendlere bor i Malmø og i de omkringliggende kommuner samt Helsingborg. De relativt høje andele af pendlere, der bor i Helsingborg og arbejder i Helsingør, skyldes bl.a. færgeforbindelsen mellem disse to byer. Det er tydeligt, at afstanden mellem bopæl og arbejdsplads spiller en stor rolle, og at Øresundsbroen har stor betydning for pendlingsmønstrene ved at afkorte transporttiden mellem fx Malmø og København betragteligt.

Flest supportmedarbejdere – men også mange pendlere indenfor teknologi

Studiet sammenligner også de svenske pendlere med den danske arbejdsstyrke. Svenske pendlere er i gennemsnit lidt yngre, men bedre uddannede end danskerne. Når man tager højde for disse forskelle, er der kun en beskeden lønforskel mellem pendlere og ikke-pendlere, sådan at pendlere med samme karakteristika som ikke-pendlere har en løn, der er 3 procent lavere end ikke-pendlerne. Pendlere og ikke-pendlere – dvs. svenskere og danskere – aflønnes med andre ord stort set ens på det danske arbejdsmarked.

Muligheden for videnspredning afhænger både af den uddannelse og den erhvervserfaring, som svenske pendlere bringer med til det danske arbejdsmarked. Studiet opdeler de svenske pendlere i lavt- og højtuddannede og i fem stillingsgrupper på baggrund af de jobs, de fik i Danmark, efter de begyndte at pendle. De fem stillingsgrupper er chefer, teknologimedarbejdere, salgsmedarbejdere, supportmedarbejdere og produktionsmedarbejdere.

Den største gruppe blandt pendlerne er supportmedarbejdere – fx kontoransatte, regnskabsmedarbejdere og kundeservice – efterfulgt af grupperne teknologimedarbejdere, salgsmedarbejdere og produktionsmedarbejdere, som alle har ca. samme størrelse.

Gruppen af teknologimedarbejdere er særlig interessant, fordi den bl.a. indeholder medarbejdere, der arbejder med forskning og udvikling, ingeniører, programmører og teknikere. Dermed er gruppen en god repræsentant for højtspecialiserede vidensarbejdere. De fleste pendlere, der har arbejdet som teknologimedarbejdere i Sverige, opnår også beskæftigelse som teknologimedarbejdere i Danmark.

Højtuddannede pendlere trækker løn og produktivitet op

Hvilken forskel gør de svenske pendlere for de danske virksomheder, de ansættes i? Studiet undersøger dette spørgsmål ved at fastlægge, hvor meget pendlere bidrager til virksomhedens produktivitet, set i forhold til ikke-pendlere i samme virksomhed. Analysen viser her, at pendlere bidrager med 11,6 procent mere til produktiviteten end ikke-pendlere, dvs. end deres danske kolleger.

Dette resultat kan både skyldes, at pendlerne i sig selv er mere produktive, og det kan skyldes, at de med-bringer ny viden, der gør at deres danske kolleger også bliver mere produktive. For at fastlægge dette yderligere undersøger studiet også, om timelønnen stiger for ikke-pendlere, når der ansættes flere pendlere i samme stillingsgruppe i virksomheden – med andre ord om de nye pendlere gør en forskel for deres nærmeste danske kollegers løn. Pendlernes nærmeste kolleger vil være den medarbejdergruppe i virksomheden, der bedst kan lære af og tilegne sig viden fra nye pendlere, fordi de må formodes at have bedst mulighed for at kommunikere med og arbejde sammen med de nye pendlere – og en højere timeløn vil være tegn på, at pendlerne har en positiv indflydelse på den enkelte ansattes produktivitet i virksomheden.

Studiet viser, at når pendlerandelen i en stillingsgrup-pe i virksomheden stiger med 10 procentpoint, stiger lønnen for de øvrige ansatte i stillingsgruppen med ca. 0,2 procent. Højtuddannede pendlere og teknologimedarbejdere har størst effekt på lønnen: Når andelen af højtuddannede stiger med 10 procentpoint, stiger lønnen for de øvrige medarbejdere i stillingsgruppen med ca. 1 procent, og når andelen af teknologimedarbejdere stiger med 10 procentpoint, stiger lønnen også med ca. 1 pro-cent. I modsætning hertil er der ingen effekt på de øvrige medarbejdere, når andelen af lavtuddannede pendlere stiger.

Samlet set påviser studiet, at infrastrukturinvesteringer som Øresundsbroen virker ved at øge integrationen af arbejdsmarkedet i Øresundsregionen, sådan at arbejds-kraften lettere kan opnå ansættelse i virksomheder, der har gavn af de evner og den viden som pendlere medbringer. Pendlerne har således en produktivitets-præmie i forhold til de øvrige ansatte i virksomheden, og de nærmeste medarbejdere bliver mere produktive af at arbejde sammen med pendlerne, hvilket sandsynligvis kan tilskrives, at de lokale medarbejdere tilegner sig ny viden fra pendlerne.

Om studiet

Studiet benytter registerdata fra Danmarks Statistik og Statistikmyndigheten SCB (Statistics Sweden) i perioden 1997-2015. Registrene indeholder oplysninger om baggrundskarakteristika om både pendlerne og de ansatte i danske virksomheder, herunder oplysninger om alder, køn, timeløn, beskæftigelse, erhvervserfaring og uddannelse. Der er desuden adgang til information om hvilke svenske virksomheder pendlerne arbejdede for og hvilke stillinger, de var ansat i, inden de begyndte at pendle. Dette kobles dernæst med oplysninger om hvilke danske virksomheder og stillinger, pendlerne opnår ansættelse i.

For at kunne beregne kausale effekter af at virksomhederne ansætter pendlere udnytter studiet, at Øresundsbroen gav anledning til en kraftig stigning i antallet af pendlere, samt at denne stigning kan opdeles på stillingsgrupper. Dette kombineres med, at virksomhederne på Sjælland varierer i forhold til hvor udsatte de er for den pendlende arbejdskraft, og hvor relevant den er. Figur 2 viser, at virksomheder, der ligger relativt langt fra Øresundsbroen, ikke vil være lige så udsat for ansøgninger fra pendlere som en virksomhed, der ligger tæt på broen. Tilsvarende vil en virksomhed, der har en meget anderledes stillingssammensætning end sammensætningen af den pendlende arbejdskraft, finde arbejdskrafttilstrømningen mindre relevant. Disse forhold benyttes til at danne en såkaldt ”shift-share” instrumentvariabel for virksomhedens andel af pendlere i de enkelte stillinger.

Pendlernes indflydelse på produktiviteten i virksomheden undersøges ved at estimere en produktionsfunktion for virksom-heder på Sjælland, hvor værditilvæksten afhænger af virksomhedens input af produktionsfaktorer, kapital og arbejdskraft. Arbejdskraften indgår på en måde, så der kan fastlægges en produktivitetspræmie for pendlere ifht. øvrig arbejdskraft i virksomheden.

Med henblik på yderligere at isolere effekten af andelen af pendlere i en stillingsgruppe i virksomheden på de ansattes timeløn, benytter studiet regressionsanalyse med såkaldte ”fixed effects”, som kontrollerer for en række faktorer, der kan have betydning for både timeløn og andelen af pendlere i stillingsgruppen i virksomheden. De inkluderede fixed effects kontrollerer f.eks. for køn, evner og motivation for den enkelte ansatte, og for ændringer i branchens efterspørgsel og produktivitet.