Kategorien ”ikke-vestlig” dækker imidlertid over en meget bred landegruppe, heriblandt sydamerikanske, mellemøstlige, afrikanske og asiatiske lande. Faktisk dækker ”ikke-vestlig” over samtlige lande, der ikke er enten et EU-land, eller landene Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Storbritannien, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Statistikker for kriminaliteten blandt mænd med ikke-vestlig baggrund kan således dække over stor variation. Yderligere kan mænd med baggrund i ikke-vestlige lande deles op i ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

I denne analyse ser vi derfor nærmere på to undergrupper af de ikke-vestlige lande, som der er en kvalificeret forventning om, kan adskille sig på kriminalitetsområdet i Danmark.

De to undergrupper er mænd med baggrund i henholdsvis MENAPT-lande og i sydøstasiatiske lande (SØ-Asien). MENAPT-landende er de (overvejende) muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika, samt Pakistan og Tyrkiet. SØ-Asien dækker fx lande som Indonesien, Thailand og Vietnam.

Hovedkonklusioner

• Der er store forskelle på kriminalitetsniveauerne blandt mænd med baggrund i MENAPT-landene og mænd med baggrund i SØ-Asien.
• Mænd med baggrund i MENAPT-landene har et markant højere kriminalitetsniveau end etnisk danske mænd.
• Mænd med baggrund i SØ-Asien har et kriminalitetsniveau, der ligger tæt på etnisk danske mænds. De seneste 15 år har der ikke været forskel på den årlige andel dømte blandt indvandrere og efterkommere med baggrund i SØ-Asien, og etnisk danske mænd.
• Alle grupperne, uanset baggrund og uanset om man er indvandret til Danmark eller født her, viser et bemærkelsesværdigt fald hen over perioden.
Data

Analysen er baseret på egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. Analysen omfatter samtlige mænd med etnisk dansk baggrund eller baggrund i MENAPT-landene eller SØ-Asien. Data er indsamlet fra 1991-2020 og fokuserer udelukkende på mænd i alderen 15-30 år, fordi kriminalitet i overvejende grad udføres af unge mænd (mere herom nedenfor). Analysens datagrundlag stopper i 2020, på grund af begrænset datatilgængelighed.

Resultater

Før vi ser på kriminalitetsniveauet blandt mænd med baggrund i MENAPT-landene og SØ-Asien, er det vigtigt først at tilgrundlægge, hvor mange fra disse grupper, der bor i Danmark.

Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i henholdsvis MENAPT-landene og SØ-Asien er vokset støt de seneste 30 år,omend der er kommet langt flere til Danmark fra førstnævnte. I 2020 boede der samlet set godt 284.000 indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene herhjemme, se figur 1 herunder.

Blandt indvandrere fra MENAPT-lande var der særligt en stigning i 2015, somskal ses i lyset af flygtningekrisen, hvor 1,2 millioner mennesker flygtede over Middelhavet til Europa. En stor del af disse flygtede fra borgerkrigen i Syrien.

I 2020 boede der næsten 47.000 efterkommere og indvandrere fra SØ-Asien i Danmark, se også figur 1 herunder.

Der var således seks gange så mange indvandrere og efterkommere med baggrund i MENAPT-lande som i SØ-Asien.

Overrepræsentation i kriminalitet

Unge mænd mellem 15-30 år er den gruppe i Danmark, der begår mest kriminalitet. Hele 65 procent af alle domme er til 15-30-årige mænd. Ser man udelukkende på mænd, er det 80 procent af dommene, der gives til mænd mellem 15 og 30 år.

Figur 2 viser andelen af 15-30-årige mænd fra henholdsvis MENAPT-lande og SØ-Asien, samt etnisk danske mænd i samme aldersgruppe, der inden for ét kalenderår er dømt for mindst én straffelovsovertrædelse, i perioden 1991-2020.

Uanset baggrund og om man er født i Danmark eller ej, ses der et fald i andelen med en straffelovsovertrædelse. Den årlige andel af unge mænd, der dømmes for en straffelovsovertrædelse, er godt og vel halveret for alle grupper hen over perioden.

Figuren viser også, at der er stor forskel på gruppernes kriminalitetsniveauer. Det er særligt indvandrere og, i særdeleshed, efterkommere med baggrund i MENAPT-landene, som skiller sig ud. Selvom deres kriminalitetsrater falder hen over perioden, er de betydeligt højere end for de sydøstasiatiske grupper og etniske danskere. Andelen, der dømmes for en straffelovsovertrædelse, er således højest blandt mænd med baggrund i MENAPT-lande.

I 1994 toppede andelen af 15-30-årige mandlige efterkommere fra MENAPT-lande, der blev dømt for en straffeovertrædelse, med 12,8 procent. I 2020 – 26 år senere – var andelen for denne gruppe faldet til 5,2 procent. Det svarer til ca.1.400 dømte i 2020.

Når man ser på mandlige indvandrere fra MENAPT-landene var andelen i 1994 på ca. 6,4 procent. I 2020 var det tal faldet til 3,4 procent, svarende til 610 dømte. For etnisk danske mænd var andelen 1,15 procent, svarende til ca. 6.100 dømte. Etnisk danske mænd har laveste andel af dømte i alle årene over perioden.

Både indvandrere og efterkommere fra SØ-Asien starter højere end etniske danskere, men følger danskernes niveau fra ca. 2007-2008. De seneste knap 15 år har der således ikke været nogen forskel på andelen af dømte inden for et år mellem mænd fra SØ-Asien og etnisk danske mænd i aldersgruppen 15-30 år. I løbet af de seneste 10 år findes endda flere tilfælde, hvor mænd fra SØ-Asien har lavere andel af dømte end etnisk danske mænd.

I 2020 blev 1,2 procent mandlige efterkommere fra SØ-Asien dømt for mindst én straffelovsovertrædelse i løbet af året. Det svarer til blot 29 dømte. Også blandt indvandrere fra SØ-Asien er niveauet lavere. Her blev 0,7 procent dømt i 2020, svarende til 14 dømte.

Den rå overrepræsentation

Den følgende figur sammenligner direkte de enkelte gruppers niveau relativt til niveauet blandt etnisk danske mænd.

Figur 3 viser dette som den procentvise afvigelse mellem grupperne, og et tal på 0 betyder således, at andel dømte i grupperne, ikke er forskellige, mens et tal på 100 betyder, at en gruppes niveau er det dobbelte af etnisk danske mænds.

For efterkommerne af indvandrere fra MENAPT-lande er overrepræsentationen ift. til etniske danskere klart den største. For denne gruppe er kriminalitetsniveauet cirka fire gange så højt. Forskellen er særlig høj i to perioder. I starten og midten af 1990’erne er domsprocenten cirka fire gange så høj som blandt etnisk danske mænd. Frem mod 2006 falder overrepræsentationen markant til omkring det dobbelte i forhold til etnisk danske mænd, inden udviklingen igen vender. Fra 2016 frem mod 2020 er niveauet næsten lige så højt som i midten af 1990’erne.

Det er vigtigt at understrege at andel dømte i alle grupperne, er faldet markant hen over hele perioden fra 1991-2020. Resultatet for efterkommere med baggrund i MENAPT-lande skal læses i dette lys: Overrepræsentationen svinger tilbage til udgangspunktet i den forstand, at det store kriminalitetsfald hen over perioden har været mere udtalt blandt etnisk danske mænd end for mandlige efterkommere med baggrund i MENAPT-lande, til trods for at det også er faldet for disse.

Den relative forskel på kriminalitetsniveauet blandt indvandrere fra MENAPT-landene og etnisk danske mænd er stort set konstant hen over perioden. Andel dømte blandt indvandrere er således omkring dobbelt så højt som blandt etnisk danske mænd.

For mænd med baggrund i SØ-Asien illustrerer figur 3 i endnu højere grad, hvordan både indvandrere og efterkommere siden midten af 00-erne har samme andel af dømte mænd som etniske danske mænd i samme aldersspænd – og i flere tilfælde endda mindre end etniske danske mænd.

Den justerede overrepræsentation

Der er sjældent simple eller entydige årsager til, at mennesker begår kriminalitet. Flere faktorer er i spil på samme tid. I stedet for årsager til kriminalitet taler vi derfor om risiko- og beskyttende faktorer.

I figur 4 herunder ser vi derfor til sidst på, hvor meget af forskellen mellem grupperne fra MENAPT-landene, SØ-Asien og Danmark, der kan forklares statistisk af faktorer, vi ved er vigtige for risikoen for, at man begår kriminalitet (og dømmes for det).

De inkluderede faktorer dækker over alder og familieforhold, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og husstandsindkomst.

For efterkommere inkluderes også forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning samt forældrenes civilstatus, om forældrene selv er dømt for kriminalitet og om forældrene er i live på undersøgelsestidspunktet.

Formålet er at undersøge, hvor meget af forskellen mellem grupperne, der kan henføres til andre faktorer end oprindelsesland. Dette er relevant for at forstå, hvor meget forskellige faktorer, som man som velfærdssamfund i højere eller mindre grad kan forsøge at intervenere i, betyder for forskellene på gruppernes kriminalitet.

Den justerede overrepræsentation

Der er sjældent simple eller entydige årsager til, at mennesker begår kriminalitet. Flere faktorer er i spil på samme tid. I stedet for årsager til kriminalitet taler vi derfor om risiko- og beskyttende faktorer.

I figur 4 herunder ser vi derfor til sidst på, hvor meget af forskellen mellem grupperne fra MENAPT-landene, SØ-Asien og Danmark, der kan forklares statistisk af faktorer, vi ved er vigtige for risikoen for, at man begår kriminalitet (og dømmes for det).

De inkluderede faktorer dækker over alder og familieforhold, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og husstandsindkomst.

For efterkommere inkluderes også forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning samt forældrenes civilstatus, om forældrene selv er dømt for kriminalitet og om forældrene er i live på undersøgelsestidspunktet.

Formålet er at undersøge, hvor meget af forskellen mellem grupperne, der kan henføres til andre faktorer end oprindelsesland. Dette er relevant for at forstå, hvor meget forskellige faktorer, som man som velfærdssamfund i højere eller mindre grad kan forsøge at intervenere i, betyder for forskellene på gruppernes kriminalitet.

Hvis man fjernede forskelle på gruppernes sammensætning – på faktorer vi ved betyder noget for kriminalitet – ville de etniske minoritetsgruppers niveauer i alle tilfælde forventeligt være lavere relativt til etnisk danske mænd. Det betyder med andre ord, at der er flere risikofaktorer i disse grupper end blandt etnisk danske mænd.

Allerede uden kontrol for sammensætning var der som sagt ikke forskel på mænd med baggrund i SØ-Asien og etnisk danske mænd, i hvert fald de seneste mange år. Men da der stadig er forskel på gruppernes sammensætning, betyder den statistiske kontrol faktisk, at hvis grupperne havde været ens på de inkluderede faktorer, ville mænd med baggrund i SØ-Asien ligefrem have et lavere kriminalitetsniveau end sammenlignelige etniske danskere.

Selv hvis etniske danskere og efterkommere og indvandrere fra MENAPT-lande havde været ens hvad angår de inkluderede risikofaktorer, ville unge mænd mellem 15-30 år fra MENAPT-landene stadig have et betydeligt højere kriminalitetsniveau end sammenlignelige etniske danskere.

At tage højde for gruppernes sammensætning på de inkluderede risikofaktorer mindsker godt nok forskellen på dem og sammenlignelige etnisk danske mænd – både for indvandrere og efterkommeres vedkommende. Men selv efter denne kontrol vedbliver en markant forskel. Andelen med dom blandt mænd med baggrund i MENAPT-lande er således ca. dobbelt så høj blandt indvandrere og tre gange så højt blandt efterkommere end blandt etnisk danske mænd med samme socioøkonomiske baggrund.

Tilbage står spørgsmålet om hvorfor. Og her kan der både være statistiske og andre årsager.

At resultaterne ser ud som de gør, kan skyldes, at der er faktorer, som er vigtige for kriminalitetsrisikoen og som er skævt fordelt på mænd med baggrund i MENAPT-lande og etnisk danske mænd, men som enten er svære at måle eller der slet ikke foreligger data om.

Andre årsager kan være mere substantielle og vedrøre fx forhold der knytter sig specifikt til mænd, der har baggrund i MENAPT-lande hhv. SØ-Asien. Det kunne fx være kulturelle mønstre, som adskiller sig mellem disse regioner, eller andre forhold der knytter sig til specifikke gruppers indvandringshistorie og baggrund. Men det kan også være forskelle på hvilke typer af barrierer grupperne møder for en vellykket integration i Danmark.

Faktaboks

Studiet baserer sig på egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik og omfatter samtlige mænd med etnisk dansk baggrund eller baggrund i enten et MENAPT-land eller SØ-Asien. Data indeholder, for hvert år 1991-2020, mænd i alderen 15-30 år.

MENAPT-lande inkluderer Afghanistan, Algeriet, Bahrain, Djibouti, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Irak, Iran, Jordan, Kuwait, Libanon, Libyen, Marokko, Mauretanien, Oman, Pakistan, Qatar, Saudi-Arabien, Somalia, Sudan, Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Yemen.

Sydøstasiatiske lande inkluderer Brunei, Cambodja, Filippinerne, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Singapore, Thailand, Vietnam og Østtimor.

Definitionen af dansk oprindelse (etnisk dansk), indvandrere og efterkommere følger Danmarks Statistiks definition (se side 13 i publikationen ”Indvandrere i Danmark 2025”). Den angiver:

• Personer med dansk oprindelse er personer – uanset fødested – der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.
• Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer
• Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Til at vurdere gruppernes domsniveauer i forhold til niveauet blandt etnisk danske mænd, når man kontrollerer for forskelle på gruppernes sammensætning på faktorer vi ved er vigtige for kriminalitetsrisiko, er anvendt såkaldt Blinder-Oaxaca dekompositionsanalyser. I denne type analyse kan forskellen mellem to grupper (fx etnisk danske mænd og mænd med baggrund i MENAPT-lande) opstå fra to kilder.

For det første fra, at grupperne i gennemsnit adskiller sig på vigtige faktorer. Altså at der fx i gennemsnit er lavere uddannelsesniveau i den ene end den anden gruppe. Fordi lavere uddannelse kan give højere kriminalitet, vil man således i udgangspunktet forvente højere kriminalitetsniveau i gruppen med lavere uddannelse.

For det andet fra, at grupperne kan have forskelligt ”afkast” af de vigtige faktorer. Hvis uddannelse fx fungerer mindre som en beskyttende faktor i den ene end den anden gruppe. Er dette tilfældet vil selv et identisk uddannelsesniveau i de to grupper nemlig ikke nødvendigvis betyde ens kriminalitetsniveau også.

Metoden tager højde for begge disse kilder på en og samme tid. Resultaterne af analysen kan dermed forstås som, hvor meget forskellen på andelen med dom i grupperne statistisk set må forventes blive mindsket, hvis grupperne var sammensat på samme måde på de inkluderede faktorer, givet sammenhængen mellem hver faktor og kriminalitetsrisikoen inden for hver gruppe.

Det skal understreges, at der er tale om en statistisk forventning ud fra de mønstre, der ses i data. Metoden ser fx på fordelingen af uddannelse og kriminalitet i grupperne og beregner hvordan kriminalitetsmønstrene forventeligt ville se ud, hvis grupperne var ens på fx uddannelse. Der er således ikke tale om en metode, der måler kausale effekter, og det er ikke nødvendigvis givet, at en ændring af fx en gruppes uddannelsesniveau vil føre til den forventede ændring i gruppens kriminalitet.

De inkluderede faktorer dækker over følgende:

• Alder; selv inden for 15-30 års spændet kan der være forskelle på grupperne
• Om man har børn
• Om man er gift/samboende
• Uddannelsesniveau; både uddannelsesniveau og en indikator for om man helt mangler uddannelsesinformation
• Arbejdsmarkedstilknytning; om man er i ordinær beskæftigelse, anden selvforsørgende, ledig, udenfor arbejdsstyrken
• Husstandsindkomst; justeret for husstandens størrelse og sammensætning

For efterkommere er også inkluderet følgende faktorer:

• Mors og fars uddannelse; hver forældres niveau samt indikator for om hver forældre helt mangler uddannelsesinformation
• Mors og fars arbejdsmarkedstilknytning (defineret som ovenfor)
• Om forældrene er gift/samboende
• Om forældrene er dømt for straffelovsovertrædelser inden for de seneste 5 år
• Om forældrene er i live på undersøgelsestidspunktet