Det er forbundet med mange nye økonomiske udgifter at få et barn, og en af de store direkte udgifter i barnets første fem leveår er forældrenes udgifter til dagtilbud. På nationalt plan gik 76 pct. af de 1-2-årige i dagtilbud i 2023, mens det var 85 pct. af de 3-5-årige. Prisen på dagtilbud, enten dagpleje, vuggestue eller børnehave, påvirker dermed økonomien hos langt de fleste danske børnefamilier. Hvor meget udgiften til dagtilbud fylder i familiernes budgetter, afhænger af familiens økonomiske situation, den kommunalt satte forældrebetaling og antallet af børn, familien har i dagtilbud.

Nationale og lokale politiske beslutninger, der påvirker prisen på dagtilbud, påvirker dermed familierne forskelligt afhængig af familiens størrelse, indkomst og bopæl. I denne analyse viser vi, at børnefamilierne i alle år siden 2017 har brugt omkring fem pct. af deres disponible indkomst på dagtilbud. De familier, der bruger den højeste andel af deres disponible indkomst på dagtilbud, er familier med en disponibel indkomst mellem 470.000 og 540.000 kr. om året. Det svarer til et indkomstniveau i den lave ende af middelklassen. Det er dermed også denne gruppe, der vil opnå den største besparelse, relativt til deres indkomstniveau, når forældrebetalingen reduceres som er en del af regeringens finanslov for 20261. Omvendt bruger familier med de laveste indkomster meget få penge på dagtilbud, hvormed de ikke vil opnå nogen forbedring af deres økonomi.

De beløbsmæssigt største besparelser vil ske for familierne med de højeste disponible indkomster, idet de har de største udgifter til dagtilbud. Familier i flere kommuner særligt nord for København vil i gennemsnit opnå en årlig besparelse på omkring 6.000 kr., mens familierne i f.eks. Vordingborg og Odsherred vil spare omkring 3.000 kr. i gennemsnit.

Hovedkonklusioner

• Børnefamilierne har siden 2017 brugt omkring 5 pct. af deres disponible indkomst på dagtilbud. Det betyder, at familiernes udgifter til dagtilbud er vokset med nogenlunde samme rate som deres indkomster i løbet af perioden.

• Der er betydelige forskelle på, hvor stor en andel af familiens indkomst, der bruges på dagtilbud på tværs af familiernes indkomst. Familier, der ikke modtager økonomisk fripladstilskud, men har en indkomst under medianindkomsten, bruger den største andel af deres indkomst på dagtilbud. Familier med de laveste indkomster bruger meget lidt på dagtilbud idet de modtager fripladstilskud. Det gælder også enlige forældre, der i gennemsnit brugte 6.400 kr. om året på dagtilbud i 2023.

• Der er færre familier, der er berettiget til fripladstilskud i 2023 end i 2017, hvilket skyldes, at familiernes indkomster er steget med mere end satsreguleringsprocenten som fripladsskalaen justeres med årligt. I 2023 var der omkring 60.000 familier, der var berettigede til økonomisk fripladstilskud. På kommunalt plan varierer andelen fra 15 til 55 pct. afhængig af børnefamiliernes indkomst.

• Finanslovsaftalen med en reduktion af forældrebetalingen giver en større beløbsmæssig besparelse til familierne med mellem til høje indkomster, fordi de ikke er berettiget fripladstilskud. Aftalen vil derfor primært tilgodese mellem- til højindkomstfamilierne (fjerde til øverste indkomstdecil), som udgør de største andele af familierne i de mere velstillede kommuner i og omkring København.

• Besparelsen som andel af den disponible udgift er størst for børnefamilier med en indkomst lige overfripladsskalaens øvre grænse. For de højere indkomstgrupper, falder betydningen af besparelsen, når den opgøres relativt til deres indkomstniveau. Familier med to børn i dagtilbud og en disponibel indkomst omkring 500.000 kr. vil få 1,7 pct. point mere af deres disponible indkomst til rådighed.