Politiet håndterer i dag fire gange så mange opgaver med psykisk sårbare borgere

Vidensoverblik

Marts 2025

Eksternt bedømt

Dansk politi bruger i dag markant flere ressourcer på at håndtere depressive, psykotiske, angste, demente og andre psykisk sårbare borgere. Antallet af opgaver, hvor politibetjente tager sig af psykisk sårbare borgere, er nu fire gange så højt som for femten år siden. Det viser ny forskning fra ROCKWOOL Fonden med afsæt i Rigspolitiets egne data.

Forskere bag udgivelsen Lars Højsgaard Andersen, Camilla Hvidtfeldt og Thomas Woergaard fra ROCKWOOL Fonden samt Marc T. Bærentzen og Lars N. Mikkelsen som også varetog 2018-analysen fra Rigspolitiet

Download vidensoverblik

I 2008 havde dansk politi knap 12.000 opgaver, hvor politibetjente mødte og håndterede situationer, som de vurderede, handlede om en psykisk sårbar borger. I 2022 kunne man i Rigspolitiets sagsdatabase finde knap 48.000 opgaver af samme slags – altså en 4-dobling af den type opgaver på kun 15 år.

Og det er langtfra blot sager, hvor en person er ”bortgået i nedtrykt sindstilstand”, sådan som det ofte har lydt i medierne.

Stigningen i antallet af politiopgaver vedrørende psykisk sårbare borgere er nemlig sket indenfor groft sagt alle de områder, hvor den slags opgaver typisk opstår. Det gælder både sager om forsvundne personer, voldssager, sager om forstyrrelse af den offentlige orden, og en lang række andre interaktioner mellem politi og borgere der ikke nødvendigvis fører til egentlige sigtelser.

Det viser en søgning i politiets egen database fra 2008-2022, der dækker samtlige af landets politikredse. Søgningen er foretaget blandt de typer af sager, hvor politiet typisk møder psykisk sårbare borgere, og omfatter således fx ikke opgaver i forbindelse med trafikforseelser. Forskere fra ROCKWOOL Fonden har gennemført undersøgelsen i samarbejde med Rigspolitiet.

Det er første gang – også i international forskning – at forskere så grundigt og over en så lang tidsperiode har undersøgt politiets brug af ressourcer i netop mødet med psykisk sårbare borgere. Mere end tre millioner beskrivelser af politiopgaver ligger til grund for undersøgelsen.

Andre forskningsprojekter har fokuseret på andelen af psykisk syge blandt sigtede, dømte eller fængslede personer. Den type analyser giver et langt mindre dækkende billede af politiets reelle ressourceforbrug knyttet til psykisk sårbare borgere, fordi mange af de politiopgaver ikke fører til en egentlig sag og derfor ikke har været talt med.

Kilde: På 15 år er politiets opgaver med psykisk sårbare personer næsten 4-doblet. Stigningen kan kun delvis forklares med en generel stigning i antallet af politiopgaver (ca. +24 procent) og en stigning i antallet af kontakter til psykiatrien (ca. +70 procent). Kilde: Egne beregninger på data fra Rigspolitiet og data fra Danmarks Statistik.

Søgeord som ”depressiv, angst og nedtrykt”

Forskerne har i Rigspolitiets database søgt på beskrivelser af situationer med borgere, hvor der indgår ord som fx depressiv, angst, nedtrykt, manisk, utilregnelig, hallucinerende og en række andre ord, der omhandler borgere, som enten er (eller giver udtryk for at være) psykisk syge, eller som i mødet med politiets patrulje er i en situation, hvor betjentene vurderer, at den pågældende borger har udtalte psykiske udfordringer.

En del af stigningen i politiets opgaver med psykisk sårbare borgere er af administrativ karakter, som fx når en igangværende opgave overleves fra nattevagten til dagvagten. Men når man fjerner samtlige administrative opgaver fra analysen, er der stadig en massiv stigning i politiets opgaver med psykisk sårbare borgere.

Et relativt stort antal politiopgaver kan også angå borgere med demens – fx må det antages, at en del sager om forsvundne personer netop omhandler borgere med demens – og da befolkningen generelt er blevet ældre over dataperioden, kan der også være flere demente i samfundet i dag.

Men selv når forskerne ser på udviklingen uden at medregne de opgaver, der kan tænkes at vedrøre personer med demens, (fx sager om forsvundne personer) ser de stadig en massiv stigning i tallene for opgaver omhandlende psykisk sårbare borgere. Hverken administrative opgaver eller aldersrelaterede sygdomme kan således forklare en nævneværdig del af stigningen.

Stiger markant mere end den generelle stigning i politisager

I den femten år lange periode, som undersøgelsen dækker, er antallet af generelle politiopgaver inden for områder, hvor politiet typisk møder psykisk sårbare borgere, også steget. Her er der tale om en stigning på 24 procent, hvilket er en stigning fra ca. 173.000 opgaver i 2008 til mere end 215.000 opgaver i 2022. (figur 1).

Stigningen i antallet af opgaver med psykisk sårbare borgere kan altså kun delvist forklares med en generel stigning i antallet af den type politiopgaver, hvor politiet typisk møder psykisk sårbare borgere.

For at vurdere stigningen i antallet af opgaver med psykisk sårbare borgere i relation til befolkningens generelle brug af psykiatrien i øvrigt, har forskerne sammenholdt politiets data med data fra psykiatrien. Her kortlægger forskerne i næsten samme periode (2008-2018) en stigning på ca. 70 procent i antallet af kontakter til psykiatrien.

Og flere psykisk sårbare borgere er i dag overladt til at klare hverdagen selv. Trods flere kontakter til psykiatrien er der i næsten samme periode sket en 5,5 procent reduktion i antallet af psykiatriske sengepladser. Dette i tråd med det politiske ønske – og udviklingen over de seneste årtier – hvor flere psykiatriske patienter behandles ambulant frem for under indlæggelse.

Selvom der i den undersøgte periode både er sket en generel stigning i antallet af relevante politiopgaver (ca. +24 procent) og der også er en stigning i antallet af kontakter til psykiatrien (ca. +70 procent), så kan det langtfra forklare 4-doblingen i antallet af politiopgaver med psykisk sårbare personer.

Undersøgelsen dokumenterer således, at dansk politi i dag er en hovedaktør i omgangen med psykisk sårbare borgere. Ikke kun, når disse begår kriminalitet overfor andre borgere, eller når en psykisk syg skal tvangsindlægges, men i høj grad også, når borgere befinder sig i situationer, hvor deres sindstilstand skaber fare, frygt eller andre problemer for dem selv eller for deres nærmeste.

Fakta om forskningsprojektet

“Measuring the Trend in Police Tasks Concerning People with Mental Health Challenges in Denmark, 2008-2022”

• Analysen bygger på data fra politiets egen database, som over perioden indeholder ca. 8,5 millioner opgavebeskrivelser.

• For ikke at undervurdere stigningen i antal opgaver, der involverer psykisk sårbare borgere ift. den generelle udvikling i antallet af registrerede politiopgaver, fokuserer analysen på ca. 3,2 millioner opgavebeskrivelser, som falder inden for områder, hvor politiet typisk møder psykisk sårbare borgere.

• Udviklingen i antal af politiopgaver vedrørende psykisk sårbare borgere inden for disse områder sammenholdes med udviklingen i andre politiopgaver inden for samme områder og med udviklingen i psykiatrien.

• Undersøgelsen fokuserer på politiets opgaver vedrørende psykisk sårbare borgere (ikke sigtelser, domme, andelen af straffede eller lignende som er emnet for andre forskningsprojekter i dette felt).

• Både egentlige politisager – som fx voldssager – og andre typer politiopgaver, som ikke nødvendigvis fører til sigtelser, er talt med i undersøgelsen.

• De søgeord, som forskerne har anvendt i Rigspolitiets database, bygger på resultaterne af Rigspolitiets egen analyse fra 2018 af et udvalg af sager, og omfatter således søgeord, som er vurderet særligt beskrivende for psykisk sårbare personer: afhængig, misbrug, afskedsbrev, angst, boform, botilbud, behandlingsdom, borderline, bosted, bæltefikseret, demens, dement, depressiv, diagnose, særlig udsat, narkoman, utilregnelig, gule papirer, hallucinationer, hallucinerer, hjemløs, sindssyg, ressourcesvag, manisk, medicin, mentalt, sindslide, forsvundet, tvangstanker, panik, panisk, paranoia, paranoid, prostitu, psyk, psykiatriske, psykiatrien, psykisksyg, psykolog, psykotisk, retarderet, rød lægeerklæring, røde papirer, nedtrykt, skizofren, anfald, selvskade, selvmordshensigt, senil, skitzofreni, socialt udsat, boform, selvmord, suicidal, tvangsindlagt, tvangsindlæggelse, uligevægtig, ustabil, uligevægtig, vildelse, sårbar.

• Analysen kan ikke påvise om stigningen i antallet af opgaver vedrørende psykisk sårbare borgere stammer fra et øget fokus i politiet på denne type af borgere (inklusive hvis politiet fx i dag bruger de nævnte beskrivelser i højere grad end tidligere).