Overdødelighed og mistede leveår på grund af COVID-19 pandemien i Danmark – hvad har vi lært?

Vidensoverblik

Februar 2024

Eksternt bedømt

I et projekt finansieret af ROCKWOOL Fonden har forskere fra Interdisciplinary Centre on Population Dynamics (CPop) - det tværfaglige center for befolkningsdynamik - ved Syddansk Universitet (SDU) undersøgt COVID-19 pandemiens virkning på dødeligheden, både globalt og i dansk sammenhæng, fra begyndelsen af 2020 til slutningen af 2021.

Download vidensoverblik

Projektet besvarer fire grundlæggende spørgsmål:

a. Hvordan kan man bedst måle COVID-19 pandemiens virkning på dødeligheden?

b. Hvor stor forskel var der fra land til land i den virkning COVID-19 havde på dødeligheden?

c. Hvilke befolkningsgrupper blev mest berørt?

d. Hvad var sammenhængen mellem politiske indgreb og dødeligheden?

Vigtigste læringer

Havde pandemien en alvorlig effekt på dødeligheden? Ja, i helt enestående grad. De fleste europæiske lande op-levede i pandemiårene det største fald i den forventede levealder siden slutningen af anden verdenskrig.

Hvad gjorde forskellen, da det gjaldt om at redde liv under COVID-19? I det første pandemiår 2020 havde de lande, der indførte passende, rettidige og velhåndhævede nedlukninger af samfundet, det laveste antal ekstra dødsfald. I 2021 var en vaccine blevet tilgængelig, og de lande der anvendte vaccinen hurtigt og bredt, oplevede færre dødsfald.

Hvem blev mest berørt af pandemien? Generelt var overdødeligheden højest for ældre, for mænd, for indbyggere i større byområder og især for personer fra allerede ugunstigt stillede dele af samfundet.

Og hvad med Danmark? Med de rettidige og velhåndhævede nedlukninger, den brede vaccinationsindsats og befolkningens generelt høje grad af efterlevelse af restriktionerne lå Danmark på det laveste niveau af overdødelighed i de to pandemiår. Endvidere bør det fremhæves, at Danmark – især i 2020 – havde succes med at beskytte plejehjemsbeboere mod pandemien.

Overdødelighed og forventet levealder som målestokke for virkningen af pandemien

Det har vist sig at være udfordrende at måle virkningen af COVID-19 pandemien på dødeligheden. De dødsfald der er angivet med COVID-19 som dødsårsag, viser kun en del af det samlede billede. Det skyldes dels utilstrækkelig testkapacitet – især i begyndelsen af pandemien – dels fejlklassificeringer og uoverensstemmelser i indrapporteringen af COVID-19 dødsfald over tid og fra land til land. Derfor har forskerne fra CPop foretaget en mere omfattende vurdering af virkningen af pandemien ved hjælp af to forskellige målestokke: Overdødelighed og forventet levealder.

Overdødelighed er her forskellen mellem det observerede antal dødsfald under pandemien og det estimerede antal dødsfald, der ville være sket uden pandemien. Dette mål for dødelighed afspejler således et væld af påvirkninger forårsaget både direkte og indirekte af COVID-19 (f.eks. ændringer i adfærd). Det er således et opsummerende mål for den “samlede effekt” på antallet af dødsfald. Overdødelighed kan standardiseres for alder eller befolkningsstørrelse for at lette en sammenligning mellem lande.

Forventet levealder ved fødslen, der er en almindelig anvendt målestok for en befolknings sundhed og levetid, er her anvendt til at give et øjebliksbillede af den aktuelle dødelighed. Den gør det desuden muligt at sammenligne omfanget af pandemiens virkning på dødeligheden forskellige lande og befolkninger imellem. Forventet levealder refererer til den gennemsnitlige alder, som en nyfødt ville have opnået, hvis de nuværende dødsrater fortsatte hele vedkommendes liv. Denne målestok er dermed ikke en forudsigelse af den faktiske levealder for den nyfødte.

COVID-19 pandemien resulterede i færre dødsfald i Danmark sammenholdt med andre lande

Forskerne fra CPop har analyseret overdødeligheden under den første bølge af COVID-19 i England og Wales (Aburto et al., 2019 JECH) samt i Danmark og Sverige (Rizzi og Vaupel, 2019 PNAS). Sverige havde her den højeste overdødelighed med en 20 procents stigning i antallet af dødsfald i forhold til det forventede. I England og Wales var den tilsvarende stigning 15 procent, mens overdødeligheden i Danmark var ubetydelig.

For mere systematisk at kunne påvise pandemiens virkninger på befolkningssundheden på tværs af lande har forskerne fra CPop analyseret et omfattende og harmoniseret sæt data på alle dødsårsager i 29 lande, repræsenterende de fleste lande i Europa samt Chile og USA (Aburto et al., 2022 IJE). Man har sammenlignet den forventede levealder for henholdsvis mænd og kvinder i 2019 (året før pandemien) med det første pandemiår 2020.

Her viser det sig, at den forventede levealder faldt i stort alle undersøgelsens lande undtagen Danmark. I lande som Spanien, England, Wales, Italien og Belgien faldt den forventede levealder således til et niveau, der ikke har været set siden anden verdenskrig. 22 af landene i undersøgelsen oplevede et fald i forventet levealder på mere end et halvt år. Det gik hårdere ud over mænd end kvinder: I 11 lande oplevede mænd et fald på mere end et år, mens det samme kun gjaldt kvinder i 8 lande.

For at sætte disse tal i perspektiv (se figur 1) kan man tilføje, at det i de undersøgte lande i gennemsnit normalt tager seks år at nå en stigning i forventet levealder på et år. Figuren viser det tab i fremskridt i forventet levealder som COVID-19 repræsenterede alene i 2020.

Note: De største fald i forventet levealder i forhold til 2019 fandt sted blandt mænd i USA: 2,2 år, og blandt litauiske mænd: 1,7 år.
Kilde: Schöley, J., Aburto, J.M., Kashnitsky, I. et al., 2022.

Danmark og Norge var de eneste to lande ud af de 29 undersøgte, der registrerede en stigning i forventet levealder for både mænd og kvinder i 2020 (se figur 2). Det betyder ikke, at liv ikke gik tabt på grund af COVID-19 i de to lande. Men tabene var relativt lave, og stigningen i dødeligheden på grund af COVID-19 blev opvejet af en reduktion af dødeligheden af andre årsager (f.eks. på grund af et lavere infektionstal inden for andre sygdomme). Danskernes forventede levealder steg før pandemien

med lidt over to måneder om året, og denne positive tendens fortsatte i det første pandemiår 2020, omend den kun steg med 1,1 måned det år. Undersøgelsen viser, at de lande der gennemførte passende, rettidige og velhåndhævede nedlukninger i det første pandemiår 2020 havde den laveste overdødelighed og det laveste fald i forventet levealder. Danmark var et af dem.

Note: Landene er rangeret fra det største til det mindste fald i forventet levealder. Summen af de to typer dødsfald giver den samlede ændring i forventet levealder 2019-2020 for hvert land.
Kilde: Aburto et al. (2021)

Danmark klarer sig også godt (se figur 3) i en opfølgende undersøgelse af pandemiens indvirkning på den forventede levealder i 2021 (Schöley et al., 2022 Nat Hum Behav). I 2021 var en vaccine blevet tilgængelig, og de lande, der anvendte vaccinen hurtigt og bredt, oplevede færre dødsfald. Nogle lande (især Schweiz, Sverige, Spanien og Belgien) oplevede således, at tendensen til fald i den forventede levealder blev vendt. I andre lande fortsatte faldet og i nogle blev tendensen endog forværret. Det gjaldt således de central- og østeuropæiske lande, ligesom heller ikke USA, der havde det største fald i forventet levealder i det første år af pandemien, fik rettet op på denne tendens i 2021.

Figuren skal læses sådan, at tager man for eksempel USA, så ser man i højre side af tabellen den gennemsnitlige stigning i forventet levealder for årene 2016-2019, der i USA var +2,0 måneder (grå prik og tallet i sidste kolonne). Ændringen i forventet levealder mellem 2019 og 2021 (kolonne 19/21) var -28,2.
Betragter man grafen repræsenterer pilen den samlede levealdersændring mellem 2019 og 2021. Den samlede ændring ( i 19/21) er -28,2 måneder.

Kilde: Schöley, J., Aburto, J.M., Kashnitsky, I. et al., 2022.

COVID-19 ramte forskelligt alt efter hvilken befolkningsgruppe man tilhørte

Forskerne fra CPop har ikke blot analyseret overdødelighed og forventet levealder på nationalt plan, men har også zoomet ind på, hvordan befolkningen blev berørt i byområder kontra landområder, samt efter alder, køn, etnicitet, levevilkår, modstandsdygtighed og socioøkonomisk status.

Det viste sig, at der var klare geografiske forskelle i dødeligheden. Under den første bølge af pandemien så man således i Frankrig og Spanien, at de der boede i tætbefolkede områder, blev hårdest ramt (Ainhoa og Rizzi, 2020 Popul). Således registrerede hovedstadsregionerne Paris i Frankrig og Madrid i Spanien undersøgelsens højeste overdødelighed blandt de over 70-årige med henholdsvis cirka 20 og 50 procents overdødelighed. Tilsvarende har der i de fleste ud af 20 europæiske lande vist sig en signifikant forskel i dødelighed i by og på land i begge de to pandemiår 2020 og 2021 (Kashnitsky et al., 2023). At byerne blev hårdere ramt af COVID-19, understreger således nødvendigheden af især at beskytte dem der bor i tætbefolkede områder mod spredning af meget smitsomme sygdomme.

Hvad angår demografiske forskelle har man generelt og på tværs af lande fundet den højeste overdødelighed blandt de ældre aldersgrupper, mens der ikke tegner sig et klart billede, når det gælder køn. I en analyse af den første COVID-19 bølge i Italien har forskerne f.eks. fundet en overdødelighed på 25 procent for både mænd og kvinder. Kun i aldersgrupperne 60-69 og 70-79 år har man fundet en statistisk signifikant højere dødelighed for mænd end for kvinder (Rizzi et al., Genus).

Tabene under COVID-19 varierede også betydeligt alt efter hvilken etnisk gruppe man tilhørte. Forskerne har fundet, at latinamerikanske og sorte amerikanere i USA i 2020 oplevede et meget større fald i forventet levealder end hvide amerikanere, hvilket understreger vigtigheden af også at inddrage levevilkårene, når man skal dæmme op en pandemi (Aburto et al., 2022 PNAS). Den forventede levealder for latinamerikanske og sorte mænd faldt således med henholdsvis 4,5 og 3,6 år mod kun 1,5 år for hvide mænd.

Dette fald i forventet levealder for latinamerikanske amerikanere øgede dramatisk den allerede betydelige forskel i forventet levealder for farvede og hvide i USA. Ved at analysere de specifikke dødsårsager bag faldet i levetid har forskerne fundet, at dødsfaldene blandt latinamerikanske amerikanere i vid udstrækning direkte kunne tilskrives COVID-19, mens dødsårsagerne for sorte amerikanere var hjerte-karsygdomme og såkaldte fortvivlelsesdødsfald.

Selv i et relativt homogent samfund som det danske, hvor der intet fald i dødelighed var i 2020 og kun et lille fald i 2021, har forskerne fundet en sammenhæng mellem dødelighed og socioøkonomisk status (SES) (Strozza et al., 2024 Popul. Health Metr.).

I 2020 oplevede de, der havde en højere SES, en større stigning i forventet levealder sammenholdt med dem, der havde en lavere SES – og det gjaldt for både kvinder og mænd. I 2021 oplevede mænd med højere SES intet fald i forventet levealder, mens dem med lavere SES oplevede et fald. I samme år oplevede kvinder med højere SES kun ubetydelige tab i forventet levealder sammenholdt med kvinder med lavere SES. COVID-19 ramte altså de, der havde en lavere socioøkonomisk status, hårdere, hvilket understreger, at selv i et land som Danmark med relativt lav ulighed, bidrog pandemien til at forværre allerede eksisterende uligheder på sundhedsområdet.

Kilde: Strozza et al., 2024.

I Danmark ramte faldet i forventet levealder også forskelligt alt efter husholdningens type. Forskerne fandt, at små, ikke-traditionelt sammensatte husholdninger blev hårdest ramt (Vigezzi et al., 2023), mens man i Danmark især i 2020 i høj grad lykkedes med at beskytte beboere på plejehjem.

Rettidige politiske indgreb har betydning for dødeligheden

På baggrund af den demografiske analyse af virkningen af COVID-19 pandemien på dødeligheden bidrager denne undersøgelse til at afklare spørgsmålet om, hvor effektive ikke-farmaceutiske interventioner var i bekæmpelsen af pandemien. Forskerne har analyseret to eksempler for at vurdere nedlukningspolitikkens effektivitet. Ege et al. (2023 Sci Rep) har for det første brugt det i bekæmpelsesstrategisk henseende afvigende Sverige til at estimere virkningen på dødeligheden af at undlade at indføre en nedlukning af samfundet i en periode på et halvt år fra slut februar til slut september 2020.

Ved hjælp af avancerede såkaldt syntetiske kohortemetoder, har forskerne konstrueret en kontrafaktisk version af Sverige for at vurdere, hvad der ville være sket i det faktiske Sverige, hvis det havde indført en obligatorisk nedlukning (se figur 5). Forskerne finder, at ved udgangen af september 2020 kunne omkring 10 procent af alle dødsfald i Sverige have været undgået, hvis Sverige havde implementeret en obligatorisk nedlukning.

Kilde: Ege et al., 2023.

For det andet har Ege et al. (2023) undersøgt den kor-te, men strenge nedlukning, der blev implementeret i syv nordjyske kommuner i slutningen af 2020, hvor en muteret SARS-CoV-2-virusvariant viste overførsel af infektion mellem mink og mennesker. Eksemplet repræsenterer en enestående mulighed for at vurdere virkningen på infektionsraten af en rettidig nedlukningspolitik. (På grund af det statistisk set ret begrænsede antal personer der var tale om – og derfor lave antal dødsfald – har man her målt på graden af infektion i stedet for dødelighed, men de høje COVID-19 testrater på tværs af alle kommuner i Danmark styrker troværdigheden af undersøgelsens resultat.)

Mens restriktionerne i det øvrige Danmark blev lettet i slutningen af 2020, blev de strammet i de syv nordjyske kommuner, og forskerne konkluderer, at disse rettidige, kortvarige og stringente foranstaltninger var i stand til brat at standse yderligere infektionsspredning. Der var således tale om en væsentlig og signifikant reduktion af den daglige infektionsspredning. (Figur 6 viser Hjørring Kommune som eksempel.)

Kilde: Ege et al., 2023.

Forskningen bag:

1. Kvantificering af globalt tab i forventet levetid

1. Aburto, JM, et al. 2022. “Significant Impacts of the COVID-19 Pandemic on Race/Ethnic Differences in USA Mortality.” Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS). Access here.

2. Aburto, José Manuel. 2021a. “The Need for All-Cause Mortality Data to Aid Our Understanding of the COVID-19 Pandemic in Latin America.” American Journal of Public Health. Access here.

3. Aburto, JM, et al. 2021. “Estimating the Burden of the COVID-19 Pandemic on Mortality, Life Expectancy and Lifespan Inequality
in England and Wales: A Population-Level Analysis.” Journal of Epidemiology and Community Health. Access here.

4. Aburto, JM, et al. 2022. “Life Expectancy Declines in Russia during the COVID-19 Pandemic in 2020.” International Journal of Epidemiology. Access here.

5. Aburto, JM., et al. 2021. “Quantifying Impacts of the COVID-19 Pandemic through Life-Expectancy Losses: A Population-Level Study of 29 Countries.” International Journal of Epidemiology. Access here.

6. Levin, A. et al. 2022. “Assessing the Burden of COVID-19 in Developing Countries: Systematic Review, Meta-Analysis, and Public Policy Implications.” BMJ Global Health. Access here.

7. Mena, G. and Aburto, JM. 2022. “Unequal Impact of the COVID-19 Pandemic in 2020 on Life Expectancy across Urban Areas in Chile: A Cross-Sectional Demographic Study.” BMJ Open. Access here.

8. Schöley, et.al. 2022. “Life Expectancy Changes since COVID-19.” Nature Human Behaviour. Access here.

2. Estimering af sæsonbestemt dødelighed

9. Leger, A. and S. Rizzi. 2022. “Estimating Excess Mortality in French and Spanish Regions during the First COVID-19 Wave with the Later/Earlier Method” Population. Access here.

10. Rizzi, S. et al. 2022. “High Excess Deaths in Sweden during the First Wave of COVID-19: Policy Deficiencies or ‘Dry Tinder’?” Scandinavian Journal of Public Health. Access here.

11. Rizzi, S, and J W. Vaupel. 2021. “Short-Term Forecasts of Expected Deaths.” Proceedings of the National Academy of Sciences. Access here.

12. Schöley, J. 2021. “MOCY Database on ‘Timeseries of Weekly Death Counts and Co-Variates by Country, Sex and Age. Database available at GitHub here.

13. Léger, A, and Rizzi S. 2023. “Month-to-Month All-Cause Mortality Forecasting: A Method to Rapidly Detect Changes in Seasonal Patterns.” Accepted American Journal of Epidemiology.

14. Missov, T. I. n.d. “Estimates of Life Years Lost and Harvesting.” – DRAFT

3. Individuelle og rumlige egenskaber

15. Rizzi, S. et al. 2022. “Sex-Differences in Excess Death Risk during the COVID-19 Pandemic: An Analysis of the First Wave across Italian Regions. What Have We Learned?” Genus. Access here.

16. Kashnitsky, I., Trias-Llimós, S., & Villavicencio, F. (n.d.). “Life expectancy changes in urban and rural areas of European countries in the two pandemic years 2020-21 ” – DRAFT

17. Strozza, C., Vigezzi, S., Callaway, J., Aburto, J.M. n.d. “ The impact of COVID-19 on life expectancy across socioeconomic groups in Denmark” Population Health Metrics. Access here

18. Vigezzi, S., Strozza C., & Zarulli, V. n.d. “Changes in life expectancy by household type: the case of Denmark between 2019 and 2021” Under review in European Journal of Public Health

19. Kashnitsky, I., & Aburto, J. M. (2020). COVID-19 in unequally ageing European regions. World Development, 136, 105170. Access here.

4. Politiske interventioner og deres relation til COVID19-dødelighed

20. Ege, F. n.d. “Effectiveness of the 2020 Mink-Lockdown of Selected Municipalities in Northern Jutland, Denmark.” – DRAFT

21. Ege, F., Giovanni M., and Seetha M. 2023. “The Unseen Toll: Excess Mortality during Covid-19 Lockdowns.” Scientific Reports 13 (1): 18745. Access here.

22. Ege, F. n.d. “Excess Mortality during the COVID-19 Pandemic: A Tragic Tale of a Concepts Rise to Fame.” – DRAFT

Ikke peer reviewed

23. Balbo, N., Kashnitsky, I., Melegaro, A., Meslé, F., Mills, M., De Valk, H., & Vono de Vilhena, D. (2020). Demography and the Coronavirus Pandemic (Population & Policy Compact 25). Max Planck Society/Population Europe. Policy Brief, not subjected to academic peer review. Access here.