Kvinder, som fødte umiddelbart før reformen, og derfor holdt kortere barsel, var ikke forskellige fra de kvinder, som fødte umiddelbart efter reformen, og derfor holdt længere barsel. Da mødrene kun adskilte sig ved længden af deres barselsorlov, kan man sammenligne deres børns udvikling. Et studie fra Aarhus Universitet har tidligere vist, at børnenes fysiske helbred i det første år ikke blev forbedret af den længere barsel.[3] Men hvad med børnenes trivsel og udvikling?

Børn, som var født lige før eller lige efter reformen i 2002, var i den rette alder til at svare på de første år af folkeskolernes trivselsundersøgelser, da de i 2015-16 som 13-15-årige gik i 7.-8. klasse. En sammenligning af børnenes trivsel viser tydeligt, at børn af mødre, der tog længere orlov på grund af reformen, blev målt med bedre trivsel i 7. og 8. klasse.

I gennemsnit steg barnets trivselsmål med 4,8 procent for hver ekstra måneds orlov svarende til, at omkring hvert femte barn angav oftere at være glad for at gå i skole.[4] Hver måneds barsel medførte således et lille, men signifikant løft i trivsel, som dog samlet set udgjorde en væsentlig forbedring for børn af typiske mødre, der som nævnt forlængede orloven med næsten tre måneder.

Vores undersøgelse viser også, at længere orlov medførte positive ændringer i børnenes såkaldte socio-emotionelle færdigheder, så som ’følelsesmæssig stabilitet’.[5] Socio-emotionelle færdigheder er færdigheder, der adskiller sig fra kognitive færdigheder, såsom IQ og skolepræstationer, men som kan være lige så vigtige for fremtidig sundhed og indkomst.

Forlængelsen af forældreorloven i 2002 mindskede samtidig uligheden i børnenes trivsel og udvikling. Dette hænger sammen med, at de børn, der i udgangspunktet var dårligst stillede i forhold til trivsel og socio-emotionelle færdigheder, også var dem, der fik mest gavn af muligheden for forlænget forældreorlov. De fik samtidig mindre skolefravær og fik højere afgangskarakterer i niende klasse.[6]

Tilsammen viser vores resultater, at forældreorlovspolitikker kan påvirke både niveauet og fordelingen af en række uddannelsesrelevante færdigheder. En kortere samlet forældreorlov kan således medføre risiko for ringere udvikling og trivsel. Da længere forældreorlov også bidrog til at reducere forskelle i børnenes udvikling og trivsel, risikerer en tidligere start i institution samtidig at øge denne ulighed.

Her et år efter indførslen af den øremærkede barsel til fædre (og med-mødre) er der således særdeles gode grunde til at holde øje med, hvordan de nye regler ender med at påvirke længden af den samlede forældreorlov, og hvilke grupper af forældre der i højere grad end andre vælger at gøre brug af den øgede øremærkede barsel.[7]

Noter:

[1] Datagrundlaget dækker ikke barnets hele første år, men kun otte uger, og især fordelingen af forandringer på tværs af socioøkonomisk og uddannelsesmæssig baggrund er endnu ukendt. (https://www.dr.dk/nyheder/indland/oeremaerket-barsel-nu-bruger-far-mere-tid-med-baby-men-den-samlede-barsel-er)

[2] IZA Discussion Paper No. 15421 Effects of Extending Paid Parental Leave on Children’s Socio-Emotional Skills and Well-Being in Adolescence. Mikkel Aagaard Houmark, Cecilie Marie Løchte Jørgensen, Ida Lykke Kristiansen, Miriam Gensowski.

[3] Beuchert, L. V., Humlum, M. K., & Vejlin, R. (2016). The length of maternity leave and family health. Labour Economics, 43, 55–71. https://doi.org/10.1016/j.labeco.2016.06.007

[4] I gennemsnit steg barnets trivsel med 4,8 procent af en standardafvigelse for hver ekstra måneds barsel. Konkret betyder det, at omkring hvert femte barn blev løftet op i en mere positiv svarkategori i ét ud af de fire spørgsmål til trivsel. Det kunne for eksempel betyde, at de, når de blev spurgt, om de var glade for deres skole, skiftede svar fra ”en gang imellem” til ”tit”.

[5] Vores undersøgelse viser, at én måneds længere barsel medførte 3,5 procent højere score i forhold til ”samvittighedsfuldhed” og 2,8 procent højere score i forhold til ”følelsesmæssig stabilitet”.

[6] Den mest oplagte forklaring på de gavnlige effekter af længere barsel kan findes i ”tilknytningsteori”, der tilsiger, at en udskydelse af den alder, hvor barnet adskilles fra sin primære omsorgsperson, kan påvirke deres sociale udvikling positivt.

[7] Den 1. august 2023 vil reformen være et år gammelt. I efteråret 2023 vil de første børn født efter reformen således være et år gamle.