Mistrivsel er hverken mere eller mindre udbredt blandt 12-talspigerne end andre unge
Karaktergennemsnit på ungdomsuddannelserne er ikke en differentierende faktor for de unges mentale helbred.
I disse dage mødes regeringen med folketingets partier for at forhandle om et nyt optagelsessystem på de videregående uddannelser. Centralt i regeringens udspil står forslaget om at indføre en maksimal grænsekvotient på 10 på kvote 1, og en individuel, fagspecifik vurdering på uddannelser med et snit over 10. Forslaget beskrives[1] som et værktøj til at skabe mere lige muligheder i uddannelsessystemet, og til at reducere det voldsomme og usunde karakterræs på landets gymnasier, der afspejler et bredere samfundsmæssigt fokus på præstationer. Regeringen er derfor bekymret for, at det nuværende system skaber mistrivsel og dårligt mentalt helbred blandt de unge.
I ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har vi gennem en årrække forsket i mistrivsel og dårligt mentalt helbred, herunder med fokus på den stigende tendens blandt unge til at dukke op i psykiatrien og til at rapportere om mistrivsel. Vi har i den forbindelse også set på tendenserne blandt de unge, der klarer sig godt i uddannelsessystemet – og altså den gruppe, som er i fokus med regeringens udspil.
Vores forskning viser, at problemet med øget mistrivsel og øget brug af psykiatrien ikke er systematisk større blandt disse unge: blandt unge mænd og kvinder, der har opnået 10 eller mere i gennemsnit til deres afgangseksamen på en ungdomsuddannelse, er andelen, som har været i kontakt med en psykolog, en psykiater eller som har været indlagt i psykiatrien året efter endt uddannelse, ikke systematisk anderledes end blandt unge, som opnåede lavere karaktergennemsnit ved en sådan uddannelse. Som man kan se af nedenstående figur, ligger gruppen med de høje karakterer nogle år over gruppen med lavere karakterer, med hensyn til sådanne kontakter, mens de ligger under i andre år.
Figur 1. Andelen med kontakt til psykolog, psykiater eller det psykiatriske hospitalsvæsen året efter endt ungdomsuddannelse
Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
På baggrund af disse tal, synes karaktergennemsnit på ungdomsuddannelserne således ikke at være en differentierende faktor for de unges mentale helbred.
[1] https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2022/nyt-og-forbedret-optagelsessystem-her-er-udspillet-til-forhandlinger
Seneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Forskning
Analyse
Elever, der skifter til privatskoler, er dygtigere og har færre diagnoser end elever, der skifter til andre folkeskoler
December 2024
Forskning
Vidensoverblik
Det er menneskene i opvæksten
– ikke postnummeret
– der afgør børns chancer i livet
December 2024
Forskning
Forskningsrapport
De danske kommuners service og produktivitet 2009-21
December 2024
Intervention
Debatindlæg
Unges mistrivsel skal tages alvorligt – men ikke overdrives
December 2024