Jo ældre vi bliver – jo flere sygdomme må vi trækkes med, og ældre borgere er hyppige gæster hos lægen og på landets sygehuse. I Danmark forventes en stor stigning af ældre borgere over 80 år: Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil gruppen af +80-årige vokse til næsten det dobbelte fra 2024 til 2050 (figur 1) 

Det skyldes dels, at vi lever sundere og derfor længere, og at lægerne i dag kan diagnosticere og behandle en lang række sygdomme, som patienter tidligere døde af. Og dels, at de store fødselsårgange fra tiden omkring 2. verdenskrig – den såkaldte babyboom-generation – nu er tæt på de 80 år, og dermed rammer en alder, der typisk er forbundet med mere sygdom.  

Det er entydigt, at mere sygdom blandt borgerne øger udgifterne til sundhedsydelser, og udgifterne er da også steget betragteligt i en række vestlige landet i samme periode, som levetiden er steget: Fra omkring fem procent af landenes BNP i 1970 til 10 procent i 2019 (figur 2)

Tid til død vigtigere end alder
De stigende sundhedsudgifter og udsigten til endnu flere +80-årige bekymrer både økonomer, politikere og andre beslutningstagere, og Finansministeriet beregner løbende udviklingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af en aldrende befolkning.

Sundhedsforskningens store spørgsmål
I Danmark er det det dog de seneste 15 år (bortset fra COVID-19-årene) lykkedes at holde sundhedsudgifterne stabile på trods af, at der bliver flere ældre.

Det er blandt andet sket med håndfast udgiftsstyring (fx Budgetloven 2014) og en stram prioritering i det offentlige sundhedsvæsen med nationale beslutninger for hvilke hospitalsydelser og lægemidler, borgerne kan få tilbudt. Selvom flere ældre øger efterspørgslen på sundhedsydelser, følger udbuddet altså ikke nødvendigvis med.

Forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har nu gennemgået en lang række tidligere forskningsartikler for at undersøge et af de helt store spørgsmål i de seneste årtiers sundhedsforskning: Hvor meget af stigningen i sundhedsudgifter skyldes i realiteten at befolkningen bliver ældre?

Forskerne sammenholder al væsentlig viden på området og konkluderer, at trods mange ukendte faktorer (som fx kommende sundhedsteknologier) ser udgiftsstyringen i Danmark hjulpet af ”tid til død”-mekanismen ud til at kunne dæmme op for en uhæmmet vækst i sundhedsudgifterne – særligt hvad angår hospitalsudgifter og også i nogen grad udgifter til praktiserende læger og til medicin. (figur 3 og 4)