Hovedresultater:

·       21 ud af 100 sammenlignelige patienter med mentale helbredsproblemer får en anden behandling, end flertallet af læger i patientens kommune ville henvise til, fordi deres praktiserende læge foretrækker en bestemt type behandling.

·       Kvinder og patienter med lang uddannelse er mere påvirket af lægens tilbøjelighed til at vælge en bestemt behandlingsform end mænd og patienter med korte uddannelser.

·       Lægens alder og køn har betydning for, hvilken behandlingsform patienter med psykiske lidelser modtager.

·       Udbuddet af psykologer og speciallæger i psykiatri i lokalområdet har også indflydelse på lægens valg af behandling til den enkelte patient.

En praktiserende læge kan behandle patienter med mentale helbredsproblemer med fx henvisning til en specialist (psykiater eller psykolog) eller med medicin af typen psykofarmaka (receptpligtig medicin mod psykiske lidelser).  Eller behandlingen kan bestå af en kombination af disse.

Men den behandling, patienten modtager, afhænger i hvert femte tilfælde ikke så meget af patientens sygdomshistorik, men mere af den praktiserende læges præferencer for bestemte behandlingsformer. Det har også betydning, om der i lokalområdet er god adgang til psykologer og psykiatere.

Det viser et nyt forskningsstudie, hvor forskere fra Københavns Universitet har undersøgt, hvilke behandlinger patienter med psykiatriske lidelser har modtaget gennem 25 år i 3754 lægepraksis i Danmark. Forskningsstudiet er støttet af ROCKWOOL Fonden.

Med patientdata fra perioden 1995-2019 viser forskerne, at hvis en praktiserende læge 1-procentpoint oftere giver sine patienter en bestemt type behandling for psykisk lidelse, så stiger denne læges patienters brug af netop den type sundhedsydelse med 0.31 procentpoint.

Omregnet betyder det, at 21 ud af 100 sammenlignelige patienter med mentale helbredsproblemer får en anden behandling, end flertallet af læger i patientens kommune ville henvise til, fordi deres praktiserende læge foretrækker en bestemt type behandling.

Fulgte behandling af mentale lidelser gennem 25 år
For at undersøge forskelle i de praktiserende lægers behandling af patienterne, har forskerne fulgt en stor gruppe borgeres lægebesøg i perioden fra 1995–2019 (begge år inkl.)

Ved hjælp af patientdata for voksne mellem 18-80 år kan forskere observere patienternes brug af psykiatriske sundhedsydelser over tid (fx samtaler hos psykolog, psykiater eller indlæggelse på psykiatrisk hospital) og også patienternes brug af psykofarmaka.

Forskernes data omfatter 2,3 millioner flytninger (hvor en borger flytter mellem to kommuner). Disse borgere sammenligner forskerne med andre borgere, der ikke flytter kommune det samme år.

I alt har forskerne undersøgt data for 3,4 millioner unikke personer. Der er tale om akkumulerede tal for befolkningen i Danmark over de 25 år og samme person et år kan indgå i gruppen, der flytter og i andre år tilhøre gruppen, der ikke flytter.

Et ”naturligt eksperiment”
Patienternes flytning fungerer for forskerne her som en slags “naturligt eksperiment”. Når man flytter kommune, får man typisk også en ny praktiserende læge i sit nye lokalområde, så her kan forskerne observere forskelle i lægernes behandling af den samme patient.

Oftest vælger borgere deres nye praktiserende læge ud fra delvist tilfældige kriterier, fx hvilke læger bor tæt på den nye adresse, hvilke lægepraksis er åben for tilgang af nye patienter præcis på det tidspunkt, hvor patienten flytter, foretrækker man en mandlig eller en kvindelige læge, en ung eller en ældre?

Med afsæt i den ændring i behandling, som kan opstå, når en patient skifter fra den gamle til den nye læge, følger forskerne, hvordan lægens ”behandlingsstil” (fx tendens til at behandle mentale helbredsproblemer med medicin i stedet for terapi eller omvendt) påvirker patientens brug af psykofarmaka og/eller henvisning til psykolog/psykiater.

Lokalt udbud af psykologer og psykiatere har betydning
Desuden kortlægger forskerne, hvordan det lokale udbud af specialister også spiller ind på de praktiserende lægers valg af behandling til patienter med mentale helbredsproblemer.

Og netop udbuddet af lokale specialister varierer meget: I nogle kommuner er der 1 psykolog pr. 10.000 borgere, mens andre kommuner har op til 35 psykologer pr. 10.000 borgere. Udbuddet af lokalt praktiserende psykiatere varier fra 0 til 10 pr. 10.000 borgere.

I områder, hvor der er færre psykologer og psykiatere, er den praktiserende læge mere tilbøjelig til at udskrive psykofarmaka.  Lægernes valgte behandling afhænger altså i høj grad af begrænsningerne i det lokale sundhedssystem.

Forskningsresultaterne indikerer, at sammenlignelige patienter i forskellige kommuner, ville være mere tilbøjelige til at få samme behandling for deres mentale helbredsproblemer, hvis udbuddet af psykologer og speciallæger var mere ligeligt spredt ud over landet.

Lægens alder og køn spiller også ind
De praktiserende læger er patienternes indgang til det øvrige danske sundhedssystem, og resultaterne fra forskningsstudiet viser, at lægernes karakteristika har stor indflydelse på valget af behandlingsform.

Forskerne finder nemlig, at den praktiserende læges alder og køn, spiller en rolle for patienternes behandling: Ældre og mandlige læger har tendens til oftere at udskrive psykofarmaka end yngre og kvindelige læger, som oftere henviser patienterne til behandling hos specialister som fx en psykolog eller psykiater.

Lægen især vigtig for patienter med psykiske problemer
Forskerne har ikke undersøgt hvilke behandlingstyper, der er bedst egnet til den enkelte type patient, men fokuserer alene på statistiske forskelle i de praktiserende lægers valg af behandlingsform.

Andre forskningsstudier har undersøgt forskelle i befolkningens brug af helbredsydelser i forbindelse med fysisk sygdom, men her er diagnosticeringen og behandlingen mere standardiseret end ved mentale helbredsproblemer.

Da symptomer på mentale helbredsproblemer ikke observeres objektivt, men skal beskrives af patienten selv, er diagnose og behandling i højere grad afhængig af den praktiserende læges faglige vurdering. Dette gælder især, når lægen vælger at behandle patientens psykiske lidelse med medicin fremfor terapi, da patienten da ikke får den ekstra specialist-vurdering, der ligger i henvisningen til psykolog eller psykiater.

Dokumenterer stor variation
Det er nyt, at forskere undersøger forskellen fra lægepraksis til lægepraksis i behandlingen af mentale helbredsproblemer i hele befolkningen.

Det er også nyt, at forskerne med detaljerede data kan vise, hvordan patienter med samme alder, køn og uddannelsesniveau, samme type kroniske sygdomme – og også med sammenlignelige typer mentale helbredsproblemer – modtager forskellig behandling alt efter hvilken praktiserende læge, de har.

Forskernes data dokumenterer store variationer i både brugen af psykiatrisk behandling selvom det danske sundhedssystem er offentligt finansieret og i udgangspunktet burde tilbyde sammenlignelige patienter med mentale helbredsproblemer ensartede behandlingsforløb.

FAKTA om forskningsstudiet Sources of Variation in Mental Healthcare Utilization∗

Forfattere:

Astrid Sophie Fugleholm, ph.d.i økonomi, og fuldmægtig i De Økonomiske Råds sekretariat

Jessica Laird, seniorforsker, Mathematica, USA (non-profit forskningsorganisation)

Torben Heien Nielsen, professor i økonomi, Københavns Universitet

·       Studiet anvender data fra sundhedsdatastyrelsen i perioden1995–2019 (begge år inkl.)

·       Der er anvendt patientdata for voksne mellem 18-80 år

Forskelle i brugen af psykofarmaka i perioden 1995-2019 med og uden kortlægning af praktiserende lægers ”behandlingsstil”

Forskelle i brugen af psykolog eller psykiater i perioden 1995-2019 med og uden kortlægning af praktiserende lægers ”behandlingsstil”