Hvem her kender ikke Heckman-kurven? Kurven, der er udviklet af nobelprismodtager i økonomi, James Heckman, og som beskriver hvordan afkastet af en social indsats afhænger af, hvornår i livsforløbet indsatsen bliver givet – dvs. hvornår investeringen bliver foretaget. Kurven viser entydigt, at en investering foretaget tidligt i livet giver et langt større afkast end en investering foretaget senere i livet, og det er et budskab, der har ført til både et videnskabeligt, men også politisk fokus på tidlig indsats, førskoleårene, og de første 1000 dage i livet. Dette fokus er især rettet mod børn, som af den ene eller den anden grund har dårlige forudsætninger tidligt i livet – fx fordi de vokser op under særligt vanskelige kår, på grund af forældrenes manglende ressourcer eller på grund af omsorgssvigt – men det indgår også i et vist omfang i vores generelle forståelse af, hvornår alle børn har brug for særlig opmærksomhed.

Den anden side af dette budskab er, at konsekvenserne af negative påvirkninger – eller negative investeringer, om man vil – tidligt i livet kan være mere alvorlige og varige, end negative påvirkninger, der optræder senere i livet. Denne side af budskabet dyrkes ikke eksplicit af James Heckman, men findes og understøttes mange andre steder i den videnskabelige litteratur. Her viser forskning, at børn, der har været udsat for negative påvirkninger i form af fx omsorgssvigt i løbet af de første 1000 dage har en større risiko for at klare sig dårligt i skolen, blive overvægtige, blive afhængige af narkotika, og at komme til at lide af forskellige problemer relateret til deres mentale helbred.

Det klare og entydige budskab fra Heckman-kurven risikerer dog at drukne et andet vigtigt budskab, som er forsøgt promoveret i de senere år, både i forskerkredse og af UNICEF. Dette budskab er, at positive og negative påvirkninger også er særligt vigtige i teenageårene, og af samme årsag som at disse påvirkninger betyder noget i livets første år.