Hovedkonklusioner:

• Under halvdelen af virksomheder med mere end 35 ansatte har etableret et samarbejdsudvalg, som medarbejderne ellers har krav på.

• I 65 procent af de virksomheder, der er omfattet af reglerne om valg af tillidsrepræsentanter, er der tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen

• Den mindst udbredte form for medarbejderinddragelse er de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. I 20 procent af de virksomheder, der er omfattet af lovgivningen, har medarbejdere valgt repræsentanter til bestyrelsen.

• Medarbejdernes medbestemmelse halter især i brancher som detailhandel, serviceerhverv, kommunikation og administrative tjenesteydelser, som fx. ejendomsservice eller rejsebureauer.

I virksomheder med mere end 35 ansatte har medarbejderne krav på (hvis de selv efterspørger det), at der bliver etableret et samarbejdsudvalg, som kan være en vej til dialog mellem medarbejdere og ledelse. Alligevel findes et sådant samarbejdsudvalg i 2024 i under halvdelen af de private virksomheder, som er omfattet af lovgivningen.

Tilsvarende bliver heller ikke medarbejderes ret til at organisere sig og vælge tillidsrepræsentanter og medlemmer til virksomhedens bestyrelse udnyttet fuldt ud i de virksomheder, som er omfattet af reglerne om den type medarbejderrepræsentation.

Det er påfaldende, da det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved den såkaldte flexicurity model, hvor arbejdsgivere har gode muligheder for at ansætte og afskedige ansatte, mens de ansatte til gengæld via bl.a. dagpengesystemet har et basalt økonomisk sikkerhedsnet i tilfælde af, at de bliver afskediget. Flexicurity-model sikrer stor mobilitet på det danske arbejdsmarked, hvor tillid og samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejdstager en vigtig komponent for modellens succes.

Og netop denne tillid og samarbejde kan bl.a. skabes via de ordninger, der sikrer medarbejderne indsigt og medbestemmelse i virksomhedens drift: Retten til at vælge tillidsrepræsentanter blandt medarbejdere i samme fagforbund, retten til at oprette et samarbejdsudvalg og retten til at få en eller flere medarbejderrepræsentanter valgt til virksomhedens bestyrelse.

Med tillidsrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter i virksomhedens bestyrelse og samarbejdsudvalg har medarbejderne ret til information om virksomhedens økonomi og beskæftigelsesudsigter. De har også mulighed for at blive hørt i spørgsmål om personalepolitik, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling.

Derfor har forskere fra CBS i København, Goethe Universitet i Frankfurt og ROCKWOOL Fonden i samarbejde med Danmarks Statistik kortlagt, hvor udbredt samarbejdsudvalg er, og hvordan det i øvrigt ser ud med medarbejdernes indflydelse i danske virksomheder. Det er første gang, nogen undersøger dette på det danske arbejdsmarked. 8.300 danske aktieselskaber indgik i undersøgelsen.

Kun samarbejdsudvalg i halvdelen af virksomhederne omfattet af lovgivningen

I den nye analyse dokumenterer forskerne, at kun ca. 49% af danske virksomheder, hvor de ansatte har krav på det, har fået oprettet et samarbejdsudvalg.

Kun i 65% af de virksomheder, der er omfattet af reglerne om medarbejdernes ret til at vælge tillidsrepræsentanter for de enkelte fagforbund, er der valgt mindst en tillidsrepræsentant.

Og kun i 20% af aktie- og anpartsselskaber med mindst 35 ansatte i gennemsnit over de seneste tre år, har medarbejdere i virksomheden valgt medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen, skønt medarbejderne ifølge medarbejderrepræsentationsloven har ret til dette.

Forskernes kortlægning viser også, at de forskellige ordninger, der giver medarbejderne mulighed for medbestemmelse, i høj grad følges ad: I en virksomhed, hvor der er oprettet et samarbejdsudvalg, er det 7,4 gange mere sandsynligt, at medarbejderne også vælger medlemmer til bestyrelsen.

Samarbejdsudvalg sjældne i detailhandel, serviceerhverv og kommunikationsbranchen

Tallene for medarbejderrepræsentation dækker over store forskelle mellem brancher. Mens fx samarbejdsudvalg er relativt udbredte i fremstillingsindustrien og i den finansielle sektor, er der meget længere mellem virksomheder med samarbejdsudvalg i detailhandel, serviceerhverv og i kommunikationsbranchen.

Og det til trods for, at medarbejderne her har de samme rettigheder som i andre brancher til at oprette samarbejdsudvalg, vælge bestyrelsesmedlemmer blandt medarbejderne og have fagforeningsrepræsentation.

I nogle dele af disse brancher har under 30 procent af virksomhederne oprettet et samarbejdsudvalg.

Tusinder går glip af retten til at blive hørt

Det er aldrig tidligere kortlagt, hvor udbredte samarbejdsudvalg er blandt private virksomheder i Danmark.

Den lave repræsentation kan betyde, at mange tusind ansatte i Danmark risikerer at gå glip af retten til at få information om væsentlige beslutninger i virksomheden, og til at blive hørt, før ledelsen gennemfører forandringer, der kan have betydning for de ansattes job.

Samarbejdsnævnet, som blev nedsat i 1947 med den første samarbejdsaftale (mellem arbejdsgiverne i DA og ansatte repræsenteret i LO), har blandt andet til formål at rådgive om samarbejde i virksomhederne. Men nævnet peger selv på, at mange ansatte ikke kender til deres rettigheder og muligheder i henhold til Samarbejdsaftalen.

Manglende viden om muligheder

At under halvdelen af virksomhederne omfattet af lovgivningen har etableret et samarbejdsudvalg skyldes altså ikke nødvendigvis kun, at de ansatte ikke gør brug af retten til at oprette et, men måske også at de mangler viden om, at retten overhovedet findes.

Fakta om analysen Co-determination institutions.

• I slutningen af 2024 gennemførte forskere fra CBS i København, Goethe Universitet i Frankfurt og ROCKWOOL Fonden i samarbejde med Danmarks Statistik en spørgeundersøgelse blandt danske aktieselskaber.

• 8.300 aktieselskaber i Danmark, der hver har haft mindst 20 ansatte i de seneste 12 måneder, blev inviteret til at deltage. Heraf svarede 40,7 procent (3.385 virksomheder), hvilket svarer til ca. 34,6 procent af alle danske aktieselskaber med 20 eller flere ansatte i 2024.

• I undersøgelsen besvarede virksomhederne spørgsmål om de har oprettet samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg, og om medarbejderne har valgt tillidsrepræsentanter. Der blev også indsamlet oplysninger om samarbejdsklimaet og om de sager, der specifikt behandles i samarbejdsudvalgene

• Ved at kombinere undersøgelsen med eksisterende administrative registre, er der for første gang skabt et omfattende datasæt, der giver et komplet overblik over medarbejderes formelle medbestemmelse i danske virksomheder.

• Analysen er finansieret af ROCKWOOL Fonden.

Læs hele analysen på ROCKWOOL Fonden Berlins hjemmeside: Co-determination institutions: deeply rooted in many Danish firms, but others lacking formal employee involvement

FAKTA om medarbejdermedbestemmelse

Retten til at vælge en tillidsrepræsentant

Stammer fra den såkaldte Hovedaftale (også kaldet “Septemberforliget”) som oprindeligt blev indgået i 1899 mellem Arbejdernes Faglige Landsorganisation (nu FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Her fik arbejdsgiverne ledelsesretten, og fagbevægelsen fik anerkendt retten til at organisere sig og indgå overenskomster. Hovedaftalen er siden blevet revideret flere gange, og den seneste udgave mellem FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) og DA er stadig gældende og bruges som fundament for mange overenskomster.

Retten til at vælge medarbejderrepræsentanter til virksomhedens bestyrelse

Ifølge Selskabsloven § 140 og Lov om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber (også kaldet medarbejderrepræsentationsloven) har medarbejdere i virksomheder med mindst 35 ansatte i gennemsnit over de seneste 3 år ret til at vælge medarbejderrepræsentanter til virksomhedens bestyrelse. Medarbejderne kan kræve repræsentation i bestyrelsen, svarende til halvdelen af de generalforsamlingsvalgte medlemmer (dog altid mindst 2).

Retten til at oprette samarbejdsudvalg

Retten til at etablere et samarbejdsudvalg virksomheder af en vis størrelse, stammer fra en aftale mellem LO og DA i 1947. I dag – knap 80 år senere – er samarbejdsudvalg stadig et redskab, der kan være med til at sikre medarbejderne indsigt og demokratisk medindflydelse på danske arbejdspladser.