Industrirobotter giver færre arbejdsskader, men mere stress på arbejdspladsen

Vidensoverblik

September 2024

Eksternt bedømt

Antallet af industrirobotter i danske fremstillingsvirksomheder er steget støt siden årtusindeskiftet. Robotvirksomhederne har reduceret omfanget af arbejdsskader, særligt for ansatte i fysisk krævende jobs. Til gengæld stiger antallet af hospitalsindlæggelser med diagnoser for stress, depression og udbrændthed.

Download vidensoverblik

Robotterne har gjort deres indtog på arbejdsmarkedet, og det er velkendt, at det øger risikoen for arbejdsløshed for visse grupper af ansatte. Det ses også ved en faldende lønkvote – dvs. andelen af virksomhedens værdiskabelse, der går til medarbejderne – men robotterne skaber også gevinster i form af højere produktivitet, omsætning og løn for flere typer ansatte.

Der har imidlertid manglet viden om, hvorvidt automatisering også påvirker de ansattes sundhed, fx ved at robotterne overtager de risikofyldte jobs og dermed reducerer antallet af arbejdsskader. Det er også muligt, at robotterne giver anledning til at omorganisere arbejdsgangene i virksomhederne, så nogle ansatte får nye arbejdsopgaver, og det kan føre til stress og forringet mentalt helbred.

Nu viser et nyt studie, at ansatte i virksomheder, der installerer industrirobotter, oplever en tydelig ændring i sundhedstilstanden de efterfølgende år. Studiet er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Københavns Universitet og University of Chicago, med støtte fra ROCKWOOL Fonden.

Antallet af industrirobotter er vokset støt siden årtusindeskiftet

Studiet tager udgangspunkt i en lille gruppe store fremstillingsvirksomheder i Danmark, der har købt og installeret industrirobotter siden årtusindeskiftet. Figur 1 viser, at omfanget af industrirobotter målt ved udgif-terne til investeringerne er steget støt siden årtusindeskiftet. De akkumulerede robotinvesteringer er således steget til ca. en kvart milliard kr. i 2015.

Færre arbejdsskader

Studiet følger de personer, der var ansat i disse robotvirksomheder i 2000. Personerne følges frem til 2017, uanset om de efterfølgende forlod virksomheden eller ej. De ansatte i disse robotvirksomheder udgjorde i 2000 ca. 16 pct. af arbejdsstyrken i fremstillingssektoren.

Studiet viser, at omfanget af arbejdsskader falder i perioden blandt disse medarbejdere, sammenlignet med samme type medarbejdere i virksomheder, der ikke har investeret i robotter. For hver million kr., en virksomhed investerer i industrirobotter, er der således 1,3 færre arbejdsskader pr. 1000 medarbejdere, når vi når frem til 2017 (jf. venstre panel i figur 2).

Blandt medarbejdere, der udfører fysisk krævende jobs, er der en yderligere reduktion (jf. højre panel i figur 2), svarende til ca. 1,1 færre arbejdsskader pr 1000 medarbejdere i 2017. Når man tager højde for, hvor meget den gennemsnitlige robotvirksomhed investerede i industrirobotter i perioden, svarer det til et fald i arbejdsskade-risikoen for medarbejdere med fysisk krævende jobs på 6,7 procent.

Stigning i stress, depression og udbrændthed

Når der installeres en industrirobot, vil det typisk betyde, at robotten overtager nogle arbejdsopgaver og samtidig skaber andre arbejdsopgaver, fx i forbindelse med vedligeholdelse af robotterne. Robotinvesteringer-ne vil ofte også medføre, at den samlede omsætning og beskæftigelse stiger i virksomhederne. Robotterne kan således skabe en større omorganisering på arbejdspladserne, og det kan betyde, at de ansatte bliver stressede.

Studiet finder belæg for denne sammenhæng og viser, at omfanget af hospitalsindlæggelser med diagnoser for stress, depression og udbrændthed blandt robotvirksomhedernes ansatte er væsentlig højere i 2017 end for ansatte i sammenlignelige virksomheder: Mens 10 ud af 1000 ansatte i den gennemsnitlige virksomhed oplevede at få en af disse diagnoser mellem 2000 og 2017, gælder det næsten 13 ud af 1000 medarbejdere i virksomheder, der har investeret i industrirobotter. Det svarer til en forskel på 28 pct. – men det er vigtigt at bemærke, at det fortsat er en meget lille andel af medarbejderne, der ram-mes af stress, depression og udbrændthed i så alvorlig grad, at de får en diagnose.

Stigningen i diagnoser er ikke mere udbredt blandt ansatte med fysisk krævende jobs, men er i højere grad en generel sammenhæng for alle ansatte i virksomheden. Det peger på, at omorganiseringen ikke kun går ud over det mentale helbred for de ansatte, hvis arbejde ændres mest af industrirobotterne, men at det rammer mere bredt.

Om studiet

Studiet bruger registerdata fra Danmarks Statistik fra 1995 til 2017, hvor information om virksomheders import af industrirobotter kobles med detaljerede data om deres ansatte. Data for robotter kommer fra Udenrigshandelsstatistikken, hvor virksomhedernes import af industrirobotter indgår. En industriro-bot er defineret som en ”automatisk styret, reprogrammérbar, bredt anvendelig maskine, der kan bevæge sig i tre eller flere akser.”, jf. Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO).

Informationerne kobles til registerdata for virksomheders omsætning og beskæftigelse samt registerdata for medarbej-deres arbejdsskader, hospitalsindlæggelser og øvrige karak-teristika såsom køn, alder, uddannelse og stillingsbetegnelse. Stillingsbetegnelsen benyttes til definere fysisk krævende jobs ud fra job karakteristika i ”the Occupational Information Network” (O*NET).

Oplysninger om arbejdsskader kommer fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Datasættet fra AES indeholder oplys-ninger om alle rapporterede arbejdsskadesager samt øvrige detaljerede oplysninger om skaderne inklusive eventuelle erstatninger. Analysen omfatter alle rapporterede arbejdsulykker i perioden 1995-2017.

Oplysninger om hospitalsindlæggelser kommer fra Landspatientregisteret, hvor ICD-10 diagnoserne bruges til at definere indlæggelser med stress, depression og udbrændthed (ICD-10 koderne F32, F43, Z56 og Z730-Z733).