1. Introduktion

Præsident Trump har givet udtryk for, at han vil begrænse den konkurrence, som amerikanske virksomheder står overfor, ved at indføre told på import fra Kina og EU. Og i forbindelse med diskussionen om Grønland har han også nævnt, at Danmark kan blive pålagt høje toldsatser. Hvordan de lande, der bliver pålagt toldsatser, bliver påvirket, vil naturligvis afhænge af, hvor mange varer, der pålægges told, og hvor høje toldsatserne bliver. Der er for tiden også forskellige bud på, hvad konsekvenserne af disse toldsatser vil blive (se fx Kraka, 2024).

I denne analyse er tilgangen en anden, idet vi ikke analyserer effekterne af konkrete toldsatser, men i stedet opgør, hvor meget beskæftigelse og BNP, der umiddelbart er på spil i handelsrelationen med USA. Med umiddelbart menes, hvor meget beskæftigelsen og BNP vil blive påvirket, hvis den amerikanske import fra Danmark helt falder bort – men uden eller inden, der kan ske tilpasninger i fx dansk eksport til andre markeder. Man kan også sige, at vi betragter impulseffekten, hvis hele den amerikanske import fra Danmark faldt bort. Dette giver en indikation af, hvor stor en del af den økonomiske aktivitet i Danmark, som er rettet mod eksport til USA. Det er sandsynligvis et overkantsskøn for påvirkningen af dansk økonomi, hvis eksporten til USA mindskes grundet højere toldsatser. Der er således flere mulige årsager til, at den faktiske effekt må forventes at være mindre. Dels er det selvfølgelig ikke al eksport til USA, som vil forsvinde. Dels vil den arbejdskraft, som producerer eksport til USA, på sigt finde beskæftigelse i andre dele af den danske økonomi.

I analysen indgår både økonomisk aktivitet, som er direkte involveret i eksport fra Danmark til USA og aktiviteter, som er indirekte involveret gennem internationale værdikæder. Et eksempel på sidstnævnte er en dansk leverandør af maskindele til en tysk fabrik, som samler delene til en bil og eksporterer den til USA. For at få sådanne indirekte forbindelser med anvendes internationale input-output tabeller, som angiver værdien af leverancer af varer og tjenester mellem forskellige brancher i Danmark og i andre lande.^[1]

Analysen viser, at mellem 4-7 pct. af dansk BNP er knyttet til eksport til USA. Tallet afhænger især af, om man indregner danske virksomheders produktion af varer i andre lande, som sælges til USA uden at krydse den danske grænse. Hvis denne type af eksport medregnes, er tallet tættere på 7 pct., hvis den ikke gør, er vi tættere på 4 pct. Med andre ord er påvirkningen på dansk økonomi afhængig af, om eventuelle handelsrestriktioner vil påvirke danske virksomheders produktion i andre lande og videresalg herfra til USA. Andelen af beskæftigelsen, der er knyttet til eksport til USA, er lidt lavere, hvilket afspejler en høj produktivitet i de erhverv, som eksporterer til USA.

2. Metode og data

Vi baserer meget af analysen på internationale input-output-tabeller (IIO-tabeller). I input-output-tabeller kan produktion fra en branche overordnet set anvendes til to formål: endelig anvendelse eller input i andre brancher som såkaldte mellemvarer. Endelig anvendelse kan enten være privat forbrug, offentligt forbrug eller investeringer.^[2]

Input-output tabellerne angiver hvor meget produktionsværdi, der importeres til enten endelig anvendelse eller mellemvarer fra brancher i andre lande – f.eks. hvor meget USA importerer fra medicinalbranchen i Danmark. Tabellerne angiver derimod ikke, hvor stor en del af beskæftigelsen eller værditilvæksten i branchen, som er knyttet til denne import. Dette beregnes approksimativt under antagelse af, at den del af produktionen, der eksporteres fra en branche til et givent land, giver anledning til samme værditilvækst og beskæftigelse pr. kr. produktionsværdi, som den øvrige produktion i branchen, jf. også appendikset.

I analysen beregnes for det første hvor meget værditilvækst og beskæftigelse, der er forbundet med direkte eksport fra brancher i Danmark til USA, inklusiv input fra danske brancher, som ikke selv er involveret i eksport (fx advokater og revision). Derudover beregnes beskæftigelse og værditilvækst knyttet til indirekte internationale produktionsrelationer. Her tages hensyn til dansk produktion af mellemvarer og -tjenester, som indgår i produktionen af eksport til USA fra andre lande. Det kan f.eks. være eksport af komponenter til den tyske bilindustri, som bliver ramt indirekte, hvis USA pålægger handelsrestriktioner på import af biler fra Europa. I de indirekte effekter indgår al dansk produktion, som indgår i en værdikæde, der på et tidspunkt ender i USA – med andre ord indregnes det danske bidrag, uanset om det er i første eller syvende led i værdikæden. Appendiks beskriver de nærmere antagelser bag beregningerne.

I det følgende anvendes først og fremmest OECD-data. Hovedkilden er de internationale input-output tabeller (se Input-Output Tables | OECD), der indeholder information om produktion til endelig anvendelse og til mellemvarer opdelt på 45 brancher. En anden vigtig kilde er ”Trade in employment” eller TiM-databasen (se Trade in employment | OECD). I TiM findes opgørelse af beskæftigelse opgjort på brancher svarende til brancherne i IIO-tabellerne. Disse databaser har desværre kun data frem til 2020. For at opdatere analysen frem til 2024, er der suppleret med data fra Statistikbanken, Danmarks Statistik.

3. Hvor meget økonomisk aktivitet i Danmark er knyttet til eksport til USA?

Den påvirkning, der kommer fra ændret handelspolitik i USA, vil naturligvis afhænge af mange forhold, og i særdeleshed hvor stor en andel af importen, der begrænses. I det følgende vil vi lidt ekstremt antage, at USA helt stopper importen fra Danmark og EU, og vi vil se på, hvad det betyder for BNP og beskæftigelse. Dette giver en indikation af omfanget af økonomisk aktivitet i Danmark, som er knyttet til eksport til USA.

Vi vil se på to typer af effekter. For det første hvad bliver konsekvenserne i Danmark, hvis USA isoleret set stopper importen kun fra Danmark. Og som diskuteret ovenfor, vil vi for det andet se på konsekvenserne, når der tages hensyn til den påvirkning, der er gennem underleverandører til virksomheder i andre lande, som eksporterer til USA, hvis USA også stopper importen fra andre lande. Først vises resultaterne for 2020, som er det seneste år, hvor input-output data findes. Dernæst fremskrives disse resultater til 2024 ved brug af aggregerede tal for eksporten.

At der analyseres på konsekvenserne af helt at stoppe eksporten til USA, er naturligvis ret ekstremt, men det er en illustration af, hvor meget der reelt er på spil. Det er her også vigtigt at understrege, at effekterne skal fortolkes som de umiddelbare effekter – eller impulseffekterne. Desuden skal effekterne ses som relative i forhold til den faktiske situation i det år, der analyseres på. Hvis USA stopper importen, vil der naturligvis opstå dynamiske effekter, hvor fx danske virksomheder vil omlægge en del af den eksport, de havde til USA til andre lande. Det peger umiddelbart i retning af, at effekterne på længere sigt bliver mindre end impulseffekterne. Det kan dog heller ikke udelukkes, at effekterne kan blive større i en periode, hvis den ændrede adfærd fra USA starter en global makroøkonomisk krise.

BNP

Figur 1 illustrerer, at under 4 pct. af dansk BNP, er knyttet til eksport til USA i 2020. Det ses, at resultaterne ikke påvirkes meget af, om der kun ses på direkte eksport fra Danmark, eller om der også indregnes indirekte eksport igennem andre landes eksport til USA. Der er heller ikke stor forskel på, om der udelukkende ses på indirekte eksport gennem andre EU-lande, eller om der også indregnes indirekte eksport gennem lande udenfor EU.^[3] Med andre ord er den direkte eksport til USA langt vigtigere end den indirekte.

Figur 1 indeholder tal for 2020, da input-output data ikke foreligger senere. I det følgende anvendes tal for Danmarks samlede eksport til USA til at fremskrive resultaterne til 2024. Eftersom langt størstedelen af den økonomiske aktivitet er knyttet til direkte eksport til USA, anvendes udviklingen i den aggregerede eksport til fremskrivningen.

Den direkte eksport til USA som andel af BNP er steget betragteligt siden 2020, jf. Figur 2. Udviklingen er i høj grad drevet af en stigning i eksporten af varer, der ikke krydser den danske grænse og til dels en stigning i eksporten af tjenester. Eksporten af traditionel varehandel som andel af BNP er faldet.

Eksporten af varer, der ikke krydser den danske grænse, består typisk af varer, som en dansk virksomhed får produceret i USA eller et andet land og derefter sælger til USA. Den danske virksomhed ejer varerne, hvorfor salget af disse indgår som eksport i betalingsbalancen og bidrager til dansk BNP, jf. Danmarks Statistik (2021) og De Økonomiske Råd (2024). Det er uklart, i hvor høj grad denne type af eksport bliver påvirket af handelsrestriktioner. I det omfang, at salget af varer, der ikke krydser den danske grænse, stammer fra produktion i USA, vil denne type af eksport typisk være mindre sårbar over for amerikanske handelsrestriktioner såsom told.^[4] Hvis eksporten stammer fra produktion i andre lande (f.eks. Mexico), som derefter transporteres til USA, vil den være sårbar overfor amerikanske handelsrestriktioner på varer fra det pågældende produktionsland.

Eftersom eksport, der ikke krydser den danske grænse, kan være mindre sårbar overfor handelsrestriktioner, foretages i det følgende to forskellige fremskrivninger: Én baseret på forøgelsen i den samlede eksport som andel af BNP og én baseret på forøgelsen i eksportandelen hvor varer, der ikke krydser den danske grænse, er fraregnet.^[5] Dette giver et over- og et underkantsskønt for, hvor stor en del af den danske økonomi, der bliver påvirket af handelshindringer for eksporten til USA. I begge tilfælde dækker beregningen over både de direkte og indirekte effekter gennem alle andre lande i verden.

Figur 3 viser, at 6,5 pct. af BNP i 2024 er afhængig af eksport til USA, hvis alt eksport indregnes, mens det samme tal er 4,2 pct., hvis man ikke medregner stigningen i eksport af varer, der ikke krydser dansk grænse. Dette illustrerer, at den danske økonomis eksponering overfor USA i høj grad afhænger af, hvordan eventuelle handelsrestriktioner vil påvirke handelen med varer, der ikke flyttes fysisk fra Danmark til USA.

Beskæftigelse

I de foregående figurer er beregnet hvor stor en andel af BNP, der går til eksport til USA. I figur 4 er foretaget tilsvarende beregninger for beskæftigelsen. Det ses, at beskæftigelsesandelene er omtrent 2 pct.point mindre end BNP-andelene, hvilket skyldes, at der er en relativ høj værditilvækst knyttet til de beskæftigede i brancher, der eksporterer til USA.

4. Hvordan påvirkes EU og Kina?

For at vurdere, om Danmark er speciel udsat i forhold til amerikanske handelsrestriktioner, kan man sammenligne med hvordan EU som helhed og Kina kunne blive påvirket af et stop for eksport til USA. I det følgende undersøges derfor, hvor stor en del af den økonomiske aktivitet i EU og Kina, der afhænger af eksport til USA. Dette gøres ved at bruge samme metode, som blev brugt for Danmark ovenfor. Med andre ord undersøger vi den umiddelbare effekt af at lukke ned for al eksporten til USA (den direkte og den indirekte gennem andre lande) fra hver af de pågældende områder. I figuren inkluderes Danmark som sammenligningsgrundlag.

Andelen af BNP, som afhænger af eksport til USA, var 3,8 pct. i EU og 4,2 pct. i Kina i 2020. Det er lidt højere tal end Danmark, men i samme niveau. Hvis de seneste års stigning i Danmarks eksport til USA tages i betragtning (inklusiv eksporten af varer, der ikke krydser dansk grænse), er den danske andel større, end Kinas og EU’s i 2020. Under alle omstændigheder er konklusionen altså, at EU’s og Kinas eksponering overfor forstyrrelser af eksporten til USA ikke er markant forskellig fra Danmarks.

Andelen for EU er lavere end andelen for Kina, hvilket dels kan tilskrives EU’s diversificerede handelsrelationer med andre globale markeder. EU’s økonomiske integration og interne marked reducerer desuden afhængigheden af USA som handelspartner.

5. Konklusion

I denne analyse opgøres, hvor stor en del af den økonomiske aktivitet i Danmark, der er knyttet til eksport af varer og tjenester til USA. Beregningerne viser, hvor stor en del af den økonomiske aktivitet i Danmark, der umiddelbart ville forsvinde, hvis eksporten til USA blev lukket ned. Den faktiske effekt på økonomien er sandsynligvis lavere. Dels fordi handelsrestriktioner næppe vil medføre et total bortfald af eksport til USA. Dels fordi de personer, som måtte miste deres job pga. lavere eksport til USA, med tiden må forventes at finde anden beskæftigelse. I analysen ses ikke på påvirkninger af dansk økonomi fra en eventuel global lavkonjunktur, som vil ramme andre dele af økonomien end dem, som eksporterer til USA. Ligeledes ses bort fra effekter på dansk import, som kan opstå, hvis der indtræffer en handelskrig.

Analysen viser, at eksport til USA har betydning for et sted mellem 4-7 pct. af dansk BNP. Andelen afhænger især af, om man indregner eksport af varer, som er produceret i udlandet og ikke krydser den danske grænse. Hvis disse varer ikke medregnes, er det 4,2 af BNP, der er knyttet til eksport til USA, hvis de medregnes, er tallet 6,4 pct. Økonomien er altså noget mindre sårbar overfor told og andre amerikanske handelsrestriktioner, hvis danske virksomheder formår at opretholde deres produktion i udlandet. Andelen af beskæftigelsen, der afhænger af eksport til USA, er lavere end andelen af BNP. Dette skyldes, at brancherne med meget eksport til USA er relativt produktive og dermed har en høj værditilvækst pr. beskæftiget.

I analysen medregnes både den direkte eksport fra danske virksomheder og den indirekte eksport gennem leverancer af mellemvarer og -tjenester til andre brancher i Danmark og udlandet, der eksporterer til USA. Den indirekte eksport gennem globale værdikæder viser sig imidlertid at være af begrænset betydning for dansk økonomi. Det kan bl.a. skyldes, at dansk vareeksport i høj grad består af færdigvarer frem for mellemvarer.

Appendiks: Metode og antagelser

Beregning af betydning for BNP og beskæftigelse

Omfanget af økonomiske aktivitet (BNP eller beskæftigelse), som afhænger af eksport til USA, approksimeres ved:

Her er y enten beskæftigelse eller værditilvækst, fodtegn b angiver branche, p angiver produktionsværdi og pb,USA er branche b’s eksport til USA.

I analysen indgår de dele af økonomien, som enten direkte eller indirekte er knyttet til eksport til USA. Noget af eksporten består af færdigvarer, som forbruges i USA, mens andre dele består af mellemvarer, som indgår i den amerikanske produktion. Hvad angår produktionen til eksport af mellemvarer, så kræver det nogle ekstra antagelser for at anslå størrelsen af denne. Det skyldes, at det er nødvendigt at tage stilling til, hvad der sker med værdikæden i efterfølgende led, hvis den hugges over fra Danmark til USA. Hvis Danmark eksempelvis eksporterer skruer til maskinindustrien i USA, skal man tage stilling til, hvordan produktionen i den amerikanske maskinindustri påvirkes, hvilket kan få betydning for Danmark, da nogle af maskinerne kan eksporteres tilbage til den danske maskinindustri. Dette problem har man ikke i tilfældet med eksport af færdigvarer til USA, da værdikæden i givet tilfælde stopper i USA og der ikke er nogen efterfølgende led. I tilfældet med eksport af mellemvarer til USA antager vi simplificerende, at det er muligt at erstatte den manglende import fra Danmark 1:1 med en amerikansk mellemvare, som produceres i USA. Det svarer til at antage, at værdikæden ikke påvirkes i leddene efter USA.

Noter:

1) Analysen er beslægtet med Dansk Industri (2024), som anvender en dansk input-output tabel til at opgøre hvor mange jobs, der afhænger af eksport til forskellige lande. Forskellen er, at nærværende analyse også opgør hvor meget BNP, der afhænger af eksport, og desuden baserer sig på internationale intput-output tabeller, hvilket gør det muligt at opgøre indirekte effekter gennem internationale værdikæder.

2) En gennemgang af input-output-tabellerne og de muligheder, de giver anledning til, findes fx i Jones m.fl., 2013.

3) Med eksport gennem EU-lande menes her eksport, som passerer et EU-land umiddelbart før, det rammer USA, da det er denne type eksport, som vil blive ramt af en amerikansk told på EU. EU er defineret som de nuværende 27 medlemmer (Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland og Sverige), samt Norge.

4) Danske virksomheder har en del aktivitet i datterselskaber i USA, jf. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank (2025), hvilket indikerer, at der er produktion i USA, som sker på foranledning af danske virksomheder. Det er imidlertid ikke muligt at sige, præcis hvor meget af denne produktion, der registreres som eksport af varer, der ikke krydser den danske grænse. Det er også muligt, at den amerikanske produktion afhænger af importerede varer fra tredjelande, som kan blive påvirket af told, og derigennem påvirke den danske eksport af varer, der ikke krydser den danske grænse.

5) I princippet kunne man også beregne to tal for 2020: Ét med og ét uden eksport, der ikke krydser Danmarks grænse. Når vi ikke gør dette, skyldes det, at det er uklart, i hvor høj grad denne type af eksport overhovedet indgår i OECD’s input-output tabeller, som er grundlaget for beregningen for 2020. Godt nok baserer OECD’s data sig på de danske input-output tabeller, som indeholder denne type af eksport. Men OECD foretager flere justeringer og afstemninger af tabellerne, som kan betyde, at denne type af eksport ikke medregnes fuldt ud. I 2020 udgjorde varer, der ikke krydser dansk grænse, 24 pct. af den samlede eksport til USA. Dette giver altså anledning til nogen usikkerhed omkring tallene for 2020 og dermed også fremskrivningen til 2024.