I forhold til den første diskussion peger evidensen klart i retning af, at en strammere indvandringspolitik giver færre indvandrere. Det fremgår bl.a. af en undersøgelse, som ROCKWOOL Fonden fremlagde i 2016 (Hvad bestemmer antallet af asylansøgere til Danmark og resten af Europa?). Det vi har opponeret mod i den seneste debat er således ikke om, hvorvidt en stram indvandringspolitik – herunder de lavere velfærdsydelser som et element – har givet anledning til mindre indvandring – det peger evidensen klart i retning af, at det har. Det vi har opponeret imod er, at der er et studie, der giver indtryk af at have fundet et validt estimat for, hvor mange færre indvandrere de lavere velfærdsydelser konkret har ført til. Det at angive et sådan antal mener vi fortsat ikke, at der er evidens for.

I forhold til den anden diskussion er ROCKWOOL Fonden ad flere omgange kommet med estimater for, hvor meget beskæftigelsen af de nyankomne påvirkes af de lavere ydelser, og senest i studiet: Lowering Welfare Benefits: Intended and Unintended Consequences for Migrants and their Families. I den del af dette studie, der ser på beskæftigelseseffekter, vises det, at der er en markant effekt på beskæftigelsen i de første år i Danmark af, at de nyankomne fik starthjælp frem for kontanthjælp. Til gengæld bliver betydningen af at være på starthjælp frem for kontanthjælp mindre som tiden går for de konkrete grupper, der analyseres på. Efter 5-6 år er der næsten ingen positiv beskæftigelseseffekt – og efter 9-10 år er der slet ingen forskel. I analysen følges to konkrete grupper over tid – en gruppe på starthjælp og en gruppe på kontanthjælp – og det er forskellene mellem disse konkrete to grupper, der mindskes over tid.