1. Introduktion

Der er udbrudt en handelskrig mellem USA og en række andre lande, og ikke mindst EU. Der er selvfølgelig mange faktorer, der bliver afgørende for, hvordan forløbet af handelskrigen bliver, men en faktor, der kan spille en vigtig rolle er, hvor meget BNP og beskæftigelse der er knyttet til handelen mellem de involverede parter. Økonomiens afhængighed af international handel kan nemlig være afgørende for de forskellige landes strategiske styrkeforhold i en handelskrig. Beskæftigelsen kan være vigtig for vælgertilslutningen, fordi de fleste familiers indkomstgrundlag er arbejdsindkomst. Hvis der er meget beskæftigelse knyttet til eksport indikerer det, at mange familier vil blive ramt af en eksportnedgang, hvilket kan betyde arbejdsløshed i en periode og muligvis ringere løn på sigt. I denne note vil vi opgøre, hvor meget beskæftigelse og BNP, der er knyttet til USA’s handel med EU og Kina. Analysen er en opfølgning på Kaarsen, Larsen og Skaksen (2025).

Konklusionen på denne note er, at USA’s økonomi er mindre knyttet til eksport til EU og Kina, end EU og Kinas økonomi er knyttet til eksport til USA.

I afsnit 2 vil vi kort introducere metode og data, og i afsnit 3 følger beregningerne af beskæftigelse og værditilvækst knyttet til handel mellem EU, USA og Kina.

2. Metode og data

Ligesom i Kaarsen m.fl. (2025) baseres analysen på internationale input-output-tabeller (IIO-tabeller). I input-output-tabeller kan produktion fra en branche overordnet set anvendes til to formål: endelig anvendelse eller input i andre brancher som såkaldte mellemvarer. Endelig anvendelse kan enten være privat forbrug, offentligt forbrug eller investeringer.

Input-output tabellerne angiver, hvor meget produktionsværdi, der eksporteres til enten endelig anvendelse eller som mellemvarer til brancher i andre lande, men tabellerne angiver ikke, hvor stor en del af beskæftigelsen eller værditilvæksten i branchen, som er knyttet til denne eksport. Dette beregnes ved en antagelse om, at eksporten giver anledning til samme værditilvækst og beskæftigelse pr. kr. produktionsværdi, som den øvrige produktion i branchen.

I analysen beregnes eksporten fra en given branche i afgiverområdet (f.eks. EU) til modtagerområdet (f.eks. USA) ved at indregne branchens bidrag til alle de værdikæder, hvor det sidste led i kæden er endeligt forbrug i modtagerområdet. Eksempelvis vil der indgå produktionen af danske maskindele, som eksporteres til den tyske bilindustri for at blive videreeksporteret til de amerikanske forbrugere. I nævnte eksempel vil den tyske produktion af biler desuden blive indregnet i EU’s samlede eksport. Der ses kun på værdikæder, der ender som færdigvarer i EU, USA eller Kina. Med andre ord ses bort fra værdikæder, der går gennem, men ikke ender i et af de nævnte områder. Eksempelvis er dansk eksport af mellemvarer til USA, som anvendes til at producere færdigvarer, der sælges i Mexico, ikke inkluderet i analysen. Hvis der omvendt er tale om dansk eksport af en mellemvare, som går gennem Mexico og ender i USA, vil dette være med i analysen.

Ved opgørelsen af den anvendte beskæftigelse opgøres antal beskæftigede (dvs. fuldtidsbeskæftigede) uafhængig af, at der kan være store forskelle i den kvalitet, som forskellige typer af arbejdskraft leverer. Dvs. der skelnes ikke mellem fx veluddannet dansk arbejdskraft og dårligere uddannet arbejdskraft i fx lavindkomstlande.

Hovedkilden til de data, der anvendes i det følgende, er de internationale input-output tabeller (se Input-Output Tables | OECD), der indeholder information om produktion til endelig anvendelse og til mellemvarer opdelt på 45 brancher. En anden vigtig kilde er ”Trade in employment” eller TiM-databasen (se Trade in employment | OECD). I TiM findes opgørelse af beskæftigelse opgjort på brancher svarende til brancherne i IIO-tabellerne. Disse databaser har desværre kun data frem til 2020.

3. Beskæftigelse og BNP knyttet til international handel

Ved udnyttelse af input-output tabeller opgøres i dette afsnit hvor meget beskæftigelse og BNP, der er knyttet til handel mellem USA og EU.
Den første figur viser, at EU har væsentlig mere beskæftigelse knyttet til eksport til USA (5,7 mio. personer) end USA har knyttet til eksport til EU (2,3 mio. personer). Målt relativt til den samlede beskæftigelse i hver af de respektive økonomier er tallet også større for EU (2,7 pct.) end for USA (1,4 pct.). Det samme gør sig gældende, når man ser på den værditilvækst, der er knyttet til EU’s eksport til USA (427,2 mia. USD svarende til 3 pct. af EU’s BNP), relativt til den værditilvækst der er knyttet til USA’s eksport til EU (332,6 mia. USD svarende til 1,6 pct. af USA’s BNP).

Figur 2 viser, hvor meget beskæftigelse og værditilvækst, der er knyttet til handelen mellem USA og Kina. Her ses, at Kinas økonomi er betydelig mere knyttet til eksport til USA, end USA’s økonomi er knyttet til eksport til Kina. Dette gælder både, når man ser på absolutte størrelse (hhv. beskæftigelse og USD.) og relative størrelser. Forskellen er mere udtalt end mellem USA og EU.