Mange uden uddannelse og mange på sociale ydelser

Med det nye forskningsstudie kortlægger forskerne, at 50% af de unge, der er vokset op med betydelige belastninger, ikke færdiggør en ungdomsuddannelse inden de
fylder 30 år. Blandt unge, der er vokset op uden væsentlige belastninger, gælder det kun 9%.

Analysen viser også, at der i denne gruppe var godt 40%, som i 30-35-årsalderen modtog sociale ydelser i en længere periode.

Forskerne ser med andre ord både en stærk sammenhæng mellem en belastet barndom og manglende ungdomsuddannelse og også en sammenhæng mellem en belastet barndom og langvarig brug af sociale ydelser i det tidlige voksenliv.

ungdomsuddannelse, er det hele 64%, der i det unge voksenliv gør langvarig brug af sociale ydelser, mod kun 19% af dem, der færdiggjorde deres ungdomsuddannelse. (figur 2).

Resultaterne tyder på, at netop den manglende ungdomsuddannelse kan være en del af forklaringen på, at mange i denne gruppe i høj grad er afhængig af langvarig offentlig forsørgelse senere i livet.

Kortlægger tre typer barndomsbelastninger

I arbejdet med dette studie, tog forskerne udgangspunkt i tre typer af sociale belastninger i barndommen:

• Materielle afsavn (relativ fattigdom eller forældres langvarige arbejdsløshed).
• Alvorlig sygdom eller dødsfald i den nære familie.
• Belastninger for familiedynamikken (forældres alkohol- eller stofmisbrug, skilsmisse, psykisk sygdom i familien eller anbringelse udenfor hjemmet).

Ved hjælp en statistisk model blev alle børn inddelt i 5 grupper baseret på deres oplevelser med disse 3 typer af belastninger fra de var 0-16 år. Det er typen af belastninger samt mængden af de samlede belastninger, der afgør hvilken kategori, børnene tildeles:

• Lav belastning: 49% oplevede få eller ingen belastninger gennem barndommen.
• Materielle afsavn i tidlig barndom: 20 % oplevede materielle afsavn indtil 5-årsalderen – f.eks. relativ fattigdom eller forældres langvarige arbejdsløshed.
• Vedvarende materielle afsavn: 20 % oplevede materielle afsavn gennem hele barndommen.
• Tab eller risiko for tab: 7 % oplevede alvorlig somatisk sygdom eller dødsfald i den nære familie (søskende eller forældre).
• Høj belastning: 3 % oplevede et højt og stigende antal af alle tre typer af belastninger gennem hele barndommen.

Forskerne kortlagde, hvor stor en andel af personer i hver gruppe, der har færdiggjort en ungdomsuddannelse, når de fylder 30 år. Derudover undersøgte de, i hvilken grad disse forskelle hænger sammen med en senere forhøjet risiko for at blive langvarigt offentligt forsørget i grupper, der er vokset op med belastninger.

Langvarig offentlig forsørgelse er her defineret som modtagelse af sociale ydelser – såsom kontanthjælp, dagpenge eller førtidspension – i mere end 52 uger i træk i alderen 30-35 år.

Kortlægger mekanismer bag selvforsørgelse

Analysens resultater indikerer, at en betydelig del af denne overrepræsentation kan forklares med, at det for personer, som er vokset op med betydelige belastninger, kan være særlig kritisk ikke at have færdiggjort en ungdomsuddannelse:

Mange, som er vokset op med alvorlige belastninger, har fx også flere helbredsproblemer og er i højere grad dømt for kriminalitet, end resten af befolkningen, som forskergruppens tidligere resultater viser.

Det er faktorer, som kan gøre det ekstra svært at få og beholde et arbejde – oveni de job-begrænsninger, som den manglende ungdomsuddannelse medfører – og personer i denne gruppe kan derfor mangle det netværk, som et liv med arbejde kan give. Dette kan være medvirkende til flere og længere perioder med ledighed.

Forskningsstudiet her giver mulighed for at forstå de mekanismer, der bidrager til, at nogle børn og unge som voksne er i særlig stor risiko for længerevarende brug af sociale ydelser.

Resultaterne peger på, at der både menneskeligt og fra et samfundsøkonomisk perspektiv kan være langsigtede gevinster forbundet med at støtte børn i udsatte positioner til at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Det kan reducere antallet af elever, der forlader skolen tidligt og skabe rammerne for, at flere bliver selvforsørgende i voksenlivet.