Et andet formål med straf og fængsel er at opdrage. Her er resultaterne ikke entydige.

Den direkte effekt er en indespærringseffekt: Når man sidder i fængsel, er det sværere at begå kriminalitet. Men nogle studier finder samtidig, at fængslet er en ”kriminalitetsskole”; indespærring kan medføre mere kriminalitet senere.

Fængsel påvirker også andre aspekter af livet: Helt kort kan en fængselsstraf sænke beskæftigelsen, hvis man havde et arbejde før dommen. Var man derimod ledig, kan afsoningen faktisk hjælpe.

Forskningen viser også, at fængslet har afledte konsekvenser for familier. Det kan fx lede til skilsmisse. Og det øger børns risiko for anbringelse og forringer deres uddannelseschancer.

Det er dog ikke kun aspekter som resocialisering og retsfølelse, der påvirker retspolitikken. Hvilke tiltag, der indføres, afhænger også af ens syn på omkostningerne. Politi, domstole og fængsler koster staten penge. Men er det de eneste omkostninger?

Det er fx dyrt for samfundet hvis personer, der afsoner lange domme, ikke bliver resocialiseret. Og så er der ofres omkostninger: Behandlinger for fysiske skader, behandlinger for psykiske skader og tabt arbejdsevne oven på traumatiske oplevelser, der alle kan vare ved i mange år. Og hvad med utryghed og frygten for at blive et offer?

Hvilke omkostninger, der skal tælles med, og hvor meget vægt de forskellige faktorer bør få, er også subjektive spørgsmål.