Mange unge mistrives. Det kan både forældre, lærere og undervisere på uddannelserne og forskere skrive under på. I de senere år har talrige nyheder og undersøgelser rapporteret om, at mellem en tredjedel og halvdelen af alle unge er i mistrivsel.

Men et nyt pilotstudie fra ROCKWOOL Fonden viser, at der er væsentlige udsving i de unges trivsel, når man følger de samme unge over en 3-måneders periode.

Faktisk viser resultaterne, at mistrivsel for langt de fleste unge er en forbigående tilstand – eller at graden af mistrivsel svinger meget. Dermed er det en relativt lille del af de unge (ca. 7 %), der konsistent viser tegn på mistrivsel hen over perioden.

Forskerne har spurgt til fem forskellige trivselsindikatorer: Stress, ensomhed, mental trivsel, livstilfredshed og selvvurderet helbred.

Og her er der 28 % af de unge, som første måling tilhører gruppen med dårlig mental trivsel. Men netop disse unge vil gennemsnit kun lande i gruppen ”dårlig mental trivsel” i ca. halvdelen af de efterfølgende målinger, hvor forskerne stiller samme sæt spørgsmål.

En fjerdedel af disse unge scorer kontinuerligt højt på dårlig mental trivsel i alle undersøgelsens seks målinger. Det svarer til, at 7 % af den samlede gruppe unge konsistent rapporterer dårlig mental trivsel, hvilket indikerer, at mistrivsel langt fra er en permanent tilstand for en stor gruppe unge.

Ingen sammenhæng mellem biomarkører og unges mistrivsel

Kan unges mistrivsel måles i blodprøver? Det spørgsmål ønskede forskere fra ROCKWOOL Fonden at få besvaret. 123 unge lagde arm til blodprøver og fik målt deres BMI og besvarede spørgsmål om deres trivsel. Men de unges blodprøver og andre biomarkører afslørede ikke deres mentale mistrivsel.

Stress kan måles i kroppen

Allostatisk belastning er et udtryk for hvordan gentagen eller kronisk stress sætter sig i kroppen, og fører til vedvarende ændringer i kognitive og ikke-kognitive funktioner, immunforsvaret mv. Belastningen opgøres ved at sammenveje biomarkører fra de biologiske systemer, der er involveret i eller påvirkes af kroppens stressrespons. I beregningen af allostatisk belastning indgår f.eks. kortisol, kolesterol, blodsukker, blodtryk, BMI og forskellige inflammationsmarkører.

I pilotprojektet her kunne forskerne dog ikke dokumentere en sammenhæng mellem de unges selvrapporterede trivsel (som angivet af de unge selv i spørgeskemaerne) og den allostatiske belastning.

Det gælder både med hensyn til livstilfredshed, mental trivsel, ensomhed, selvvurderet helbred og stress, som er de trivselsindikatorer, der indgår i spørgeskemaet. Biomarkørerne fra de unge, der scorer dårligst på spørgeskemaernes trivselsindikatorer, skiller sig altså ikke systematisk ud fra de unge, der rapporterer, at de trives godt. Forskerne kunne dermed ikke finde tegn på, at de unges mistrivsel også manifestererede sig fysiologisk.

Forskningsstudiet er en del af en pilotundersøgelse, der undersøger unges velbefindende ved overgangen til voksenlivet – og særligt stabiliteten i deres velbefindende over tid og på tværs af indikatorer (her både selv-rapporterede og fysiologiske indikatorer).

Med undersøgelserne af de unges blod, BMI, livvidde, og blodtryk ønskede forskerne også at undersøge, om de unge, der selv rapporterer at mistrives, har biomarkører, der indikerer latente helbredsproblemer, der evt. kan forværres med alderen.