For mange unge er mistrivsel noget, der kommer og går

Vidensoverblik

August 2024

Eksternt bedømt

Mange unge mistrives, men mistrivsel ser for mange ud til at være en forbigående tilstand. Det viser foreløbige resultater fra en spørgeundersøgelse blandt 133 unge, gennemført af forskere ved ROCKWOOL Fonden. Undersøgelsen er en del af et pilotstudie, og selvom de unge, der har besvaret forskernes spørgsmål, ikke er fuldt ud repræsentative for alle unge i Danmark, så er resultaterne et signal om, at vi bør se og forstå mistrivsel på en mere nuanceret måde, end vi gør i dag, lyder det fra forskerne.

Download vidensoverblik

Mange unge mistrives. Det kan både forældre, lærere og undervisere på uddannelserne og forskere skrive under på. I de senere år har talrige nyheder og undersøgelser rapporteret om, at mellem en tredjedel og halvdelen af alle unge er i mistrivsel.

Men et nyt pilotstudie fra ROCKWOOL Fonden viser, at der er væsentlige udsving i de unges trivsel, når man følger de samme unge over en 3-måneders periode.

Faktisk viser resultaterne, at mistrivsel for langt de fleste unge er en forbigående tilstand – eller at graden af mistrivsel svinger meget. Dermed er det en relativt lille del af de unge (ca. 7 %), der konsistent viser tegn på mistrivsel hen over perioden.

Forskere fra ROCKWOOL Fonden har i pilotprojektet “Unges velbefindende ved overgangen til voksenlivet” undersøgt unges mistrivsel fra flere forskellige vinkler – både over tid og på tværs af forskellige trivselsindikatorer. Det har de gjort via en spørgeundersøgelse blandt 175 18-årige fra forskellige uddannelsesinstitutioner i Hovedstadsområdet.

De unge har besvaret 14 spørgsmål om deres trivsel, og spørgsmålene er gentaget hver 14. dag i en periode på 3 måneder. 133 unge har besvaret spørgsmålene minimum tre gange, og det er resultatet af denne del af undersøgelsen, som viser, at der er stor udskiftning i gruppen af unge, hvis besvarelser angiver, at de mistrives.

Forskerne har spurgt til fem forskellige trivselsindikatorer: Stress, ensomhed, mental trivsel, livstilfredshed og selvvurderet helbred.

Og her er der 28 % af de unge, som første måling tilhører gruppen med dårlig mental trivsel. Men netop disse unge vil gennemsnit kun lande i gruppen ”dårlig mental trivsel” i ca. halvdelen af de efterfølgende målinger, hvor forskerne stiller samme sæt spørgsmål.

En fjerdedel af disse unge scorer kontinuerligt højt på dårlig mental trivsel i alle undersøgelsens seks målinger. Det svarer til, at 7 % af den samlede gruppe unge konsi-stent rapporterer dårlig mental trivsel, hvilket indikerer, at mistrivsel langt fra er en permanent tilstand for en stor gruppe unge.

Unges mistrivsel ser altså ud til at være en tilstand, der for mange kommer og går, og forskerne er nu ved at planlægge det endelige forskningsstudie, som vil omfatte en langt større og mere repræsentativ gruppe af unge. Forskernes mål er at kortlægge ﬂere nuancer om udviklingen af unges trivsel.

Det er nemlig afgørende med mere viden om dette, når vi som samfund skal forstå unges mistrivsel og ﬁnde metoder til og bruge ressourcer på at mindske den – især for de 7 %. som ser ud til at mistrives kontinuerligt over en længere periode.

Fakta om undersøgelsen “Unges velbeﬁnde ved overgangen til voksenlivet”

• Undersøgelsen er et pilotstudie, der indsamler en række for-skellige indikatorer for unges velbeﬁndende over en længere periode.

• Undersøgelsen gentager samme måling af unges selv-rapporterede velbeﬁndende hver 14. dag gennem tre måneder. De selv-rapporterede mål inkluderer: livstilfredshed, mental trivsel, stress, ensomhed, og selvvurderet helbred.

• Resultaterne er indsamlet i slutningen af 2022

• Undersøgelsen består af spørgeskema og blodprøver, der sammen med andre helbredsmarkører bruges til at måle de unges allostatic load (der sammenfatter en række biologiske belastningsfaktorer for kroppen som fx cortisolniveau, inﬂammationsmarkører, og BMI)

• Data er indsamlet efter informeret samtykke fra alle deltagere. Undersøgelsen og procedurerne for dataindsamlingen er godkendt af Videnskabsetisk komité.

• Data er indsamlet blandt 175 18-årige, der på tidspunktet for dataindsamlingen gik på en række ungdomsuddannelser i Hovedstadsområdet. Deltagerne er derfor ikke fuldt ud repræ-sentative for alle unge i Danmark.