En svær barndom kan trække spor langt ind i voksenlivet

Vidensoverblik

Marts 2025

Eksternt bedømt

Mange børn, der vokser op med alvorlige belastninger eller traumer, får i voksenlivet et stort brug af sundhedssystemet, de bliver oftere dømt for kriminalitet, og deres forbrug af sociale ydelser er mellem dobbelt og otte gange så højt, som blandt personer, der er vokset op uden væsentlige belastninger. Det viser ny forskning, der har fulgt en halv million danskeres livsbane frem til 40-års alderen.

Forskere bag udgivelsen Bertina Kreshpaj, postdoc. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Leonie K Elsenburg, adjunkt Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Signe Hald Andersen, interventionschef og forskningsprofessor, ROCKWOOL Fonden, Tjeerd Rudmer De Vries, postdoc. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Karsten Thielen, læge og Ph.D i folkesundhedsvidenskab, Holbæk Universitetshospital og Naja Hulvej Rod, professor i folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Download vidensoverblik

En svær barndom er ikke altid noget man vokser fra. Tværtimod kan det ofte spores langt ind i voksenlivet, hvis man vokser op i fattigdom eller med sygdom eller traumer i familien. Det dokumenterer en gruppe forskere fra Københavns Universitet og ROCKWOOL Fonden, der har fulgt godt en halv million danske børn fra fødslen og frem til 40-årsalderen.

Med registerdata for både børnenes og forældrenes sundhed, indkomst, uddannelse og kontakt til retssystemet, har forskerne undersøgt, hvordan børn, som oplever forskellige former for alvorlige stressbelastninger og traumer i barndommen, klarer sig senere hen i livet. Specifikt har de set på disse personers brug af offentlige ydelser i den tidlige voksenalder på tværs af tre systemer i Danmark: sundhed, sociale ydelser og retsvæsen.

Tre forskellige typer af belastning i barndommen

Ved hjælp af en statistisk model* inddelte forskerne samtlige børn født i perioden 1980-1991 (567.035 personer) i tre grupper alt efter hvor stor og hvilken type alvorlig belastning, der har præget børnenes liv, fra de var 0-16 år. Forskerne skelnede her mellem:

Belastninger pga. materielle afsavn, (fx fattigdom eller forældres langvarige sygdom)
Belastninger i form tab eller risiko for tab (fx alvorlig sygdom eller dødsfald i familien)
Indikatorer på en belastet familiedynamik (fx skilsmisse, psykisk sygdom i familien, forældres alkohol- eller stofmisbrug, anbringelse uden for hjemmet)
Med afsæt i disse tre typer belastninger identificerede forskerne fem grupper børn, der oplevede forskellige typer og grader af stressbelastninger i barndommen:
48,3 % af børnene (ca. 274.000 personer) voksede op uden eller kun med få belastninger
22,6 % var vokset op med materielle afsavn tidligt i livet – fx relativ fattigdom og/eller en forælder, der i længere tid var arbejdsløs tidligt i barnets liv. (0-5-års alderen)
17,8 % var vokset op med vedvarende materielle afsavn (ud over de første fem år)
7,7 % mistede en forælder eller en søskende eller oplevede i barndommen at et nært familiemedlem havde alvorlig somatisk sygdom, der kunne have ført til død.
Og en lille gruppe på ca.3,6 % af alle børnene (godt 20.000 personer) blev placeret i gruppen ”høj belastning,” som er karakteriseret ved at have oplevet et højt og stigende antal årlige eksponeringer af belastninger i alle tre dimensioner. I denne grupper findes også børn, som blev anbragt udenfor hjemmet og/eller oplevede forældres misbrug eller psykisk sygdom.

Børnene i gruppen, der er vokset op med høj belastning på flere dimensioner, skiller sig ud på flere måder: Hovedparten (57%) er født af forældre med kort uddannelse (mindre end 9 års skolegang i alt) og en forholdsvis stor del af disse børn (12%) er født af teenagemødre.

“Stor-brugere” af sundhed, sociale ydelser og retsvæsen Herefter kortlagde forskerne de fem gruppers brug af sociale ydelser, sundhedsydelser og deres kontakter til retssystemet i perioden fra 18-40 år, og definerede her de ”højintensive brugere” af hver af de tre typer af offentlig service. (se definition i faktaboks) Og analysen dokumenterer markante forskelle: Alle fire grupper, der havde oplevet belastninger eller traumer i barndommen, havde et højere brug af offentlige ydelser end gruppen med lav belastning. Men især gruppen af børn, som har oplevet ”høj belastning” i barndommen, udvikler sig til ”stor-brugere” af offentlige ydelser i voksenlivet.

Deres brug af retsvæsen og sundhedsydelser er tre gange så højt, som børn, der er vokset op uden væsentlige belastninger. Og brugen af sociale ydelser er otte gange højere. (5% for gruppen ”lav belastning” og 40% for gruppen ”høj belastning.”)

Et samlet billede af en hårdt ramt befolkningsgruppe

Tidligere forskningsstudier har på tilsvarende vis identificeret en sammenhæng mellem belastninger tidligt i livet og fx øget risiko for dårligt helbred, socioøkonomiske problemer eller øget kriminalitet. Her har det dog typisk kun været én type belastning, der er blevet analyseret eller én type brug af offentlige ydelser.

Undersøgelsen her samler for første gang effekten af flere forskellige typer af belastninger i barndommen og dokumenterer sammenhængen mellem belastninger i barndommen og den uforholdsmæssigt høje brug af tre kritiske offentlige servicesystemer på samme tid.

Analysen danner dermed et fuldt billede af en gruppe borgere, som er særligt hårdt ramt langt ind i voksenlivet. Det giver en mere nuanceret forståelse af, hvordan barndomstraumer og –stressbelastninger er forbundet med vedvarende problemer langt ind i voksenlivet.

Dette er mest tydeligt blandt de børn, der vokser op med mange belastninger i barndommen, hvilket indikerer, at nogle familier er fanget i cyklusser af dårligt helbred, sociale problemer og kriminalitet, og at dette i høj grad viderefører ulighed fra den ene generation til den næste.

Mulighed for tidlige indsatser

Forskernes resultater beskriver, hvor ressourcekrævende de langsigtede konsekvenser af store stressbelastninger og traumer i barndommen kan være både for individet og for de offentlige servicesystemer herunder sundhed, sociale ydelser og retsvæsen.

Forskernes resultater beskriver dermed også, hvor meget der er at vinde for både individet og velfærdssamfundet ved at forebygge, at tidlig belastning bliver grundlaget for langvarige sociale- og sundhedsmæssige problemer.

Hvis vi som samfund ønsker at bryde denne negative cyklus, kan fagprofessionelle, der er tæt på disse børn, have gavn af øget viden om konsekvenserne af tidlige barndomstraumer.

Personalet i dagtilbud og skoler kan fx spille en vigtig rolle ved at opdage de børn, der oplever alvorlig stressbelastning i hjemmet. Det giver mulighed for at gribe ind og støtte familien, for på den måde at forsøge at forebygge yderligere problemer. På den måde kan man skabe mulighed for, at disse børn tidligt i livet kan komme ind på en mere positiv livsbane.

Fakta

Forskernes definition af forskellige typer belastning i barndommen:

Ved hjælp af årlige data for alle børnene samt statistiske modeller, der kan finde forskellige mønstre i data på tværs af de forskellige typer af belastninger, identificerede forskerne de fem grupper nævnt ovenfor og vist i figuren.

Disse modeller var baseret på, hvor mange årlige eksponeringer af forskellige typer stressbelastninger eller traumer, barnet oplevede fra sin fødsel til 16-årsalderen på tværs af tre dimensioner:

MATERIELLE AFSAVN: Korte eller længerevarende perioder med fattigdom i familien og/eller forældrenes langtidsledighed.

TAB I FAMILIEN – eller risiko for tab: Dødsfald eller alvorlig somatisk sygdom hos forældrene eller en søskende.

BEALASTET FAMILIEDYNAMIK – fx forældres alkohol- eller stofmisbrug, skilsmisse, psykisk sygdom i familien, at barnet anbringes udenfor hjemmet. Gruppen med høj belastning i barndommen er fx karakteriseret ved at have oplevet et højt og stigende antal årlige eksponeringer af modgang i alle tre dimensioner.

*Om statistiske modeller:

Forskerne anvender i projektet her statistiske modeller, der leder efter mønstre i data og anvender disse mønstre til at opdele data i forskellige grupper.

Forskernes definition af ”højintensive brugere” af offentlige ydelser:

For at identificere de ”højintensive brugergrupper” af sundheds-, social- og retssystemerne beregnede forskerne først, hvor mange årlige hospitalskontakter (indlæggelser, ambulante besøg og skadestuer) og hvor mange uger med sociale ydelser der er pr. person for hele den undersøgte befolkningsgruppe på godt 500.000 personer fra de er 18 og op til 40 år (i perioden fra 1998 og frem til 2021).

Derefter dividerede de antallet af hospitalskontakter og antallet af uger med sociale ydelser med antallet af år, hvor personen indgik i undersøgelsen.

De højintensive brugere defineres som de 10% med det højeste brug inden for inden for sundheds- og socialsystemerne. I retssystemet blev højintensive brugere defineret som personer med mindst én dom i løbet af opfølgningsperioden.