Børn og unges trivsel har fået stor opmærksomhed i løbet af de seneste år. De mest gennemgående mål for børn og unges trivsel er baseret på Folkeskolens nationale trivselsmål.

Børne- og Undervisningsministeriet beskriver, at de har ”to hovedformål: At følge udviklingen i elevernes trivsel på nationalt plan; At fungere som et redskab for skolerne og kommunerne til at måle, følge op på og arbejde med elevernes trivsel via lokale indsatser på kommune-, skole- og klasseniveau.”

Selvom Trivselskommissionen i sin nylige rapport kom med anbefalinger til ”revidering af trivselsmålinger”, omhandler ingen af dem, hvad forskellige aktører på børne- og ungeområdet såsom skoler og kommuner egentligt kan konkludere på baggrund af målingerne.^[1]

Netop dette spørgsmål er fokus i denne analyse. Analysen kommer frem til fem hovedkonklusioner:

1) Omkring 1% af forskellene i skolers gennemsnitlige trivselsscorer fra år-til-år er statistisk signifikant forskellige fra 0.^[2] De enkelte skoler og kommuner kan langt oftest ikke konkludere, at udsving er andet end tilfældigheder.

2) Samlet set forklarer forskelle mellem trivselsscorer i hhv. kommuner og skoler kun omkring 1% og 4% af de samlede trivselsforskelle blandt børn i Danmark. Trivselsudfordringer handler primært om de enkelte børn og ikke om institutionsrelaterede eller kommunale aspekter.

3) Set som helhed på tværs af landet, er de skoler og kommuner, der oplever fald i gennemsnitlige trivselsscorer fra år-til-år, i høj grad dem, der lå højt i det foregående år. Og omvendt er de skoler og kommuner, der oplever forbedringer, ofte dem, der lå lavt i det foregående år. Mekanismen kan beskrives som to terningkast: starter man med at slå seks, vil man sandsynligvis slå lavere i næste kast – og det modsatte gør sig gældende, hvis man starter med at slå et.

Konklusion 1), 2) og 3) stiller spørgsmål ved, hvad skoler og kommuner reelt bør bruge trivselsmålingerne til på institutionelt plan. Forskellene er præget af store usikkerheder, forskelle er sjældent statistisk signifikante, og forskellene mellem skoler og over år tyder mere på at være drevet af statistisk støj end egentlige ændringer i børns trivsel. Konklusioner på baggrund af indikatoren for lav trivsel, som Børne- og Undervisningsministeriet har fremhævet de seneste år, er den indikator, der er præget af størst usikkerhed. Resultaterne tyder på, at individuelle forskelle mellem børn i hver skole og kommune spiller den primære rolle for forskelle i børns trivsel fremfor forskelle i strukturelle rammer og politikker på tværs af skoler og kommuner.

4) Der er sket et statistisk signifikant fald i trivselsscorer på landsplan. Omkring 16% børn (eller ca. 42.000 børn) har over en 10-årig periode flyttet sig nedad på trivselsskalaen.
Faldet i trivsel målt ud fra de nationale trivselsmål er reelt og kan ikke beskrives som tilfældigt.

5) Omfanget af faldet afhænger til dels af enkelte spørgsmål. Den overordnede udvikling i trivselsscoren er mest påvirket af spørgsmålet ”Møder dine lærere præcist til undervisningen?”
Følsomhed overfor enkelte (arbitrære) spørgsmål kan påvirke omfanget af ændringerne.

Konklusion 4) og 5) understreger, at der er sket et fald i trivselsscorer, hvor færre børn ligger i toppen af skalaen og flere i midten eller i bunden af skalaen, men også, at udviklingen på både den generelle og under-skalaerne kan være følsomme overfor spørgsmål, som ikke nødvendigvis er de aspekter og spørgsmål, der opfattes som vigtigst omkring trivsel.

1) https://www.trivselskommissionen.dk/-/media/filer/trivselskommissionen/250224-trivselskommissionens-afrapportering.pdf
2) Baseret på et 5% signifikansniveau, hvilket er det mest anvendte kriterie i forskning. Anvendes mindre restriktive kriterier for statistisk signifikans, ændres konklusionerne ikke betydeligt. 

Kort om trivselsmålinger og analysen

Denne analyse undersøger, hvor robust ændringerne i målt trivsel over år og mellem kommuner er. Analysen fokuserer på trivselsmålinger fra elever i 4.-9. klasse^[3] fra 2015 til 2024 – i alt dækker dette over ca. 2.750.000 spørgeskemabesvarelser.

Trivselsmålingerne består af 40 spørgsmål, hvoraf de 29 bruges til at danne den generelle trivselsscore. Hvert spørgsmål i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er det mest negative og 5 det mest positive svar. Indikatorerne beregnes som et simpelt gennemsnit af elevernes svar på de relevante spørgsmål.

Ud over den generelle score, kan de specifikke indikatorer faglig trivsel, social trivsel, ro og orden, og støtte og inspiration også dannes ud fra undergrupper af spørgsmålene. Herudover har Børne- og Undervisningsministeriet udviklet en mistrivselscore, der fokuserer på 9 spørgsmål, og om eleverne har svaret i kategorierne, der indikerer udfordringer på et bekymrende niveau (dette varierer fra spørgsmål til spørgsmål – oftest er det scorerne 1 og 2).

3) De selvbesvarede spørgeskemaer anses for mere retvisende for større børn end blandt indskolingsbørn, og spørgsmålene i trivselsmålingerne er derfor også forskellige for hhv. børn i 1-3. klasse og 4-9. klasse.

Hovedresultat 1: Næsten alle forskelle og udsving over år er ikke statistisk signifikante

Selv når der ikke sker nogle reelle ændringer, vil målinger fra år til år naturligt variere en smule. Derfor undersøger vi om ændringerne er statistisk signifikante og dermed med rimelig sikkerhed kan siges at skyldes mere end tilfældige udsving. Figur 1a viser, at omkring 1 til 2% af landets ca. 1.200 folkeskoler oplever år-til-år udsving i generel trivsel, som er statistisk signifikante på et 5% signifikansniveau (som er det oftest anvendte kriterie i forskning). For alle de specifikke indikatorer på nær en, er det endnu færre skoler, der oplever statistisk signifikante udsving, mens lidt flere skoler – mellem 2 og 5% – oplever statistisk signifikante udsving alt efter, hvilke år og indikatorer der fokuseres på.

Hvis skolernes gennemsnitlige trivsel sammenlignes med det kommunale gennemsnit, viser Figur 1b, at 11-15 % af skolerne afviger statistisk signifikant fra det kommunale gennemsnit for trivselsindikatorerne ‘generel trivsel’, ‘ro og orden’ samt ‘støtte og inspiration’. For ‘faglig ’- og ’social trivsel’ er andelen 7-10 %, mens det for ‘mistrivselsindikatoren’ er 2-4 %.

Tilsvarende, viser Figur 1c, at cirka 15 % af skolerne i 2024 havde trivselsscorer for ‘generel trivsel’, ‘ro og orden’ samt ‘støtte og inspiration’, der afveg statistisk signifikant fra det nationale gennemsnit. For ‘faglig-’ og ’social trivsel’ var andelen cirka 11 %, mens det for ‘mistrivselsindikatoren’ var omkring 4 %. Samlet set er det forskelle i mistrivselsscoren, der er mest tilbøjelige til ikke at være statistisk signifikante.

Figur A.1 i analysens bilag sammenligner resultaterne for generel trivsel, hvis der anvendes mindre restriktive kriterier for statistisk signifikans end et 5% signifikansniveau. Det ændrer ikke konklusionerne substantielt, hvis der anvendes et 10% (som også anvendes i forskning) eller 20% signifikansniveau (som aldrig anvendes i forskning).^[4]

Disse resultater understreger, at skoler og kommuner bør være påpasselige, når de vurderer de enkelte skolers evne til at sikre børnenes trivsel på baggrund af de nationale trivselsmålinger i folkeskolen, da det ofte ikke kan konkluderes, at udsvingene er andet end tilfældigheder.

4) Det samme gælder for indikatoren for lav trivsel. Denne er dog ikke vist i figur A.1 da vi af hensyn til diskretionsgrænsen fra Danmarks Statistik ikke kan vise år-til-år ændringer da ændringerne er signifikante for mindre end 5 skoler.

Hovedresultat 2: Forskelle i trivselsmålinger handler om forskelle mellem børn – ikke mellem skoler og kommuner

Figur 2 viser, at variationen i trivselsscorer mellem hhv. kommuner og skoler kun forklarer omkring 1 % og 4 % af den samlede forskel i børns trivsel i Danmark. Dette indikerer, at de væsentligste årsager til trivselsforskelle ikke ligger på institutions- eller kommunalt niveau, men snarere på individuelt plan. Mistrivselsscoren er konsistent det mål, hvor skole- og kommuneforskelle forklarer mindst.

Med andre ord tyder resultaterne på, at meget af variationen i trivselsscorer kan tilskrives tilfældig variation og faktorer såsom familieforhold, personlige oplevelser og individuelle ressourcer spiller en større rolle for børns trivsel end de strukturelle rammer, som skoler og kommuner tilbyder.

Hovedresultat 3: Ændringer fra år-til-år handler om tilbagevenden til gennemsnitniveauer

Set som helhed er udviklingen i trivsel over tid på både skole- og kommuneniveau i høj grad præget af en ’tilbagevenden mod det langsigtede gennemsnit’. Skoler og kommuner, der oplever de største fald i trivsel, er ofte dem, der lå højt året før, mens de største forbedringer typisk ses blandt dem, der tidligere havde de laveste trivselsscorer, hvilket illustreres i figur 3a. Her ses det, at forskelle i generel trivsel på tværs af skoler alt efter deres placering i 2015 gradvist er indsnævret år efter år.^[5]

Dette tyder på, at udsvingene i trivsel for enkelte kommuner eller skoler i høj grad er tilfældige. Denne mekanisme kan sammenlignes med to terningekast: Hvis man starter med at slå en sekser, er sandsynligheden for at slå et lavere tal i næste kast stor – og omvendt, hvis man starter med at slå en etter, vil næste kast sandsynligvis være højere.

Figur 3b og 3c viser, at tendensen udfoldes år efter år, når man betragter kommuners og skolers udsving i trivsel i forhold til et basisår. Figuren illustrerer den lineære sammenhæng mellem en kommune eller skoles rangering i generel trivsel i 2015 og deres ændring i afstanden fra det nationale gennemsnit i årene 2016-2024. En negativ sammenhæng betyder, at de kommuner og skoler, der lå højt i fordelingen i 2015, efterfølgende har oplevet de største fald, mens dem, der lå lavt i 2015, har haft den største stigning i forhold til det nationale gennemsnit.

Da denne sammenhæng bliver stærkere, jo længere væk vi bevæger os fra 2015, tyder det på, at ændringer i trivsel over tid i nogen grad afspejler en naturlig tilbagevenden mod et langsigtet gennemsnit – både på kommune- og skoleniveau.

Figur A.2 i analysens bilag viser resultaterne, hvor andre år end 2015 anvendes som ”basisår”. Dette ændrer ikke konklusionerne substantielt, og understreger, at det ikke kan afvises, at årlige ændringer for skoler i høj grad kan beskrives som ”tilbagevenden til gennemsnitsniveauer”.

5) Figuren fokuserer på forskelle i forhold til landsgennemsnittet. Dette er valg for at gøre adskille den ”tilbagevenden til gennemsnitsniveauer”, der ses for skoler, fra de generelle ændringer i trivselsniveauer, der ses på landsgennemsnit (se Hovedresultat 4 for en beskrivelse af de generelle ændringer).

Hovedresultat 4: De gennemsnitlige trivselsniveauer er faldet

Udviklingen i de danske folkeskoleelevers generelle trivsel viser en tendens til lavere trivsel i 2024 sammenlignet med 2015. Fordelingen af trivselsscoreren er forskudt mod venstre, hvilket indikerer, at flere børn oplever lavere trivsel, mens færre har høje trivselsscorer, når alle besvarelser af trivselsmålingerne i hhv. 2015 og 2024 sammenholdes. Denne forskydning ses tydeligt i figur 4a, hvor trivselsscorerens fordeling i de to år sammenlignes. Figur 4b viser forskellen mellem fordelingerne, hvor det skraverede areal illustrer andelen af elever der har en lavere trivselsscore i 2024 sammenlignet med 2015, der for generel trivsel er 16 procent, hvilket svarer til ca. 42.000
børn i 2024.

Figur A.3 i analysens appendix viser den gennemsnitlig udvikling i trivselsmålinger fra 2015 til 2024 (som også rapporteres på Børne- og Undervisningsministeriets www.uddannelsesstatistik.dk). Her ses det, at den gennemsnitlige score i generel trivsel steg fra 3,73 i 2015 til 3,77 2016 for at falde til 3,57 i 2024; altså ses ændringerne ikke tydeligt, når der blot fokuseres på gennemsnitsniveauer.

Figur 5 viser, hvordan fordelingen af underindikatorerne ‘faglig trivsel’, ‘social trivsel’, ‘ro og orden’ samt ‘støtte og inspiration’ har ændret sig fra 2015 til 2024. Over perioden er alle fire trivselsmål faldet. Faldet er størst for ’støtte og inspiration’, hvor ca. 22 procent af børn har et lavere trivselsniveau (svarende til ca. 57.000 børn i). ‘Ro og orden’ den indikator, der er faldet mindst.

Figur A.3 i analysens bilag viser og den gennemsnitlige udvikling for de fire underindikatorer. For de fire underindikatorer, faglig trivsel, social trivsel, ro og orden, og støtte og inspiration. ses udsving af samme størrelsesorden som for den generelle trivselsscore på mellem 0,04 og 0,22 skalapoint (målt på en skala fra 1-5).

Hovedresultat 5: Omfanget af ændringer afhænger af enkelte spørgsmål

Trivselsindikatorerne tillægger lige stor vægt til alle de spørgsmål der indgår i hver score. Men er spørgsmålene ”Er du blevet mobbet i dette skoleår?” og ”Møder dine lærere til tiden?” lige vigtige indikatorer for et barns trivsel? Og er den udvikling fra år til år, der beskrives i den offentlige debat, drevet af bestemte spørgsmål? For at undersøge følsomheden af de enkelte spørgsmål viser analysen udvikling i trivsel, når spørgsmålene udelades enkeltvist.

Figur 6 viser, hvordan fordelingen af den generelle trivselscore ændrer sig fra 2015 til 2024 (som vist i figur 4), når spørgsmålene ‘Undervisningen giver mig lyst til at lære mere.’ (fig. 6a) og ‘Møder dine lærere præcist til tiden?’ (fig. 6b) udelades. Disse spørgsmål er valgt, fordi de repræsenterer henholdsvis den mindste og største ændring i perioden. Figuren viser, at udeladelsen af disse spørgsmål medfører substantielle forskelle i ændringerne af trivselsfordelingen; ved det ene spørgsmål har ca. 15 procent af børn fået en lavere trivselsscore, mens det ved udeladelse af det andet spørgsmål er det ca. 17 procent. Forskellen mellem de to andele (15 og 17 procent) svarer til ca. 5.200 børn i 2024.

Bilag med supplerende resultater

Datadokumentation

De nationale trivselsmålinger i folkeskolen ligger til grund for analysen. Vi bruger data 4.-9- klassetrin for perioden 2015-2024. Analysen omfatter dermed 2.739.503 besvarelser.

Børne- og undervisningsministeriet har udviklet et mål for ’generel trivsel’ hvor 29 ud af de 40 spørgsmål fra målingen indgår. Derudover er der, ud fra de 29 spørgsmål, udarbejdet fire differentierede indikatorer for ’faglig trivsel’, ’social trivsel’, ’ro og orden ’og ’støtte og inspiration’.

Alle spørgsmålene i trivselsmålingen har fem svarmuligheder, svarende til værdierne fra 1 til 5, hvor 1 angiver laveste niveau af trivsel og 5 angiver det højeste niveau af trivsel. For alle fem indikatorer beregnes hver elevs trivselsscore ved et simpelt gennemsnit af elevens svar på de spørgsmål der indgår i hver indikator. Der beregnes kun en score, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af de spørgsmål, der er indeholdt i indikatoren.^[6]

Følgende spørgsmål indgår i hver af de fire differentierede indikatorer, og alle spørgsmålene indgår i indikatoren for ’generel trivsel’.

Faglig trivsel
Q28 Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen?
Q26 Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen?
Q6 Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok?
Q7 Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for?
Q8 Kan du koncentrere dig i timerne?
Q29 Jeg klarer mig godt fagligt i skolen.
Q30 Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen.
Q17 Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen.

Social Trivsel
Q1 Er du glad for din skole?
Q2 Er du glad for din klasse?
Q9 Føler du dig ensom?
Q33 Jeg føler, at jeg hører til på min skole.

Social Trivsel
Q34 Jeg kan godt lide pauserne i skolen.
Q35 De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme.
Q36 Andre elever accepterer mig, som jeg er.
Q14 Er du blevet mobbet i dette skoleår?
Q12 Er du bange for at blive til grin?
Q13 Hvor ofte føler du dig tryg i skolen?

Støtte og inspiration
Q27 Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt?
Q31 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere.
Q32 Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen.
Q16 Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen?
Q37 Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen.
Q19 Er undervisningen kedelig?
Q20 Er undervisningen spændende?

Ro og orden
Q18 Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro.
Q23 Møder dine lærere præcist til undervisningen?
Q24 Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne?
Q25 Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne?

Vi undersøger også Børne og undervisningsministeriets indikator for lav trivsel i folkeskolen, der tager udgangspunkt i 9 spørgsmål der vurderes at være de mest centrale for elevtrivsel i skolen.

Indikatoren for lav trivsel angiver om den givne elev har givet tre eller flere ’bekymrende svar’ på de 9 spørgsmål. Nedenfor ses en oversigt over de 9 spørgsmål der indgår i indikatoren for lav trivsel. I parentes angives de værdier af hver spørgsmål der betragtes som ’bekymrende svar’. Indikatoren for lav trivsel tager værdien 1 hvis en elev har tre eller flere bekymrende svar, og nul hvis eleven har mindre end tre bekymrende svar og ikke har ukendte svar på de 9 spørgsmål.

Lav trivsel
Q1 Er du glad for din skole? (1,2)
Q7 Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? (1,2)
Q9 Føler du dig ensom? (1,2)

Lav trivsel
Q10 Hvor tit har du ondt i maven? (1, 2)
Q12 Er du bange for at blive til grin i skolen? (1,2)
Q14 Er du blevet mobbet i dette skoleår? (1, 2, 3)
Q26 Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? (1,2)
Q34 Jeg kan godt lide pauserne i skolen. (1,2,3)
Q35 De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. (1,2)

6) Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Ministeriet for Børn, undervisning og ligestilling (link: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/stat/pdf16/160316-metodenotat-vedr-indikatorberegningerne-24022016.pdf)