ROCKWOOL Fonden søger studenter til forskningsprojekt om civilsamfundet
ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed søger engagerede og dygtige studentermedarbejdere til et projekt om sociale indsatser i civilsamfundet.
Vi leder efter 1-2 selvstændige studerende (stud.scient.soc., stud.scient.pol. eller lignende), der er i slutningen af deres bachelor eller i starten af deres kandidat.
Vi søger en profil, der har:
- Erfaring med kvalitative interviews, herunder rekruttering, kodning og transskribering
- Erfaring med design og analyse af spørgeskemaundersøgelser
- Erfaring med at bearbejde og validere kvantitative datasæt
Derudover er det en fordel, men ikke et krav, at have erfaring med- og/eller viden om civilsamfundsområdet og socialt arbejde.
Det er stadig muligt at søge stillingen, hvis du primært har erfaring med enten kvalitativ eller kvantitativ metode. Angiv venligst dette i din ansøgning.
Arbejdsopgaver
Du vil bistå forskere og forskningsassistenter i ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed med et projekt, der omhandler sociale indsatser i civilsamfundet. Arbejdet vil især omfatte rekruttering til interviews, herunder transskribering og kodning, bearbejdning og validering af tal om det frivillige sociale område samt opsætning af spørgeskemaundersøgelser.
Du bliver en del af ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed. I ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed skaber vi ny viden om, hvordan vi løser samfundets udfordringer. Det gør vi gennem en systematisk, transparent og omhyggelig afdækning af årsagerne til og mekanismerne bag de samfundsmæssige udfordringer, vi beskæftiger os med.
Vi tilbyder
- Et levende forskningsmiljø
- Et stærkt netværk af hjælpsomme og dedikerede kollegaer
- Mulighed for at dygtiggøre sig inden for analyse, metode og samfundsrelevant forskning
- En skøn arbejdsplads i hjertet af København
- God frokostordning
Hvis du har lyst til at udvikle dine analytiske og metodiske evner og samtidig bidrage til samfundsrelevant forskning, er dette jobbet for dig. Tiltrædelse: 1. september 2025 eller efter aftale.
Arbejdstid er 15 timer om ugen med fleksibilitet omkring eksamensperioderne.
Arbejdssted er Ny Kongensgade 6, 1472 København.
Ansøgningsfristen er torsdag d. 7. august 2025
Send et CV indeholdt en kort motivation. Til CV’et vedlægges karakterudskrift. Stillingen kan søges via linket her.
Vi afholder samtaler onsdag d. 13. august 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Haderup Larsen på mail: mhl@rfintervention.dk eller tlf. 60 56 26 99