• Ikke mere social opsplitning i dag – men mere etnisk

Der er ikke tegn på, at befolkningen i stigende grad bosætter sig sammen med ligestillede. De seneste tyve år er der kun sket små forskydninger i, hvor meget personer, der ligner hinanden – i forhold til løn, uddannelse eller sociale ydelser – bor adskilt fra andre. Danskere bor lige så blandet som for 20 år siden. . . . . . Side 3

• Indvandrermagneter med forskellig skæbne

Landets fire største byer har i de seneste tyve år udviklet sig vidt forskelligt i forhold til indvandreres boligmønstre på trods af, at andelen af indvandrere er steget. I København og Aalborg bor indvandrerne i dag lidt mere som danskerne i forhold til, hvad de gjorde for tyve år siden. I Odense og Århus er det gået lige modsat. . . . . . Side 7

• Indvandrere bor meget adskilt fra resten af befolkningen i mange provinsbyer

Mange indvandrere i gadebilledet er ikke kun et storbyfænomen i Danmark. Mellemstore byer som Farum, Frederiksværk og Ringsted har nu forholdsvis lige så mange indvandrere som landets største byer. I nogle byer bor indvandrerne meget adskilt fra den øvrige befolkning. . . . . . Side 10

• Fra Vesterbro til Brønshøj

Københavns kvarterer – inklusive forstæder – har i de sidste tyve år haft en særdeles forskellig skæbne i forhold til bosætning af ikke-vestlige indvandrere. Vesterbro var i 1985 nummer to på listen over bydele med højest koncentration – i dag er bydelen end ikke på top ti. . . . . . Side 12

• Fordel at bo sammen med landsmænd

Flygtninge integreres lettere på det danske arbejdsmarked, hvis de bor i kommune med landsmænd. Men det skal netop være landsmænd. Bor de derimod sammen med mange flygtninge fra andre nationer, forringer det deres jobmuligheder og arbejdsindkomst. . . . . . Side 14