”Tidlige investeringer” i børn er ikke altid rettidige
Ny forskning konkluderer, at ”tidlige investeringer” i børn ikke altid er de mest effektive.
Der findes ikke ét specifikt alderstrin, hvor børns liv er særligt formbare. Dette varierer markant, alt efter hvilket aspekt af børns udvikling der undersøges, ligesom der også er markante kønsforskelle. Det handler derfor ikke om at sætte alt ind i den tidlige barndom, men at sætte ind på de relevante tidspunkter i barnets udviklingstrin. Det viser et nyt studie af Rasmus Landersø fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed og Sadegh Eshaghnia og James Heckman fra University of Chicago.
Studiet undersøger, om sammenhængen mellem forældres økonomiske ressourcer og børns udvikling varierer på tværs af børnenes alder. Resultaterne indikerer, at den mest følsomme alder er forskellig, alt efter hvilket aspekt af børnenes liv og udvikling der undersøges.
Samlet set bidrager studiet med en ny anskuelse af, hvornår understøttelse og investeringer i børn gennem barndommen er mest effektive. Studiet illustrerer, at fortællingen om, hvornår det er mest effektivt at investere i børns udvikling, er kompleks. Nogle aspekter af livet er følsomme over for forældres økonomiske ressourcer tidligt i barndommen, mens andre først er det senere – ”tidlige investeringer” i børn er ikke altid de mest effektive.
Figur 1 illustrerer studiets resultater. Figuren viser associationen mellem forældres økonomiske ressourcer på tværs af barndommen og børns eksamenskarakterer i matematik, års fuldført uddannelse, og om de har været i fængsel (målt som 35-årig).
Figur 1. Børns karakterer, uddannelseslængde, kriminalitet og forældres ressourcer gennem barndommen
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Figuren viser associationen mellem børns matematikkarakterer (målt ved 9. klasseseksamen som ca. 16-årig), års fuldført uddannelse (målt som 30-årig) og kriminalitet (har ikke været i fængsel, målt som 35-årig) og forældres forventede fremtidige indkomst (tilbagediskonteret) på tværs af forskellige alderstrin.
Sammenhængen mellem forældres økonomiske ressourcer og børns matematikkarakterer i 9. klasse er størst i førskolealderen. Derimod varierer børns samlede uddannelseslængde som 30-årige mest med forældrenes
ressourcer gennem skolealderen. Endelig er sammenhængen mellem forældres ressourcer og børns kriminalitet stærkest fra skolestart og frem til starten af 20’erne.
Forskelle mellem drenge og piger
Studiet viser også, at der er store forskelle på de følsomme alderstrin på tværs af køn. For eksempel er sammenhængen mellem forældres ressourcer og børns testscorer stærkere for piger end for drenge, mens sammenhængen er stærkere for drenge, når det kommer til kriminalitet.
Derudover er sammenhængene mellem forældres ressourcer og børnenes liv ikke altid stærkest på samme alderstrin for drenge og piger – eksempelvis er sammenhængen mellem sproglige færdigheder som 11-årig og
forældrenes ressourcer stærkest i barnets første leveår for drenge og i indskolingsalderen for piger.
Udgivelser bag artiklen
Vidensoverblik
”Tidlige investeringer” i børn er ikke altid rettidige
Gå til vidensoverblikketForskningsrapport
Maximum Impact Intergenerational Associations
Gå til forskningsrapportenSeneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Forskning
Analyse
Elever, der skifter til privatskoler, er dygtigere og har færre diagnoser end elever, der skifter til andre folkeskoler
December 2024
Forskning
Podcast
Hvad koster det at blive mor? Økonomiske og sociale konsekvenser af moderskab
December 2024
Forskning
Forskningsrapport
Understanding the Heterogeneity of Intergenerational Mobility across Neighborhoods
December 2024
Forskning
Vidensoverblik
Det er menneskene i opvæksten
– ikke postnummeret
– der afgør børns chancer i livet
December 2024