Beskæftigelsesindsatsen JobFirst øger både andelen af indvandrere, der er i job i få timer, og som overgår til job og helt forlader ledighed. Men effekterne er små og ser ud til at være midlertidige Det viser et nyt studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Danske jobcentre har i de seneste 10 år afprøvet forskellige indsatser for at få flere af de mest udsatte ledige i job. En af indsatserne er JobFirst, der er en etårig indsats med intensive samtaleforløb, virksomhedspraktik og mentoropfølgning for langtidsledige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Indsatsen er tidligere evalueret i et lodtrækningsforsøg, der viste store positive kortsigtseffekter for en bred gruppe af deltagere.[1] ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har fulgt op på, hvordan indsatsen virker på længere sigt for den del af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der er indvandret fra tredjelande. Et flertal af indvandrerne er fra MENAPT-lande, som er blandt de grupper med den laveste arbejdsmarkedstilknytning i Danmark.[2] Deltagerne i indsatsen var i gennemsnit 45 år og havde været i Danmark i 15 år. Heraf havde under 10% haft et job i de fem foregående år inden deltagelse i indsatsen.

ROCKWOOL Fondens studie viser, at indsatsen øgede deltagelsen i virksomhedspraktik: Andelen af uger i virksomhedspraktik blev øget fra 8% til 23%, et år efter
indsatsen blev igangsat. Indsatsen forøgede også aktiviteten i anden aktivering (vejledning og opkvalificering) fra 22% til 38%.

Figur 1 viser andelen af uger i lønnet job på halvårlig basis både for de indvandrere, der deltog i JobFirst-indsatsen, og de indvandrere, der var udtrukket tilfældigt som kontrolgruppe. Figuren medtager indvandrere, der er i job i få timer og samtidig modtager kontante ydelser. Figuren viser, at omkring 7% i begge grupper har haft et job i det halvår, umiddelbart inden indsatsen starter (til tid 0 i figuren), og at andelen derefter øges i både kontrol- og indsatsgruppen. Andelen øges lidt mere i indsatsgruppen, hvilket betyder, at indsatsen har en lille positiv beskæftigelseseffekt på omkring 2-4 procentpoint i de første tre år, efter indsatsen er påbegyndt. Ingen af effekterne er dog signifikante, og effekten er nul i det fjerde år. Det tyder derfor ikke på, at effekten af indsatsen bliver bedre over tid. Indsatsen øger andelen af tid, indvandrerne er i job, uden de modtager kontanthjælp eller andre offentlige ydelser fra 7,3% til 11,8% efter 3 ½ år. Denne effekt er marginalt statistisk signifikant, men falder i størrelse og er ikke statistisk signifikant efter fire år. En opsplitning af analysen på indvandrernes oprindelsesland viser, at den kortvarige beskæftigelseseffekt kun gælder for borgere udenfor MENAPT-landene.

Figur 1. Andel uger med positiv lønindkomst for deltagere og kontrolgruppe i JobFirst-forsøget.

[1] Rambøll and Metrica (2018). Delrapport 1: Effekterne. Evaluering af JobFirst.
[2] Tredjelande anvendes af EU-Kommissionen og er alle lande uden for EU, Norden, Schweiz og EØS. MENAPT-lande er lande i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet. Vi følger afgrænsningen af lande i Mellemøsten og Nordafrika, som Udlændinge- og Integrationsministeriet anvendte ved studiets påbegyndelse: Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Iran, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko, Yemen, Mauretanien, Oman og Afghanistan.