Men selvom Danmark kan forvente en let faldende fødselsrate, tyder studiets resultater ikke på, at forskellen mellem det foretrukne og det faktiske antal børn, som kvinder kan forvente at få, bliver større. I stedet er forskellene temmelig konstante over fødselsårgange. Studiet er lavet på baggrund af en nylig indsamlet spørgeskemaundersøgelse omkring fertilitetsidealer sammenholdt med opdaterede prognoser for udviklingen i den danske fødselsrate og har sammenlignet med lignende data fra Norge — et land, som historisk har haft lignende udvikling i den årlige fødselsrate som Danmark.

Blandt kvinder, der stadig er i den reproduktive alder, har studiet beregnet prognoser for det samlede antal børn, de kan forvente at få. Studiet fokuserer på kvinder, der er 30 år og ældre, og har lavet en række prognoser på baggrund af forskellige fremskrivningsteknikker. Venstre side af figur 1 viser udviklingen i det samlede antal opnåede og forventede børn per dansk kvinde ved 45-årsalderen for årgangene født 1971-1991. Der vises resultater fra både den mest negative og den mest positive prognose. En 30-årig dansk kvinde født i 1991 kan forvente at få 4-7% færre børn end en kvinde født 15 år tidligere, men antallet virker til at stabilisere sig ved et nyt lavere niveau.

Figur 1. Resultater for Danmark

Note: Figuren viser til venstre det opnåede/forventede antal børn, danske kvinder kan regne med at have ved 45-årsalderen hen over kvindernes fødselsårgange. Tallene og prognoserne bygger på tal fra Danmarks Statistik og Human Fertility Database. Figuren til højre viser forskellen mellem det opnåede/forventede antal børn og det antal børn, danske kvinder angiver som deres foretrukne. Oplysningerne om foretrukket antal børn bygger på besvarelse fra 4.055 kvinder, der i foråret 2021 deltog i den danske del af den internationale generations- og kønsundersøgelse.

Højre side af figur 1 viser forskellen mellem danske kvinders forventede og foretrukne antal børn. I Danmark følger det antal børn, kvinder oplyser er deres foretrukne antal, samme udvikling som prognosen. På tværs af fødselsårgange har danske kvinder fået og kan forvente at få i gennemsnit omtrent 0,5 barn mindre, end hvad de selv anskuer som værende det ideelle antal børn. Samtidig rapporterede 51% af kvinder i alderen 45 år eller ældre, at de havde fået færre børn end deres foretrukne antal, hvorimod kun 3% havde fået flere. Danske kvinder blandt yngre fødselsårgange har samme gab mellem foretrukket og forventet antal børn som kvinder fra ældre fødselsårgange.

Til sammenligning har udviklingen i Norge været en markant anden. Frem til 2010 havde Danmark og Norge meget sammenfaldende trends i den årlige fødselskvotient. Siden da har den årlige fødselskvotient udviklet sig meget forskelligt, og det giver sig udtryk i det antal børn, norske kvinder kan forvente at få. Venstre side af figur 2 viser udviklingen i det samlede antal opnåede og forventede børn per norsk kvinde ved 45-årsalderen. En 30-årig norsk kvinde født i 1991 kan forvente at få mellem 12% til 15% færre børn end en norsk kvinde født 15 år før. Samtidig følger fertilitetsidealet i Norge ikke den forventede udvikling i kvinders endelige antal børn. I stedet bliver der større afstand mellem foretrukket og forventet antal for kvinder i den fødedygtige alder. Modsat danskerne kan nordmændene altså forvente i stigende grad at få færre børn end
deres ideelle ønske.

Figur 2. Resultater for Norge

Note: Figuren viser til venstre det opnåede/forventede antal børn, danske kvinder kan regne med at have ved 45-årsalderen hen over kvindernes fødselsårgange. Tallene og prognoserne bygger på tal fra Norges Statistik og Human Fertility Database. Figuren til højre viser forskellen mellem det opnåede/forventede antal børn og det antal børn, norske kvinder angiver som deres foretrukne. Oplysningerne om foretrukket antal børn bygger på besvarelse fra 2.869 kvinder, der i efteråret 2020 deltog i den norske del af den internationale generations- og kønsundersøgelse.