Det var de yngre aldersgrupper og i særdeleshed dem med mindst uddannelse, som mærkede de største forandringer af udviklingen i arbejdsmarkedsindkomster i årtiet efter finanskrisen. For de yngste aldersgrupper vendte udviklingen til det bedre i takt med fremgang på arbejdsmarkedet. Udviklingen vendte imidlertid ikke for dem med mindst uddannelse. Ti år efter finanskrisen var deres arbejdsmarkedsindkomster fortsat væsentligt under niveauet fra før krisen. Det viser et nyt studie, som ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har lavet i samarbejde med VIVE og Stockholms Universitet.

Hør cheføkonom Anders Bruun Jonassen fortælle om analysen og dens resultater i vores podcast.

Finanskrisen ramte det danske arbejdsmarked i 2008-2009, hvor dansk økonomi oplevede det mest markante tilbageslag i nyere tid med et fald i BNP på mere end 5 procent (figur 1.a). Ligesom nu var tiden før finanskrisen også præget af rekordhøj beskæftigelse og lav ledighed. Den efterfølgende recession medførte dog en længerevarende tilbagegang i beskæftigelsen og ledighed (figur 1.b).

Tilbagegangen var særligt udtalt for 25-54-årige danske statsborgere, som i 2008 udgjorde mere end 70 procent af fuldtidsbeskæftigede blandt lønmodtagere. Ti år senere var beskæftigelsen for de 25-54-årige fortsat væsentligt under niveauet for årtiet inden finanskrisen, selvom den samlede beskæftigelse var højere.

I modsætning til arbejdsmarkedsindkomsterne var der næsten uafbrudt fremgang i de gennemsnitlige disponible indkomster efter finanskrisen. Denne gennemsnitlige fremgang i forbrugsmuligheder dækker dog over markante forskelle. Mens de ældste og de højest uddannede oplevede fremgang, undgik de yngste og de mindst uddannede ikke tilbageslag i udviklingen i forbrugsmulighederne.

Krisen fik især langvarige konsekvenser for unge mænd nederst i indkomstfordelingen. Ti år efter krisens start havde de laveste arbejdsmarkedsindkomster blandt unge mænd ikke indhentet de laveste arbejdsmarkedsindkomster fra tidligere årgange, og en højere andel var økonomisk inaktive.

Årtiet, der fulgte finanskrisen, medførte således øget indkomstulighed på tværs af alder og uddannelsesniveau. Samtidig peger resultaterne på, at visse gruppers beskæftigelses- og forbrugsmuligheder i høj grad var udsatte over for væsentlige fald i efterspørgslen efter arbejdskraft. Samlet set var de negative konsekvenser af finanskrisen større end antydet af den overordnede udvikling i beskæftigelsen.